Troværdigheden for Krigsforbryderdomstolen for det tidligere Jugoslavien i Haag står på spil, efter at domstolens danske dommer Frederik Harhoff har rettet en skarp kritik af sine kolleger og overordnede. Det vurderer Balkan-ekspert Karsten Flede-lius, lektor ved Københavns Universitet.
Harhoff beskylder ifølge dagbladet BT tribunalet for at lade krigsforbrydere fra det tidligere Jugoslavien gå fri efter en række opsigtsvækkende frifindelser af tidligere dømte øverstbefalende under borgerkrigen på Balkan i 1990erne.
Man går fra skyldig til frifindelse. Det er jo et stort skridt. Og hvis der begynder at danne sig et mønster, er det, man kan begynde at spekulere i, om grunden er ved at skride under den interna-tionale domstol, siger Karsten Fledelius.
Retspræsidenten for domstolen har ifølge Harhoff udøvet massivt pres på meddommerne for at lade de serbiske og kroatiske topofficerer slippe for straf.
Det skriver den danske topdommer i et fortroligt brev, der er sendt til 56 personer, og som BT offentliggjorde i går.
De seneste domme hernede har bragt mig i et dybt fagligt og moralsk dilemma, som jeg aldrig har stået i før.
Det værste er mistanken om, at nogle af mine kolleger har ligget under for et kortsigtet politisk pres, der fuldstændig ændrer præmisserne for mit arbejde i rettens og visdommens tjeneste, skriver Frederik Harhoff i brevet.
Han skriver desuden, at udviklingen vækker dyb bekymring i både mit eget sind og blandt kolleger i korridorerne her i domstolen.
Frederik Harhoff anklager også den amerikanske retspræsident for domstolen, Theodor Meron, for at lægge ihærdigt pres på de andre dommere for at frifinde militærcheferne.
Det er da en alvorlig anklage især mod den pågældende amerikanske dommer, siger Karsten Fledelius.
I november 2012 frifandt appelretten i Haag to kroatiske topofficerer, som ellers var blevet kendt skyldige i forbrydelser mod menneskeheden. Og i februar fik en højtstående serber også lov til at gå fri.
LÆS OGSÅ: U-landene er fremtidens narkomarkeder
De opsigtvækkende frifindelser har ifølge Fledelius sat spørgsmålstegn ved domstolens troværdighed.
Frikendelsen af de to kroatiske generaler sendte store dønninger gennem Balkan-landene, og den rokkede i meget høj grad ved tilliden til domstolen hos en hel del mennesker, siger han.
Motivet skulle ifølge Harhoff være militære interesser i USA og Israel, hvor stærke kræfter angiveligt er bange for, at der skabes en international praksis, hvor højtstående officerer bliver straffet for de krigsforbrydelser, som deres underordnede begår.
Domstolen ønsker ikke at kommentere kritikken.
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) tager kritikken seriøst, men han beder dog alle parter om at respektere domstolens arbejde.
Det er klart, at dommerens mail rejser en række alvorlige temaer, men det er også vigtigt at bemærke, at bemærkningerne er sendt som privatperson og som led i en privat mailveksling uden nogen hensigt om offentliggørelse, siger han og understreger, at der er tale om et internationalt FN-tribunal med en uafhængig dommerstand, hvis konkrete afgørelser han af principielle grunde ikke kan gå nærmere ind i.
Hvis jeg gjorde det, ville jeg bryde med det helt afgørende princip om domstolens uafhængighed, som jo netop er det princip, vi forventer, at alle andre lande respekterer, siger han.