FN beskyldes atter for smøl i misbrugssager

FN prioriterer sig selv over ofrene i sager om seksuelt misbrug af mindreårige, lyder kritikken i et åbent brev

For halvanden måned siden kom det frem, at FN i næsten et år havde tilbageholdt en rapport, der i sin tid blev bestilt af Ban Ki-moon, og som dokumenterede fredsbevarende styrkers seksuelle overgreb på børn og unge i Haiti, DR Congo, Sydsudan og Liberia. Arkivbilledet af FN-tropper er fra DR Congo.
For halvanden måned siden kom det frem, at FN i næsten et år havde tilbageholdt en rapport, der i sin tid blev bestilt af Ban Ki-moon, og som dokumenterede fredsbevarende styrkers seksuelle overgreb på børn og unge i Haiti, DR Congo, Sydsudan og Liberia. Arkivbilledet af FN-tropper er fra DR Congo. Foto: Junior D. Kannah.

Soldater udstationeret i FN-regi bliver igen og igen beskyldt for at stå bag seksuelle overgreb på de børn, de er udsendt for at hjælpe. Efterhånden kan FN's ledelse ikke se skoven for bare træer i misbrugssagerne, og organisationen har igen fejlet.

Sådan lyder det i et åbent brev, underskrevet af en række afrikanske og internationale hjælpeorganisationer og stilet til FN's generalsekretær, Ban Ki-moon. Brevet er foranlediget af endnu en sag om soldaters seksuelle overgreb mod børn i FN-regi.

For halvanden måned siden kom det frem, at FN i næsten et år havde tilbageholdt en rapport, der i sin tid blev bestilt af Ban Ki-moon, og som dokumenterede fredsbevarende styrkers seksuelle overgreb på børn og unge i Haiti, DR Congo, Sydsudan og Liberia.

Denne gang handler anklagerne om franske soldaters misbrug af drenge ned til niårsalderen i Den Centralafrikanske Republik. Ifølge de franske myndigheder tog det Frankrig et halvt år at få svar på de afgørende spørgsmål, man havde til FN i sagen.

Hjælpeorganisationerne kritiserer også FN's sendrægtige og lukkede håndtering af anklagerne og rapporten. FN sætter standarden for, hvordan stater, institutioner og samfund verden over opfatter og omgås menneskerettighederne, påpeger hjælpeorganisationerne i brevet:

”Derfor har den (FN, red.) et ansvar for hurtigt at rapportere misbrug til de kompetente myndigheder, sikre adgang til retfærdighed og støtte til ofrene - specielt børn.”

Men det har ikke været hurtig rapportering til de relevante myndigheder, der først og fremmest lå FN på sinde, vurderer Rosa Freedman, der er ph.d. i FN og menneskerettigheder og lektor i jura ved Birmingham Universitet.

”Jeg formoder, at de først har villet sørge for at indsamle alle de tilgængelige informationer internt. I dette tilfælde er FN dog ikke myndigheden, men budbringeren. Frankrig har den juridiske dømmekraft,” siger hun.

Netop fordi sagen vedrører Frankrig, et permanent medlem af Sikkerhedsrådet og ikke et fattigt u-land, er der en enestående mulighed for at få skabt præcedens for håndteringen af lignende sager, vurderer Rosa Freedman.

For når sager om seksuelt misbrug sjældent får juridiske følger for de anklagede soldater, handler det også om, at det er notorisk svært at indsamle beviser i de ofte kaotiske lande, hvor misbruget har fundet sted, samt at de anklagede soldater ofte kommer fra lande uden kapacitet, økonomi eller motivation til at gennemføre en retsforfølgelse. Anderledes forholder det sig med Frankrig.

”Her er der tale om et land, der både ønsker og kan retsforfølge soldaterne. Så nytter det ganske enkelt ikke, at FN prioriterer sin egen organisation så højt, at man undlader at gå hurtigt videre med sagen til de franske myndigheder,” siger Rosa Freedman.

FN kunne have håndteret sagen bedre, medgav FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad Al Hussein, for nylig:

”Med hensyn til den tid, det tog, kunne vi have gjort det bedre.”