FN-ekspert: Afskaf alle blasfemilove

Blasfemilove og -straffe bør afskaffes, fordi de misbruges og krænker menneskerettighederne, mener FNs ekspert i religionsfrihed

Da et par sommersandaler med Jomfru Maria på selve sålen, og et par blå med Jesus blev lanceret for nogle år siden fik det repræsentanter for den romersk-katolske kirke til at true med en politiandmeldelse for blasfemi.
Da et par sommersandaler med Jomfru Maria på selve sålen, og et par blå med Jesus blev lanceret for nogle år siden fik det repræsentanter for den romersk-katolske kirke til at true med en politiandmeldelse for blasfemi. Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Alle lande bør ophæve blasfemilove og -straffe, anbefaler FNs ekspert for religionsfrihed Heiner Bielefeld i forbindelse med en ny rapport til FNs Menneskerettighedsråd i denne uge. Lovgivning, der straffer religionskritik og -krænkelse samt religionsfrafald, kan nemlig misbruges til at krænke et mindretals menneskerettigheder, påpeger han.

LÆS OGSÅ: Blasfemi i Danmark

Særligt i nogle muslimske lande som eksempelvis Pakistan, hvor blasfemi kan medføre dødsstraf, bliver lovgivningen ifølge menneskeretsgrupper ofte misbrugt til anklager under spinkle påskud over for religiøse mindretal, eksempelvis kristne.

Stater burde ophæve enhver lovgivning, der straffer frafald, blasfemi og proselytisme (missioneren, red.), da den kan forhindre personer, der tilhører religiøse mindretal, i fuldt ud at udøve deres religions- og trosfrihed, siger Heiner Bielefeld ifølge Reuters.

I princippet er det en god anbefaling, mener Sten Schaumburg-Müller, professor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet. Han påpeger, at den samme anbefaling har lydt fra flere andre sider. I praksis kan der imidlertid være behov for en vis regulering i nogle lande for at sikre orden i samfundet, mener han.

Efter min opfattelse kan det i nogle lande være nødvendigt med en moderat sprogbrug, fordi man ved, at det er en krudttønde, siger han med henvisning til, at flere blev dræbt ved urolighederne under Muhammed-krisen i 2006.

Men at have dødsstraf for blasfemi i Pakistan er helt ude af proportioner, påpeger han og tilføjer, at bestemmelser som den danske racismeparagraf i straffeloven, der eksempelvis beskytter grov forhånelse og nedværdigelse af religiøse grupper, herunder såkaldt hadfyldt tale, vil kunne erstatte blasfemilovgivning i mange lande.

Lise Paulsen Galal, ph.d. i interkulturelle studier og lektor på Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, er derimod mindre sikker. Hun har forsket i religiøse minoriteter i Mellemøsten, særligt egyptiske koptere, og mener, at lovgivning om blasfemi er kompleks.

Det er et dilemma, for nogle religiøse minoriteter vil også se blasfemilovgivningen som en beskyttelse og vil derfor ikke opfatte det som en ubetinget fordel at fjerne den. Menneskerettighederne sikrer den enkeltes udøvelse af religion, men beskytter ikke gudsforholdet, som et forbud mod blasfemi gør. Det er eksempelvis vigtigt for mange kristne i Egypten, som anser denne del af troen for så fundamental, at de ikke ønsker, den skal være genstand for hån og latterliggørelse. For nogle religiøse minoriteter er beskyttelsen af guddommen derfor vigtigere end individuelle menneskerettigheder, siger hun og tilføjer:

Men bruges lovgivningen om blasfemi ikke til at beskytte religiøse minoriteter og til at ligestille religion, men i stedet i majoritetens favør til at undertrykke mindretallet, kan den selvfølgelig lige så godt afskaffes, for så er det bare en undertrykkelsesmekanisme.

Ifølge en opgørelse fra det amerikanske Pew Research Center havde knap hvert femte europæiske land, herunder Danmark, i 2011 en lovgivning om blasfemi, mens det samme gjaldt for 65 procent af landene i Nordafrika og Mellemøsten.

Problemet ved at diskutere lovgivning om blasfemi er dog, at lovgivningen er vidt forskellig fra et land som Danmark, hvor den reelt ikke anvendes og blot har en symbolsk værdi, til et land som Pakistan, hvor den medfører dødsstraf, påpeger Sune Lægaard, der er lektor i praktisk filosofi på Roskilde Universitet og har forsket i religions- og ytringsfrihed.

Det afhænger af, hvordan og i hvilken sammenhæng loven bruges. Vi må skelne imellem, hvilke grunde der principielt kan være til at have en blasfemiparagraf, eksempelvis beskyttelsen af religiøse mindretal, og hvordan paragraffen bruges i praksis. At paragraffen misbruges, behøver ikke være en begrundelse for ikke at have den i andre tilfælde, da alle rettigheder kan misbruges. Flertallet i et demokrati valgte eksempelvis Hitler. Det viser ikke, at demokrati generelt er problematisk og burde afskaffes, men derimod at der var noget galt i Tyskland i 1930erne, siger han og tilføjer:

Det afgørende er, om loven håndhæves inkonsekvent, så den kun går ud over religiøse mindretal. Religioner er i en vis udstrækning i modstrid med hinanden, og hvis det, at man overhovedet ytrer sig eller er tilhænger af en bestemt religion, kan opfattes blasfemisk og betyder, at majoriteten tromler mindretallet, er det naturligvis meget problematisk.

Sune Lægaard tror ikke, anbefalingen får nogen indflydelse i Danmark eller lande i Mellemøsten, men at den kan få en betydning i østeuropæiske lande, hvor der efter mange års tilpasning til en vestlig model med menneskerettigheder også for at komme ind i EU nu foregår en modreaktion, der giver sig udtryk i en stigende religiøs identitet.

Det er i Ungarn og eksempelvis Grækenland, hvis ny-fascistiske partier kommer til magten. De ville muligvis kunne misbruge blasfemiparagraffer til egen fordel.