Manglen på mad er et af verdens ældste våben, og bekæmpelsen af sult minimerer risikoen for konflikt, ustabilitet og krig.
Sådan lyder den kondenserede begrundelse for, at Nobels Fredspris i år går til FN’s Fødevareprogram, WFP.
”Behovet for international solidaritet og multilateralt samarbejde er mere nærværende end nogensinde før. Nobel-komiteen tildeler derfor Nobels Fredspris 2020 til FN’s Fødevareprogram for indsatsen i bekæmpelsen af sult, for bidraget til at skabe grobund for fred i konfliktramte områder samt for at være en drivende kraft i forsøget på at undgå brugen af sult som våben i krige og konflikter,” sagde formand for den fem personer store Nobel-komite, Berit Reiss-Andersen, da prismodtageren fredag formiddag blev offentliggjort i Oslo.
Hos FN’s Fødevareprogram blev beskeden modtaget med lige dele overraskelse og glæde.
”Jeg håber, at denne pris kan blive en inspiration for andre til at følge WFP’s eksempel i en tid, hvor der findes mere lidelse end længe. Vi må hjælpe de sårbare og de, som er i nød,” sagde WFP-chef David Beasley umiddelbart efter til norsk tv NRK.
Og Beasleys begejstring deles af den danske udviklingsminister Rasmus Prehn (S), der netop er vendt hjem fra en rejse til Burkina Faso i selskab med WFP-direktøren. Her erfarede danskeren, hvordan Fødevareprogrammet gør en forskel for mennesker, som er truet af konflikt.
”Vi ved alle sammen, at når krybben er tom, så bides hestene. Så vil man have fred i verden, er det afgørende, at så få som muligt sulter. På grund af klimaforandringer og coronakrise er sulten de seneste år eksploderet flere og flere steder, og det er vi nødt til at få stoppet. I denne uge har jeg ved selvsyn erfaret, hvordan Fødevareprogrammets indsats gør en enorm forskel for nogle udsatte mennesker, og derfor synes jeg også, at det er fantastisk velfortjent, at WFP får prisen,” siger ministeren.
”For mig at se er der ingen tvivl om, at den bedste måde at nedruste på er ved at opruste på vand og fødevarer. I Burkina Faso talte vi med sikkerhedsministeren, der fortalte, at rigtig mange konflikter opstår på grund af manglen på mad og vand, og at pengene til politiet ofte er givet bedre ud, hvis de blev brugt på at bore vandhuller. Jeg er helt overbevist om, at bæredygtige fødevareprogrammer er en af de vigtigste indsatser, du kan gøre for fred i dag.”
FN’s Fødevareprogram er verdens største humanitære organisation med fokus på sult og fødevaredistribution. Sidste år hjalp organisationen op imod 100 millioner mennesker i 88 lande. I 2015 blev udryddelsen af sult et af FN’s bæredygtige verdensmål, men de senere år har udviklingen gået den forkerte vej, hvis målet skal nås inden 2030.
Trods Fødevareprogrammets indsats led 135 millioner mennesker af akut hungersnød sidste år, hvilket er det højeste antal i en årrække. Ifølge Nobelpris-komiteen kan en væsentlig del af den stigning tilskrives krig og væbnet konflikt rundt om i verden. En udvikling, som kun er blevet sat yderligere på spidsen under coronakrisen, og som også fik komite-formand Berit Reiss-Andersen til at citere prismodtageren i forbindelse med offentliggørelsen:
”Indtil den dag, vi har en vaccine (mod covid-19, red.), er mad den bedste vaccine mod kaos.”
Forud for fredagens annoncering af den 101. fredsprismodtager var den amerikanske præsident, Donald Trump, Verdenssundhedsorganisationen WHO eller den svenske klimaaktivist Greta Thunberg udpeget som favoritter. Men sådan skulle det altså ikke gå, og den beslutning kommer ikke bag på Dan Smith, som er direktør ved Stockholm International Peace Research Center.
”Jeg mener, det er et både oplagt og et velfortjent valg. Den besked, Nobel-komiteen nu sender, er den helt rette i en tid, hvor behovet for internationalt samarbejde er større end meget længe. FN’s Fødevareprogram og den indsats, de står for, indkapsler på mange måder den ånd og det samarbejde, der er bydende nødvendigt i øjeblikket, hvor kombinationen af en pandemi og en stigning i både voldelige konflikter og antallet af mennesker, der sulter, skaber katastrofale situationer mange steder,” siger Dan Smith og suppleres af Henrik Urdal, professor og direktør ved fredsforskningsinstituttet Prio i Oslo.
”WFP har været nomineret flere gange, og deres arbejdet er jo desværre ikke blevet mindre aktuelt de seneste år,” siger han og fortsætter:
”Samtidig er Nobel-komiteens valg også en indirekte kritik af, at eksempelvis USA har trukket sig fra en række aftaler under Trump-administrationen. Og i det lys er det værd at huske på, at WFP-direktør David Beasley, som er forhenværende republikansk guvernør fra South Carolina, tilbage i 2015 var blandt de første til at bakke op om Donald Trump. Der kan altså også være en taktisk gevinst i Nobel-komiteens valg, fordi man så forhåbentlig sikrer den fortsatte amerikanske støtte til Fødevareprogrammet i en tid, hvor USA har skåret støtten til andre organisationer betragteligt.”