Prøv avisen
Interview

FN-direktør: Mange millioner piger og kvinder i verden lever livet farligt

"UNFPA har taget til sig, er behovet for at tage sig af de mest udsatte først," siger Natalia Kanem, øverste chef for UNFPA, FN’s Befolkningsfond. – Foto: UNFPA

Siden 1994 har UNFPA, FN’s Befolkningsfond, haft hovedansvaret for at løse den opgave, som verdens lande blev enige om på befolkningstopmødet i Kairo: Gør verden til et bedre sted for piger og kvinder. Natalia Kanem, UNFPA’s øverste chef, gør status over udviklingen 25 år derpå

I dag samles flere end 6000 mennesker i Nairobi i Kenya for at drøfte, hvordan det er gået med ambitionerne om at gøre verden til et bedre og tryggere sted for den halvdel af Jordens befolkning, som er piger og kvinder. Hvor kvinder ikke bliver gift som børn mod deres vilje, ikke bliver slået af deres mænd eller skal spørge dem om lov til at tage bruge prævention. Sådan som det blev vedtaget for 25 år siden på FN’s befolkningskonference i Kairo i Egypten sammen med en række andre mål for kvinders ret til at bestemme over deres egen krop og liv.

Natalia Kanem er øverste chef for UNFPA, FN’s Befolkningsfond, som inden for FN er udpeget til at stå i spidsen for arbejdet med kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. Kristeligt Dagblad har fået mulighed for at stille hende en række skriftlige spørgsmål forud for konferencen i Nairobi, som arrangeres i samarbejde mellem UNFPA, Kenya og Danmark.

Hvad betragter du som den største succes siden Kairo-topmødet?

”Der er blevet gjort en stor indsats for at standse lemlæstelse såsom omskæring. Djibouti og Ghana kickstartede processen ved at forbyde pigeomskæring i 1994, og i dag er omskæring stort set gjort ulovlig i alle de lande, hvor den finder sted. I de 24 lande, hvor det bliver praktiseret, er andelen af piger, der udsættes for omskæring, faldet fra 49 procent i 1994 til anslået 31 procent i 2019. Det samlede antal piger og kvinder, der bliver ramt af omskæring, er dog steget på grund af befolkningstilvæksten.”

”Der er også sket fremskridt på andre områder, men de er ikke vidtrækkende nok. På globalt plan faldt antallet af kvinder, der dør under graviditet eller fødsel med 44 procent mellem 1990 og 2015, men det er stadig langt fra det fald på 75 procent, som var målet. Omkring 37 procent af kvinderne i udviklingslandene har adgang til moderne prævention – det er en bemærkelsesværdig fremgang, men stadig en meget lav andel.”

”Det er netop for at slå bro over disse mangler og indfri de løfter, der blev givet til piger og kvinder for 25 år siden i Kairo, at Danmark, Kenya og UNFPA holder topmødet i Nairobi. Topmødets formål er at mobilisere den politiske vilje og sikre den økonomiske støtte, vi har så hårdt brug for – og i fuldt omfang opretholde retten til seksuelle og reproduktive rettigheder for alle kvinder, allevegne.”

Hvad har været den største udfordring i de forløbne 25 år?

”På trods af alle de fremskridt, der er blevet gjort, forbliver verden et farligt sted for hundreder af millioner af piger og kvinder. Den stigende ulighed mellem rige og fattige lande har forstærket problemet og i massivt omfang påvirket mange landes evne til at leve op til målene fra Kairo-konferencen.”

”I mange udviklingslande er den hyppigste dødsårsag for piger mellem 15 og 19 år stadig komplikationer i forbindelse med graviditet eller fødsel. Komplikationer, som kan forebygges. En 15-årig pige i et udviklingsland har mere end 27 gange så stor risiko for at dø under graviditeten end en jævnaldrende pige i et udviklet land, fordi der ikke er samme adgang til omsorg og sundhedsydelser.”

”På samme måde er der mange udviklingslande, der ikke har gjort alvor af deres snak om at forbyde børne-ægteskaber. Flere end 33.000 piger under 18 år bliver hver dag giftet væk. I de mindst udviklede lande er omkring to femtedele af alle piger gift, før de fylder 18 år. 12 procent er det, før de fylder 15 år.”

”Et andet område, der vedbliver med at være særdeles vanskeligt, er at opretholde adgangen til seksuelle og reproduktive rettigheder under humanitære katastrofer, især på grund af manglende økonomisk støtte. Det gælder for eksempel et land som Yemen, hvor UNFPA har måttet lukke mange af de klinikker, vi støtter, fordi der ikke var flere penge.”

Er der brug for at skifte strategi i forhold til at sikre kvinders seksuelle og reprodutive rettigheder? Har UNFPA fokuseret på de rigtige årsager og sammenhænge?

”Vedtagelsen af FN’s bæredygtige verdensmål, 2030-målene, var nærmest et jordskælv i internationalt udviklingsarbejde, og UNFPA fremlagde kort efter en ny strategisk plan, som grundlæggende satser på at opnå tre mål, kaldet ”de tre nuller”:

1. Der skal være nul kvinder, der ikke får den prævention, de ønsker.

2. Der skal være nul kvinder og piger, der dør under graviditet og fødsel af årsager, der kan forebygges.

3. Der skal være nul kvinder, der bliver slået og mishandlet på grund af deres køn, og nul kvinder, der bliver omskåret.

”Universelle seksuelle og reproduktive rettigheder er i mange henseender afgørende for, at den bæredygtige udvikling lykkes, især målene vedrørende sundhed og ligestilling. Det er ikke muligt at opfylde FN’s verdensmål uden at indfri løfterne fra Kairo.”

”Et andet grundlæggende princip, som UNFPA har taget til sig, er behovet for at tage sig af de mest udsatte først. Det betyder at vi koncentrerer vores arbejde i de lokalområder, der er sværest at nå ud til, og i forhold til marginaliserede befolkningsgrupper, som ofte bliver overset af andre de offentlige myndigheder eller ikke har adgang til dem.”

Hvilken betydning har mændene for udviklingen?

”Ligestilling kræver partnerskab mellem kvinder og mænd. Mænd har ofte magten over mange aspekter af kvinders liv – som statsledere, ministre, ledere af religiøse og trosbaserede institutioner, som dommere, militære øverstbefalende, landsbyledere og ikke mindst som fædre og ægtemænd.”

”Ofte er det også mænd, der kontrollerer, om kvinder får rådgivning om familieplanlægning, graviditet og fødsel, fordi de styrer økonomien, transporten og andre forhold. Alt for ofte er det også mændene, der afgør, hvornår og hvor tit, der skal være seksuelt samkvem, og hvorvidt der skal bruges prævention. Nogle mænd bruger endda vold til at tvinge deres ønsker igennem.”

”Derfor er nøglen til en fremtid uden kønsdiskrimination også at nå de unge mænd, som er fremtidens ægtefæller, partnere og ledere. UNFPA’s arbejde på området viser, at mandlige ledere kan blive værdifulde allierede i kampen for seksuelle og reproduktive rettigheder, lige fra mødredødelighed til vold, omskæring og andre former for lemlæstelse.”

Hvordan opfatter du balancen mellem individuel frigørelse og forandringen af sociale normer? Hvad skaber den største forskel?

”Alle har en rolle at spille. Forandring begynder med den enkelte, men alle grupper må inddrages på en eller anden måde. I de flere end 150 lande og områder, hvor UNFPA arbejder, er der ikke én simpel løsning, som hjælper alle. Det er også begrænset, hvilke ressourcer regeringerne har til at løse udfordringerne. Det er derfor, UNFPA så vidt muligt skræddersyr løsningerne i forhold til de lokale omstændigheder og folks behov og finder lokale partnere at arbejde sammen med.”

Hvilke samfundsgrupper er de vigtigste at påvirke og samarbejde med, hvis man ønsker at skabe forandringer for piger og kvinder?

”Alle, lige fra civilsamfundsorganisationer til parlamentsmedlemmer, unge mennesker, akademikere, medier og den private sektor, har en afgørende rolle at spille for at anspore til fremskridt for piger og kvinder verden over. Trosbaserede organisationer har også et enormt potentiale til at forbedre tilværelsen for de mennesker, de berører, og alligevel er de ofte overset. De er nogle af UNFPA’s mest centrale partnere.”

”For eksempel yder trosbaserede organisationer en betragtelig del af den sundhedsinformation og behandling, som befolkninger modtager verden over, herunder rådgivning om familieplanlægning og hjælp under graviditet og fødsel. Lokalsamfundene anser dem ofte for at være troværdige og pålidelige, fordi de altid er tilstede ude blandt folk, også der, hvor konflikter eller katastrofer ellers kan afskære landsbyer fra omverdenen.”

Natalia Kanem (kvinden til højre), øverste chef for UNFPA, FN’s Befolkningsfond, ses her under et besøg i Bangladesh, hvor hun mødes med jordemødre i flygtningelejren for rohingyaer, Cox Bazar. – Foto: UNFPA