Prøv avisen

FN savner penge fra Golfstaterne til Syrien

EU-landene giver mere støtte til FN's nødhjælpsarbejde i Syrien end de nærtliggende golfstater, som ofte vælger at støtte uden om FN. Her ses udenrigsministrene for USA og Qatar, John Kerry og Khalid Al Attiya på en konference om Syrien i Paris i går. Foto: POOL Denmark

EU-landene giver tilsammen flere penge til FNs nødhjælpsarbejde i forbindelse med Syrien end de nærtliggende Golfstater. Men det er naturligt nok, siger en dansk katastrofeekspert

Kuwait er det eneste Golfland, der har doneret store summer til FNs nødhjælpsarbejde i Syrien. De øvrige lande har foreløbig lovet mere, end de har holdt, og Golflandenes samlede støtte til FN er stadig mindre end EUs. I alt 435 millioner dollars mod 572 millioner dollars ifølge FNs organisation for nødhjælp, Ocha.

På FNs donorkonference for Syrien, som blev holdt i Kuwait i januar, lovede Golflandene at bidrage med tilsammen knap 800 millioner dollars. Kun værtslandet selv har levet op til sit rundhåndende løfte om 324 millioner dollars. De øvrige lande har indbetalt under en fjerdedel af det beløb, de lovede: 102 millioner dollars ud af 461 millioner dollars. Det er særligt Qatar og De Forenede Arabiske Emirater, der mangler at betale.

LÆS OGSÅ: Så længe børnene er i sikkerhed

Det betyder, at vi ikke kan gå i gang med de programmer, der er brug for. Flygtningene får ikke tilstrækkelig hjælp. Det er ren matematik, siger Jens Lærke, talsmand for Ocha.

Det er langt fra første gang, at FN må vente i uvished på, om organisationen får den støtte, den er blevet lovet. Men i takt med, at katastrofen i og omkring Syrien vokser, bliver det mere og mere problematisk for FN at undvære pengene. Foreløbig har organisationen kun modtaget 40 procent af de penge, den har søgt om, og er de ikke kommet inden nytår, begynder arbejdet med at skaffe finansiering helt forfra.

Løfterne bortfalder med årets udgang, så hvis landene venter længe nok, kan de ende med at slippe helt, siger Jens Lærke.

Storbritannien og USA har opfordret Golflandene, som foruden Kuwait omfatter Bahrain, Qatar, Oman, De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien, til at gøre mere i forbindelse med den humanitære katastrofe i Syrien.

Vi er nødt til at sikre os, at regionen lever op til sit ansvar, og vi må presse de lande, der kom med løfter, til at leve op til dem, sagde den britiske udviklingsminister Justine Greening for nylig i et interview med den britiske avis The Guardian.

Den amerikanske viceudenrigsminister Anne Richard siger tilsvarende til den libanesiske avis The Daily Star, at verden har brug for, at Golflandene bidrager med at løfte den økonomiske byrde i FN. Problemet er, påpeger hun, at Golflandene hellere vil give hjælp via deres egne kanaler.

Golflandene vil helst at give deres bistand direkte til det modtagende land. Hvis jeg beder dem skrive en check til FN, er det en afvigelse fra den måde, de foretrækker at gøre det på, siger Anne Richard.

Som man kunne forvente med nogle af verdens rigeste lande, er det nemlig ikke pengene i sig selv, der er et problem for Golflandene. De har råd til at hjælpe i Syrien, og de gør det også i stort omfang. Men med undtagelse af Kuwait bruger Golflandene hellere deres egne forbindelser til at støtte nødhjælpsarbejdet end FN-systemet.

LÆS OGSÅ: Frihedsrettigheder under pres

Et godt eksempel er Saudi-Arabien. På konferencen i Kuwait forpligtede Saudi-Arabien sig til at give 78 millioner dollars til FN. Heraf er de 52 millioner dollars betalt. Men beløbet er blot en lille del af de penge, som landet indtil nu har brugt på humanitær bistand til Syrien. Yderligere 300 millioner dollars er givet uden om FN. Heraf over halvdelen gennem Den Saudiske Nationale Kampagne til støtte for Brødrene i Syrien.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) kalder det et markant problem, at Golflandene ikke bidrager mere gennem FN-systemet.

Landene bør levere, hvad de har lovet. Og de bør gøre det gennem FN, siger ministeren.

Christian Friis Bach fremhæver Kuwait som den meget positive undtagelse, men hæfter sig i øvrigt ved, at det svækker nødhjælpsarbejdet, hvis det ikke foregår i et overordnet samarbejdet gennem FN.

Det er afgørende for effektiviteten, at indsatsen bliver koordineret. Jeg har lige været i Jordan. Der modtog de et hav af felthospitaler ved konfliktens begyndelse, blandt andet fra nabolandene, selvom landet selv er specialist i felthospitaler. Det er jo spild af ressourcer, siger han.

Men det er kun naturligt, at FN-systemet i vid udstrækning vælges fra af Golflandene, mener Peter Kjær Jensen, lektor ved Københavns Universitet og leder af centret for uddannelse af katastrofeeksperter.

Det her er lokalområdet for Golflandene. Hvis der skete noget drastisk i Sverige eller Tysland, ville Danmark så begynde at sende hjælpen gennem FN? Nej. Vi ville bruge alle de forbindelser, vi allerede har. FN ville være en omvej. Hvis din nabos hus brænder, sender du jo heller ikke penge til Røde Kors. Du går ind til ham med en haveslange, siger han.