FN-landene lover at stå sammen for en bedre verden, men der er alvorlige sprækker i samarbejdet

Verdens lande er nødt til at stå sammen for at løse de globale kriser, som vi står overfor, lyder budskabet fra FN. Men samarbejdet er alvorligt udfordret af coronakrisen og flere landes enegang

Den amerikanske præsident Joe Biden taler ved den 76. FN-generalforsamling i New York den 21. september 2021.
Den amerikanske præsident Joe Biden taler ved den 76. FN-generalforsamling i New York den 21. september 2021. Foto: Eduardo Munoz/AFP/Ritzau Scanpix.

For første gang siden coronapandemiens begyndelse for halvandet år siden mødes FN’s stats- og regeringsledere i disse dage igen ansigt til ansigt på verdensorganisationens generalforsamling i New York. Sidste år foregik Generalforsamlingen – som de fleste andre forsamlinger under pandemien – digitalt, men i år er det diplomatiske topmøde altså tilbage i klassisk forstand.

Og der er rigeligt at drøfte, for pandemien har sat det internationale samarbejde under pres, og mens coronavirussen trods vacciner endnu ikke er endeligt inddæmmet, presser andre globale udfordringer sig på. FN peger selv på klimaforandringer, fattigdom, fødevaremangel, pigers rettigheder, efterdønninger fra krigen i Afghanistan og geopolitiske spændinger mellem medlemslandene som de største.

”Vores verden har aldrig været mere truet. Vores verden har aldrig været i større fare,” advarede FN’s generalsekretær, António Guterres, i sin åbningstale i tirsdags.

Op til Generalforsamlingen har han lanceret en større rapport om ”vores fælles dagsorden”, der skal få verdens lande til at stå sammen på ny.

”Der er momentum for forvandling. Og vi står overfor en æra, der kan genstarte multilateralismen,” lød det appellerende fra Guterres.

”Unge mennesker har brug for et lys af håb for fremtiden. Den bedste måde at forbedre vilkårene for ens egen befolkning er at forbedre vilkårene for vores fælles fremtid.”

Joe Biden meldte officielt USA ind i det globale samarbejde igen efter Trump-årene, da han tirsdag aften i sin første FN-tale som amerikansk præsident også slog et slag for at styrke nationernes samarbejde i kampen mod klimaforandringerne og coronakrisen.

”Mens vi stræber efter at løse disse presserende udfordringer – både dem, der har stået på længe, og dem som nyligt er opstået – må vi også forholde os til hinanden. Alle verdens magtfulde nationer har set fra mit perspektiv en pligt til at vedligeholde de indbyrdes relationer, så balancen ikke tipper fra ansvarlig konkurrence til konflikt,” sagde han på talerstolen i New York.

Men kritikere mener, at Joe Bidens ord klinger hult, for der er alvorlige sprækker i det transatlantiske samarbejde både efter den kaotiske retræte fra Afghanistan og som følge af en ny forsvarspagt mellem USA, Storbritannien og Australien, der har kostet Frankrig en milliardaftale om ubådsleverancer. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har ligefrem udtalt til CNN, at noget er ”i stykker” i forholdet mellem Europa og USA.

Når selv de klassiske allierede ikke kan tale sammen, er det endnu sværere at forny og bevare det multilaterale samarbejde i FN, og lykkes det ikke, bliver det vanskeligt at løse udfordringerne med corona og klimaet, som ellers er hovedemnerne på årets generalforsamling. Det vurderer Steven L. B. Jensen, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og ekspert i FN-systemet.

”Det internationale system har ikke fungeret under coronakrisen, og det er en klar advarsel om, at vi heller ikke er i stand til at håndtere andre og større kriser som for eksempel klimakrisen. Lige nu er det derfor en kamp at få multilateralismen op at køre på ny, og FN’s vigtigste opgave er at få det til at fremstå relevant igen,” siger han.

FN-eksperten hæfter sig især ved, at António Guterres forsøger at holde fokus på det helt grundlæggende formål for FN, når han taler om at sikre et håb og en bedre verden for kommende generationer.

”Man forsøger at genoplive selvforståelsen af, at man kæmper for verdens fremtid, som faktisk er indskrevet i den oprindelige FN-pagt fra 1945,” forklarer Steven L. B. Jensen og understreger Generalforsamlingens politiske betydning:

”Det er vigtigt at komme tilbage og få det personbaserede diplomati til at fungere. Generalforsamlingen er central for hele FN’s diplomatiske økosystem, fordi alt det arbejde, der bliver lavet resten af tiden, i høj grad bygger på de aftaler, der kommer ud derfra.”

Statsminister Mette Frederiksen (S) overværede også Guterres’ og Bidens taler i New York. Hun siger ifølge TV 2, at ”det var en ubetinget fornøjelse at lytte til Biden”, for selvom ”der er jo altid mulighed for at forbedre samarbejdet endnu mere”, bider hun mærke i, at det er et andet værdigrundlag, end da Bidens forgænger, Donald Trump, stod på talerstolen for to år siden.