Prøv avisen

FN indleder opgør med fredsstyrkers sexmisbrug

Det har ikke skortet på offentlige sager om seksuelt misbrug i FN-regi de senere år. Tidligere på året handlede det om 14 franske FN-soldaters angivelige sexmisbrug af børn helt ned til ni-års-alderen i Den Centralafrikanske Republik. Arkivfoto Foto: Marco Longari/AFP

FN er begyndt at indefryse midler til de lande, der undlader at handle, når deres FN-soldater mistænkes for at have begået seksuelle overgreb, siger Ban Ki-moon

Gang på gang har FN fået dybe skrammer i troværdigheden, når endnu en katastrofal sag om fredsbevarende styrkers seksuelle overgreb på den lokalbefolkning, de er blevet sendt ud for at beskytte, er ramlet ned over organisationen.

Det har ikke skortet på offentlige sager i de senere år. Tidligere på året handlede det om 14 franske FN-soldaters angivelige sexmisbrug af børn helt ned til ni-års-alderen i Den Centralafrikanske Republik.

En væsentlig del af problemet er, at medlemslande i Afrika, Asien og Mellem- og Sydamerika, som sender tropperne og står for et eventuelt juridisk efterspil, sjældent gør noget ved anklagerne om soldaternes seksuelle overgreb på de lokale.

Derfor gør FN det nu til ”en førsteprioritet” at gøre op med medlemslandenes manglende handling, annoncerede FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, i går i et interview med den britiske avis The Guardian:

”Jeg har talt med lederne i de berørte lande (de, der ikke retsforfølger deres soldater, red.) for at sikre, at de (soldaterne, red.) vil blive straffet i overensstemmelse med national lovgivning”.

Ban Ki-moon fortalte også, at FN er begyndt at indefryse betalingen til de medlemslande, der ikke handler på seriøse anklager mod deres soldater.

FN har sjældent tilstrækkeligt med soldater til rådighed til de fredsbevarende missioner, og lande som Den Demokratiske Republik Congo, Frankrig og Indien får betaling af FN for at stille med soldater.

Generalsekretærens ord rummer derfor substans, mener vicedirektør i menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch' Afrika-afdeling, Anneke Van Woudenberg.

”Ban Ki-moons nye udmeldinger er helt afgørende, men han er stadig afhængig af medlemslandenes samarbejde.”

”Hvad FN på egen hånd kan gøre er at forbedre dataindsamlingen og offentliggøre navnene på de lande, der ikke handler på anklager mod deres soldater. Og i det tilfælde udelukke dem fra fremtidige fredsbevarende indsatser,” siger Anneke Van Woudenberg.

FN's indefrysning af betalingen til de medlemslande, der ikke reagerer på beskyldninger mod deres udsendte soldater, markerer en ny strategi og vil lægge pres på militæret i både Afrika og Asien, fordi landene i det globale syd modtager mange penge for at bidrage med soldater, vurderer senioranalytiker og ekspert i sikkerhed som en offentlig ydelse ved Dansk Institut for Internationale Studier, Peter Alexander Albrecht.

”Men der er tale om en betydelig balancegang for FN i det spil, for organisationen har ikke råd til at være alt for moralsk konsekvent. I dag står de lande for langt størstedelen af troppebidragene til FN, og på bundlinjen er problematikken stadigvæk, at FN har lige så meget brug for bidragene, som bidragsyderne har for pengene,” siger han.