FN advarer: Folk dør af sult ved klimaforandringernes frontlinje

Politikerne diskuterer, hvordan vi forhindrer menneskeskabte klimaændringer, men flere af verdens fattige lande har de allerede alvorlige konsekvenser for befolkningen

To kvinder og deres børn sidder på jorden i landsbyen Ambiriky i det sydlige Madagaskar. Omkring 75 procent af befolkningen i Madagaskar lider af alvorlig sult eller hungersnød.
To kvinder og deres børn sidder på jorden i landsbyen Ambiriky i det sydlige Madagaskar. Omkring 75 procent af befolkningen i Madagaskar lider af alvorlig sult eller hungersnød. Foto: WFP/Tsiory Andriantsoarana.

Klimarealiteterne banker lige nu på rundt om på kloden. I store dele af verdens fattige lande manifesterer ændringer i klimaet sig nemlig i alvorlig mangel på mad, og FN’s Fødevareprogram, WFP, advarer om, at det kan føre til sult af hidtil usete dimensioner.

Organisationen har offentliggjort en analyse, der viser, at hvis de gennemsnitlige globale temperaturstigninger når to grader celsius, så vil 189 millioner flere mennesker end i dag sulte. Og forandringerne er allerede i gang.

”De konsekvenser, vi har talt om i årtier, de sker nu. Folk dør af sult ved klimaforandringernes frontlinje,” advarer Gernot Laganda, chef for programmet for reducering af klima- og katastrofe-risici ved WFP’s hovedkvarter i Rom.

I 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention Paris-aftalen med enighed om en langsigtet målsætning om at holde den globale temperaturstigning under to grader og om at arbejde for yderligere at begrænse temperaturstigningen til halvanden grad.

”Skovbrandene i USA og Australien og oversvømmelserne i Tyskland har givet de rige lande en forsmag på, hvad forandringerne kan medføre, men det er ingenting i forhold til, hvad man oplever andre steder,” siger Laganda.

Mange sulter i Madagaskar

I flere områder på det afrikanske kontinent oplever befolkningen, at frø, der er sat i jorden for at blive til livgivende fødevarer, vaskes væk af enorme og uventede regnskyl. Andre steder får ekstrem og langvarig tørke høsten til at slå fejl igen og igen. Det gælder for eksempel østaten Madagaskar i Det Indiske Ocean, hvor WFP arbejder med at forebygge en lurende hungersnød.

”Den sydlige del af landet er lige nu ramt af den værste tørke i flere årtier, og det eneste folk venter på, er regnen, men den har indtil videre svigtet. Det er den første fødevarekrise af den kaliber, som er direkte forårsaget og forværret af klimaforandringer,” beretter Arduino Mangoni, vicelandechef for WFP i Madagaskar,

Ifølge WFP’s beregninger har de vedvarende tørkeperioder medført, at over én million mennesker nu sulter i Madagaskar, heraf er omkring 14.000 mennesker på randen af hungersnød. Det antal formodes at fordobles, inden året er omme. Men selvom situationen er kritisk, ser vicelandechefen også muligheder for at gå forrest i jagten på løsning og forebyggelse.

”Her ser vi helt konkret, hvad klimaforandringer medfører, og derfor kan Madagaskar også blive eksemplet på et land, hvor systemer til at modstå katastrofen kan afprøves,” siger Mangoni.

Nyt klima kræver nye løsninger

I mange af de udsatte lande er det største problem, at klimaet ikke længere opfører sig i et mønster. Derfor understreger klima- og katastrofeforebyggelseschef i WFP, Gernot Laganda, også, at det vigtigste redskab er klimatilpasning, som for eksempel terrasser til afgrøder, vandreservoirs og nye og mere modstandsdygtige afgrøder:

”Folk har altid været vant til at tilpasse sig, men fortiden er ikke længere en god vejviser for fremtiden. Det er helt essentielt og meget akut, at vi får bygget nye systemer op, så de her mennesker kan klare sig selv.”

Han appellerer til, at de rige landes ledere anerkender problemernes omfang, når de fra på søndag mødes til COP26-klimatopmøde i Glasgow.

”Klimafinansieringen går stadig i stor stil til løsninger, der skal mindske klimaforandringerne, men der er brug for, at pengene i højere grad går til systemer, der kan løse de akutte problemer,” lyder det fra WFP-chefen.

Anne Mette Kjær, professor i statskundskab med speciale i udviklingspolitik ved Aarhus Universitet, peger på, at netop finansieringen af klimatiltag i fattige lande stadig halter bagud.

”Der er kommet fokus på, at klimaforandringer kræver øget klimabistand, men indtil videre er der mest af alt tale om en omfordeling af anden bistandshjælp fremfor ekstra midler,” siger hun og tilføjer, at den politiske vilje til at se på ulighed og hvem, der egentligt er skyldig i forandringerne, er lidet udtalt.

”Der er bred enighed om, at der skal gøres noget, men jeg synes ikke, at der er særlig meget fokus på fordelingsspørgsmålet, selvom det langt hen ad vejen er de rige lande, som har forårsaget forandringerne. Det bliver nævnt, men man taler ikke særlig højt om det,” siger professoren.