Prøv avisen

FN: Det nærmer sig et folkedrab i Den Centralafrikanske Republik

Religion er blevet gjort til en væsentlig markør i den langstrakte blodige konflikt, hvor godt 80 procent af indbyggerne er kristne og 10-15 procent er muslimer. Arkivfoto Foto: Ben Curtis/AP/ritzau

Oprørsgrupper bruger fortsat religion som argument til at rekruttere i det centralafrikanske land, hvor der ifølge FN’s humanitære chef nu er overhængende risiko for et nyt blodbad

Situationen i Den Centralafrikanske Republik er forværret i en grad, så der nu er ”tidlige tegn på folkedrab” i landet, advarer chefen for FN’s humanitære indsats, Stephen O’Brien.

”Vi ser ting, vi ikke har hørt om længe. Der er en etnisk udrensningsdagsorden på spil,” sagde han for nylig på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AP med henvisning til, at den overvejende kristne anti-balakagruppe i stigende grad målrettet angriber landets muslimer.

Volden i Den Centralafrikanske Republik er den værste, siden landets regering blev styrtet i 2013, og der kræves øjeblikkelig handling fra det internationale samfunds side, hvis der skal dæmmes op for konflikten, lyder det samstemmende fra FN og menneskerettigheds- og hjælpeorganisationer.

Religion er blevet gjort til en væsentlig markør i den langstrakte blodige konflikt, hvor godt 80 procent af indbyggerne er kristne og 10-15 procent er muslimer.

Men når oprørsgrupperne påberåber sig henholdsvis islam og kristendom, er det i udpræget grad udtryk for en strategi til at rekruttere soldater og vinde tilhængere i befolkningen snarere end udtryk for en religionskonflikt, vurderer professor emeritus ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, Holger Bernt Hansen.

”De kæmpende grupper kalder sig kristne og muslimer, men de kæmper ikke for at indfri nogen religiøse målsætninger. Her er ikke tale om muslimske rebeller, som vil udkæmpe hellig krig og etablere et kalifat. Og de kæmpende i den kristne anti-balaka-koalition bærer traditionelle amuletter, der knytter sig til naturreligion, om halsen,” forklarer han.

Dybest set udspringer konflikten af en række årsager: etniske forskelle, en kamp om adgangen til naturrressourcer som guld, olie, diamanter og uran samt et opgør om regeringsmagten og dermed adgangen til statslige midler i et land med en meget svag stat, vurderer Holger Bernt Hansen.

”Konflikten forstærkes yderligere af, at omkring 60 procent af befolkningen er unge mennesker, hvoraf mange ikke har noget arbejde, og det gør rekrutteringen nemmere. Lige nu er Den Centralafrikanske Republik dét land i Afrika med flest børnesoldater,” siger han.

Den Centralafrikanske Republik har været hårdt ramt af vold, siden de overvejende muslimske seleka-oprørere stod bag et statskup mod den kristne præsident François Bozizé i 2013, hvilket udløste modangreb fra anti-balaka-oprørsgrupper og førte til en spiral af gengældelsesangreb.

Efter et par år med relativt fredelige forhold i landet er mindst 800 mennesker blevet dræbt i sammenstød mellem seleka- og anti-balaka-grupper siden årets begyndelse. Senest er mindst 13 mennesker i forrige uge blevet dræbt i byen Bria i den centrale del af landet ifølge medierapporter. Her har de stadig hyppigere sammenstød siden juni kostet omkring 300 omkomne og drevet op imod 40.000 på flugt.

Og selvom medierne ynder at portrættere konflikten som værende mellem kristne og muslimer, er virkeligheden langt mere kompliceret.

Det mener også kommunikationsansvarlig hos den internationale kristne organisation Åbne Døre, Dorit Hejslet. Organisationen har i en årrække samarbejdet med kirkerne i Den Centralafrikanske Republik og følger situationen tæt.

”Kirken i landet anser ikke anti-balaka for at være kristne. Der er kristne præster, der har fået brændt deres kirker ned af anti-balaka, fordi de pågældende præster åbent har talt imod koalitionens brug af vold. Kampene er i høj grad magtkampe, der handler om adgang til landets råstoffer og statsmidler,” siger hun.