To udbrændte kampvogne ved indgangen til byen. Murbrokker langs vejene. Et stort gabende hul i facaden på Africa Hotel i byens centrum. Skudhuller i andre huse. Ingen strøm. Sårede lokale indbyggere på bårer. Soldater, der slapper af på plasticstole.
Da journalister fra nyhedsbureauet AFP som de første udlændinge i mandags kunne rapportere fra den krigsramte Tigray-region i det nordlige Etiopien, var der roligt, men anspændt i byen Humera. Byen blev den 12. november erklæret befriet af den etiopiske hær under den militære konfrontation mellem centralregeringen og Tigrays lokalregering, der begyndte den 4. november.
Humera, der ligger ved grænsen til Eritrea og Sudan, har et officielt indbyggertal på 30.000 indbyggere, men fremstår nu ifølge AFP som en spøgelsesby, fordi mange indbyggere flygtede til Sudan, da kampene brød ud.
Siden begyndelsen af konflikten har internet og telefonlinjer i Tigray-regionen stort set været afbrudt, hvilket har gjort det svært for verdenssamfundet at få et overblik over situationen i området. Både i forhold til de militære kampe, hvor meldingerne er meget modstridende, og ikke mindst i forhold til den humanitære situation for lokalbefolkningen i et område, der i forvejen var plaget af fødevaremangel på grund af hærgende græshoppesværme.
”Det er en meget bekymrende situation på begge sider af grænsen, og det er en hurtigt eskalerende humanitær krise,” siger Elisabeth Arnsdorf Haslund, der er talsperson for FN’s flygtningeorganisation UNHCR i Norden.
Ifølge de seneste tal fra UNHCR er 41.900 etiopiere, heraf næsten halvdelen børn, flygtet over grænsen til Sudan. Og mens strømmen af flygtninge gav nogle indledende problemer med at få forsyninger frem, så er den helt store bekymring antallet af internt fordrevne blandt Tigrays godt fem millioner indbyggere og de knap 100.000 eritreiske flygtninge, der huses i provinsen.
”I flere dage kunne vi ikke få kontakt med vores personale i selve Tigray. Nu har vi været i kontakt, men det er meget svært at sige noget om antallet af fordrevne og behovet for nødhjælp i en situation, hvor alt er flydende og hele tiden ændrer sig,” siger Elisabeth Arnsdorf Haslund.
Hun opfordrer som UNHCR’s internationale talsmand Babar Baloch til ”fri, sikker og uhindret adgang, så den humanitære hjælp kan nå frem til de folk, der har brug for det”. Babar Baloch har også tidligere indskærpet, at ”alle parter i konflikten må overholde internationale forpligtelser til at beskytte civile”.
Umiddelbart er der dog ikke meget, der tyder på, at Balochs ord har vundet gehør i Etiopien. Premierminister Abiy Ahmed gav i søndags styrkerne fra Tigrays lokalregering 72 timer til at overgive sig, ellers vil regeringshæren angribe regionens hovedby, Mekele. I samme omgang opfordrede en militærtalsmand den halve million indbyggere i byen til inden da at ”tage afstand fra juntaen, efter det vil der ikke blive vist nåde”. I forvejen melder hæren at have indtaget en lang række andre byer i Tigray såsom Humera.
Et møde i FN’s Sikkerhedsråd sent tirsdag sluttede, uden at rådet nåede til enighed om en fælles udtalelse, blandt andet fordi en række afrikanske lande ifølge nyhedsbureauet AFP ønskede mere tid til mæglingsforsøg fra Den Afrikanske Union. Den etiopiske regering har hidtil afvist alle forhandlinger, fordi den betragter kampene i Tigray som et internt anliggende.
Der var i aftes intet nyt om et eventuelt angreb på Mekele, selvom premierministerens tidsfrist udløb i går.