Prøv avisen

FN til EU: Investér i unge afrikanere eller forbered jer på at få flere migranter

Migrationen fra Afrika stod i går også højt på dagsordenen ved et møde mellem afrikanske og europæiske toppolitikere, som det østrigske EU-formandskab havde indkaldt til i Wien. Her hilser Østrigs kansler, Sebastian Kurz, på Rwandas præsident, Paul Kagame (tv.), mens Nigerias vicepræsident, Yemi Osinbajo, er med på en lytter. – Foto: Hans Punz/APA/AFP/Ritzau Scanpix

Dobbelt så mange unge afrikanere vil søge mod Europa, hvis ikke der bliver investeret massivt i Afrikas landbrug nu, advarer FN-fonds leder. Men flere investeringer vil også give flere råd til at tage af sted, og EU’s nuværende politik har det forkerte fokus, mener eksperter

Det europæiske asylsystem er allerede udfordret af afrikanske migranter, der søger fremtidsmuligheder og indtjening i de europæiske lande. Men Europas nuværende udfordring er kun lille sammenholdt med, hvad der venter forude, medmindre de europæiske lande skruer betydeligt op for investeringerne i afrikanske unge og i landbruget på kontinentet.

Sådan lyder meldingen fra lederen af FN’s Internationale Fond for Landbrugsudvikling (Ifad), Gilbert Houngbo:

”Det er meget simpelt. Hvis vi ikke handler på afgørende vis nu, så vil antallet af migranter blive fordoblet såvel i Europa som internt i Afrika,” siger han i et interview med den britiske avis The Guardian, da ledere fra Afrika og EU mødes i Wien i disse dage, og FN’s Generalforsamling i denne uge godkender den meget omtalte internationale migrationspagt, som forpligter landene til at bekæmpe årsagerne til migration.

Trods et faldende fødselstal står verdens indbyggertal ifølge FN’s befolkningsfremskrivninger til at skyde 29 procent i vejret inden 2050 og dermed nå op på 9,9 milliarder mennesker. Og der vil komme flest mennesker til i Afrika, hvor befolkningstallet næsten vil blive fordoblet, så det i 2050 når op på 2,6 milliarder mennesker.

Dén udvikling kommer ikke til at gå ubemærket hen over Europa. Selvom urbaniseringen for længst har taget fart i Afrika, bor 60 procent af kontinentets unge stadig ude på landet, hvor fremtidsmulighederne i dag er for få til at holde dem dér, vurderer Gilbert Houngbo, der er tidligere premierminister i det vestafrikanske land Togo.

Når antallet af afrikanske migranter, der søger mod Europa, vil stige i de kommende år, skyldes det også EU’s nuværende migrations- og udviklingspolitik, som sigter mod at forbedre de økonomiske forhold i de relativt store afrikanske migranthjemlande som Nigeria og Elfenbenskysten. For lykkes dette, vil det stik imod hensigten komme til at betyde, at endnu flere afrikanere vil sætte kurs mod Europa.

Det forudser Anders Lisborg, direktør og medstifter i firmaet Migration Management Advice, der blandt andet har rådgivet Socialdemokratiet om migrationspolitik.

”Økonomisk vækst i lavindkomstlande burde dæmpe den økonomiske tilskyndelse til at migrere, fordi flere vil se fremtidsmuligheder i deres hjemlande. Men forskningen viser, at det i første omgang fører til øget emigration, fordi flere får råd til at tage af sted. Først når en indbygger i gennemsnit tjener et godt stykke over 46.000 kroner om året (efter beløbet er korrigeret for købekraft), falder hans eller hendes økonomiske incitament til at migrere. Det er et dilemma, og det viser noget af kompleksiteten omkring migration,” siger han.

Anders Lisborg finder det positivt, at Danmark har indgået velfungerende hjemsendelsesaftaler med afrikanske lande. Men han konkluderer også, at den slags aftaler ”naturligvis ikke alene kan regulere den økonomiske migration fra lande syd for Sahara”:

”Migrationen er et resultat af store strukturelle udfordringer i form af fattigdom, svage stater, kraftig befolkingstilvækst, global ulighed og dårlig regeringsførelse. I det perspektiv er det slet ikke nok isoleret at se på udsendelser,” siger han.

FN’s nye migrationspagt, som bliver endeligt godkendt af Generalforsamlingen i denne uge, er ikke juridisk bindende, men sigter mod at styrke det internationale samarbejde om sikker, velordnet og lovlig migration. FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, sagde i går på Den Internationale Migrantdag, at det nu handler om at få skabt flere veje for legal migration og slået ned på menneskesmugling.

”Pagten vil hjælpe os med at håndtere de alvorlige udfordringer ved migration samtidig med, at vi kan høste fordelene,” sagde han i en videoerklæring.

Europa er imidlertid ”desperat optaget” af at holde afrikanske migranter ude for ”at redde sig selv”.

Derfor leder mange europæiske politikere efter løsningerne de forkerte steder, vurderer professor i migration og leder af center for migration og samfund ved Wits Universitet i Johannesburg i Sydafrika Loren Landau.

”I dag handler Europas ’udvikling’ af Afrika om tilbageholdelse. Europas succeskriterium for udviklingsbistand er ensbetydende med, at afrikanerne ikke skal flytte sig til Europa. For at opnå dette tilbyder Europa millioner af euro og immunitet til autoritære regimer og styrker samtidig ulovlige økonomier og vold på kontinentet,” lyder den skarpe kritik fra den sydafrikanske professor.

EU’s nuværende migrationspolitik forværrer ligefrem forholdene i en række afrikanske lande, vurderer Loren Landau.

Han peger eksempelvis på, at EU i løbet af de seneste tre år har givet 1,3 milliarder kroner til Sudans præsident, Omar al-Bashir, som ved den Internationale Straffedomstol, ICC, er anklaget for at stå bag folkedrab, tortur og etniske udrensninger. Til gengæld for pengene fra EU har Bashir forpligtet sig til at tilbageholde migranter med kurs mod Europa.

Alligevel hersker der ikke nogen tvivl om, at de afrikanske regeringer står forrest i køen, når der skal placeres et ansvar for, at deres indbyggere søger fremtidsmuligheder uden for Afrika, understreger Loren Landau.

”Mange afrikanske regeringer leder landene dårligt. Der hersker udbredt korruption. Der bliver ført dårlig politik, og der er tale om et reelt demokratiunderskud på det afrikanske kontinent. I sidste ende afhænger Afrikas fremskridt af, om nogle af verdens vedvarende stagnerede og dårligst håndterede økonomier formår at genskabe sig selv,” siger han.

Samtidig bør Europa erkende, at migrationen fra Afrika til Europa er et grundvilkår i de kommende årtier, også selvom langt de fleste afrikanske migranter fortsat vil nøjes med at drage til et andet afrikansk land, anfører Loren Landau.

”EU kunne bruge sine kræfter langt bedre på at skabe lovlige, humane måder at migrere på. Det kunne være i form af store udvidede mi- grantarbejderprogrammer og muligheder for at studere og få praktikophold i Europa. I betragtning af Europas aldrende befolkninger kunne den type tiltag gavne både Europa og Afrika, og hvis de europæiske ledere ikke vil gøre det for afrikanernes skyld, så burde de måske gøre det for europæernes egen skyld,” siger han.