FN: Verden må ikke svigte syrerne

I dag er der donorkonference i Kuwait for at skaffe penge til hjælpearbejdet blandt 12 millioner krigsramte syrere. Der er lande, der ikke bidrager, som de burde, siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S)

Tusindvis af syriske familier er drevet på flugt af Islamisk Stat.
Tusindvis af syriske familier er drevet på flugt af Islamisk Stat. Foto: Mads Nissen.

FN er bekymret for, at bekæmpelsen af terrororganisationen Islamisk Stat, IS, er ved at lægge så meget beslag på verdenssamfundets ressourcer, at de civile ofre for krigen i Syrien, herunder overgrebene fra IS, bliver skubbet i baggrunden. Ifølge en rapport til Sikkerhedsrådet fra FN's generalsekretær Ban Ki-moon føler Syrien sig ”mere og mere forladt af verden”.

Flere end 220.000 mennesker er blevet dræbt under borgerkrigen i Syrien, mens 11,5 millioner mennesker - svarende til halvdelen af den syriske befolkning - er drevet på flugt, heraf 7,6 millioner internt i Syrien. FN holder i dag en international donorkonference i Kuwait for at samle penge ind til hjælpe-arbejdet.

Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors, peger på, at det som regel lykkes donorkonferencerne at få løfte om mange penge. Udfordringen er dog, at landene lover mere, end de kan holde.

”Når det kommer til stykket, er det nogle gange under halvtreds procent af det lovede, der rent faktisk bliver leveret. Nogle lande har rigtig dårlige traditioner for at give de penge, de lover, og leverer først om to år eller tæller noget med, de allerede har givet,” siger han.

Anders Ladekarl siger, at ressourcerne i Syriens nabolande stort set er ved at være udtømt, og at der er behov for, at donorlandene vurderer, hvilke organisationer der kan levere mest effektivt.

”I en situation, hvor man som udgangspunkt kan forudse, at alle behov ikke vil blive dækket, er man nødt til seriøst at sige, hvem der rent faktisk kan levere det, der er behov for. Nogle gange bliver de her donorkonferencer bare én stor ønskeliste, men alt kan ikke være lige vigtigt,” siger Anders Ladekarl.

Poul Engberg-Pedersen, tidligere administrerende direktør for det nu nedlagte Center for Udviklingsforskning i København, er opmærksom på, at der kan være en vis træthed på vej fra donorlandenes side, eftersom det er tredje gang, at der afholdes konference med fokus på Syrien. Han peger på, at storpolitikken og medierne er de to vigtigste kræfter i forhold til fortsat at skaffe penge til de krigsramte syrere.

”De storpolitiske hensyn vejer stadig tungt og tager tid. Men der vil stadig komme godt med penge. Man prøver at finde måder til, hvordan man kan blande sig internt i Syrien, og det kræver jo penge. Havde det været en katastrofe, der foregik i Afrika, ville man hurtigt se faldende bevillinger, for storpolitikken og medieinteressen falder, men det er ikke tilfældet i Syrien,” siger Poul Engberg-Pedersen.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) deltager i konferencen fra dansk side. Han siger, at der ikke er gået tal-træthed i den fra dansk side, men at Danmark vil støtte med et trecifret million-beløb. Det er også magtpåliggende for ham at opfordre andre lande til at øge deres støtte.

”Der er lande i verdenssamfundet, der ikke giver det bidrag, som de burde i forhold til, at det er et fælles internationalt ansvar, når en krise i den grad sender lande til tælling. Så er hele verdenssamfundet nødt til at være med, og jeg vil have et særligt fokus på lande i regionen, der også må gribe til lommerne, og som må have den største interesse i, at man får mere stabilitet og fred,” siger Mogens Jensen med skjult henvisning til rige olielande som Saudi-Arabien og Kuwait.

Han forventer, at andre store donorlande øger deres tilsagn i forhold til det, der blev givet ved konferencen sidste år.

”Jeg er optaget af, hvordan man får den humanitære bistand til at hænge sammen med mere langsigtet bistand til landene. Syrien er gået fra at være et ganske veludviklet mellemindkomstland til at være banket helt økonomisk tilbage. Vi skal have stoppet den her nedtur for Syrien, og det kan vi kun ved at kombinere den humanitære bistand med mere langsigtede udviklingsindsatser.”