Flyvende biskop for afsides anglikanere

Biskop Geoffrey Rowell, repræsentant for den anglikanske kirke i Europa, Asien og dele af Nord-amerika, flyver fra sted til sted for at udbyde gudstjenester i verdens afkroge

Biskop Geoffrey Rowells mandatområde omfatter en sjettedel af verdens jordoverflade -- Arkivfoto.
Biskop Geoffrey Rowells mandatområde omfatter en sjettedel af verdens jordoverflade -- Arkivfoto.

Tandbørste? Tjek. Solcreme? Tjek. Bærbar computer? Tjek. Sammenklappelig bispehue? Tjek. Teleskopisk kirkestav? Øh, tjek?

Når først hans udstyr er pakket, er Geoffrey Rowell parat til at rejse ud på sin arbejdsdag, der kan bringe ham til bjergene i Kaukasus eller grotterne i Casablanca.

For Rowell har som den anglikanske kirkes biskop for Europa fået til opgave at forrette gudstjeneste for en menighed bestående af de afsides og uforenelige med behov for åndelig vejledning fra kirken hjemmefra.

– Mit mandatområde omfatter en sjettedel af verdens jordoverflade. Min gudstjeneste er et stykke strikketøj. Jeg stræber efter at knytte præster sammen, fortæller Rowell.

Rowell er den eneste biskop af sin art i den anglikanske kirke, og hans job er unikt, fordi han repræsenterer kirken direkte i Europa, Asien og dele af Nordafrika.

Anglikanske menighedsmedlemmer er dukket op rundt omkring i Europa og andre steder, siden Englands kong Henry VIII brød med det katolske Rom og skabte den anglikanske kirke i det 16. århundrede. De fleste af de på verdensplan mere end 77 millioner anglikanere betjenes i dag af regionale biskopper.

Efter at have haft jobbet i fire år siger Rowell, at han "ikke engang er tæt på" at have besøgt hele sin flok. Hans mandat vedbliver med at vokse, og i øjeblikket ser han på behovet hos britiske oliearbejdere i Aserbajdjan.

– Selvom deres hverdagsbehov er dækket, kan man se, at deres religiøse behov er blevet overset, siger han.

Gudstjenesten til hans vidt spredte menighed er en udfordring, der kræver en person, som ikke er bundet, ikke bliver træt af at flyve og ikke hænger sig i rutiner.

– Biskoppen skal være forberedt på at rejse og skal helst kunne lide at rejse, så jo, jeg kan svare positivt på begge dele, siger Rowell.

En flyvende biskops liv byder imidlertid ikke på lutter glamour og gyldne vedhæng. Rowell har hverken giftet sig eller haft tid til at stifte familie og må leve nær en af verdens travleste lufthavne.

Biskoppen arbejder ud fra et afsondret hovedkvarter i pendlerbyen Worth, blot et stenkast fra Londons Gatwick lufthavn. Hovedkvarteret blev flyttet hertil fra Gibraltar for at gøre flyrejseriet mere praktisk.

Ved siden af ofrene og den pligtopfyldenhed, der følger med sådan en tung rejseplan, er der også frynsegoder.

Stakke af minder fra hele verden fylder et helt rum i boligen. Den forhenværende professor i teologi og kirkehistorie på Oxford universitetet har været i stand til at tilfredsstille en hang til russiske ortodokse ikoner og katolske kunstværker. Han har endda et fikst udvalg af eksotiske bispehuer.

Han har også et godt overblik over bevægelser i den religiøse demografi, simpelthen ved at spore behovet for hans service.

Anglikansk tilbedelse har været voksende i de traditionelt katolske områder som Frankrig og Spanien, hvor briter er flyttet til, i Rusland , hvor britiske forretninger har forsøgt sig, samt på nogle væsentlig mindre forudsigelige steder.

– Jeg hører nu om en begyndende menighed i Mon-goliet, hvor jeg har ønsket at komme til gennem hele mit liv, siger han.

– Et officielt besøg vil nok snart lede i den retning.

Rowells teologiske træning og præsteomsorg for et så stort område har fået ham til at betragte sin rolle som delvis sognepræst og delvis en troens ambassadør, der stræber efter at forbedre verden.

– Biskopper og diplomater har meget til fælles, for begge fortolker, lytter og er optaget af mange af de samme emner såsom fred og retfærdighed, siger han.

Den slags diplomatiske evner kan have lettet hans overførsel fra en kultur til den næste, men Rowell bliver ligesom den almindelige rejsende indimellem stadig generet af sikkerheden omkring hans usædvanlige håndbagage.

– I Ashford (i England) på vej ind i Eurostar-toget spurgte de mig, hvad jeg havde i tasken. Jeg sagde, det var en bispestav og selvfølgelig ønskede de at se den, selvom jeg var iklædt alle mine regalier. Reuters

Oversat af Helga Heyn

I øjeblikket er det britiske oliearbejdere i Aserbajdjan, som får gavn af åndelig vejledning fra den anglikanske kirke hjemmefra i form af den flyvende biskops gudstjenester. – Foto: Scanpix.
I øjeblikket er det britiske oliearbejdere i Aserbajdjan, som får gavn af åndelig vejledning fra den anglikanske kirke hjemmefra i form af den flyvende biskops gudstjenester. – Foto: Scanpix.