Prøv avisen

FN stiller skarpt på menneskerettigheder i Myanmar

FN’s særlige rapportør for menneskerettigheder, argentineren Tomás Ojea Quintana, på pressemødet i Yangon International Airport før afrejsen. - Foto: U Aung.

FNs særlige rapportør for menneskerettigheder har netop afsluttet et 10 dage langt officielt besøg i Myanmar (Burma). Landet tager små skridt i den rigtige retning men basale menneskerettigheder bliver stadig overtrådt

FNs særlige rapportør for menneskerettigheder, argentineren Tomás Ojea Quintana, har netop været på et 10 dages besøg Myanmar, og det var ottende gang siden 2008, at han besøgte landet, der i øjeblikket undergår store forandringer.

På et pressemøde i Yangon International Airport kort før afrejsen i onsdags fremlagde han nogle af sine betragtninger over for et stort lokalt presseopbud og understregede flere gange i løbet af pressemødet sin taknemmelighed over den åbenhed, som Myanmars regering i stigende grad møder FN med. Til forskel fra sine tidligere besøg havde Quintana denne gang fået tildelt mere tid, ligesom han har haft adgang til områder, som han før har været forment adgang til. Det bør, udtrykte han, ses som et udtryk for det generelle politiske tøbrud og de reformer, som i øjeblikket finder sted i Myanmar, der indtil for nyligt har været et militærdiktatur isoleret fra omverdenen.

Der sker lige nu forbedringer på en lang række områder i Myanmar også når det handler om menneskerettigheder men der er stadig plads til endnu flere forbedringer, fastslog Quintana.

LÆS OGSÅ: Dødedans i Afrikas glemte land

Højt på Quintanas og FNs dagsorden er de mange politiske fanger, som stadig sidder i Myanmars fængsler. Siden landets nye regering kom til magten i 2010, er der løsladt omkring 850 politiske fanger men der er stadig cirka 250 tilbage i Myanmars fængsler. De sidder der blandt andet, fordi de har deltaget i fredelige politiske demonstrationer. Præsident Thein Sein har erklæret, at inden udgangen af 2013 vil alle Myanmars politiske fanger være frigivet.

Men Quintana er utålmodig på verdenssamfundets vegne. Han understregede, at det er en væsentlig og alvorlig overtrædelse af de basale menneskerettigheder at spærre folk inde på grund af, at de giver deres mening til kende.

Alle politiske fanger bør frigives øjeblikkeligt og uden betingelser, sagde Quintana.

Et ømtåleligt emne er den brutale junglekrig, som foregår i Kachin-provinsen i det nordøstlige Myanmar. Regeringsstyrker kæmper mod en kristen oprørshær som kræver selvbestemmelse og ret til områdets naturressourcer. Regeringens soldater anklages af menneskerettighedsgrupper og af de kristne kachinere for systematisk at plyndre og nedbrænde kachinernes hjem og for vilkårligt at undertrykke, voldtage, torturere og henrette. Befolkningen i Kachin er afskåret fra omverdenen, og FN og andre humanitære organisationer har ingen eller kun yderst begrænset adgang til at nå kachinerne.

Selv om mit indtryk er, at der gradvist sker forbedringer i Kachin, så tegner der sig fortsat et mønster, hvor kachinerne nægtes basale rettigheder, og hvor der konstant sker alvorlige brud på menneskerettighederne. Det bør øjeblikkeligt ændre sig, understregede Quintana.

Et tredje yderst betændt emne, som blev nævnt på pressemødet, er den diskrimination af de muslimske rohingyaer, som finder sted i staten Rakhine. Rohingyaerne ligger i konflikt med de buddhistiske etniske rakhinere og er af FN blevet beskrevet som en af verdens mest forfulgte minoriteter. De nægtes statsborgerskab, de kan ikke rejse internt i landet, kan ikke eje jord, og der har endda været forlydender om, at de af Myanmars regering forbydes at få flere end to børn. Hele landsbyer er blevet brændt ned og indbyggerne fordrevet. Vurderingen er, at der sidder et sted mellem 50.000 og 80.000 rohingyaer i flygtningelejre i Bangladesh og på grænsen til Thailand. Regeringen erklærede i 2012 efter nogle særligt voldelige optøjer undtagelsestilstand i Rakhine og indsatte efterfølgende styrker til at kontrollere optøjerne. Men politiet og militæret beskyldes for at udøve tilfældig vold, arrestere og forfølge rohingyaerne.

Quintana gav udtryk for, at Myanmars regering nu i stigende grad samarbejder med de internationale humanitære organisationer for at sikre, at basale rettigheder når frem til både muslimske rohingyaer og buddhistiske rakhinere i Rakhine men han fordømte i samme åndedrag på det kraftigste, at humanitære organisationer stadig i nogen grad hindres i deres arbejde og har begrænset adgang.

Desuden er det bekymrende, at man nu opdeler og adskiller de to folk rohingyaer og rakhinere og derved ikke arbejder på at genetablere tillid og opnå en fredelig sameksistens, sagde Quintana og understregede derefter tydeligt, at der stadig og fortsat er beskæmmende rygter om militærets og politiets magtmisbrug, vold og arrestationer ved fredelige muslimske demonstrationer i Rakhine.

Mod afslutningen af pressemødet opfordrede Quintana stærkt til, at regeringens initiativer og positive takter ledsages af en højere grad af inddragelse af lokalsamfund og fattige landområder i fred- og forsoningsprocessen de etniske grupper imellem.

Alle dele af befolkningen har ret til at kunne give deres mening til kende herunder også kvinder. Det vil give hele samfundet en tillid til og en tro på, at Myanmar bevæger sig mod en lysere fremtid.