En fremtrædende sort borgerrettighedsleder og professor i afroamerikansk kultur, Rachel Dolezal, er i virkeligheden en hvid kvinde, der i årevis har vildledt omgivelserne om sin racemæssige identitet. Det kom frem forleden, da hendes hvide forældre - efter at være blevet adspurgt af flere medier - løftede sløret for datterens sande biologiske rødder.
Angiveligt har den 37-årige Rachel Dolezal, der i aftes via en besked på Facebook trak sig som formand for interessegruppen National Association for the Advancement of Colored People (den nationale forening for fremmelsen af farvede mennesker), NAACP, i Spokane i delstaten Washington, ”forklædt sig” som sort siden 2004.
Hun er vokset op med fire sorte adoptivsøskende og havde ifølge forældrene som ung en overvejende sort vennekreds.
Spørgsmålet om Dolezals racemæssige identitet begyndte at melde sig under lokale myndigheders efterforskning af nogle muligvis falske racistiske hadebreve, som hun havde modtaget. Rachel Dolezal har indtil videre afvist at give et klart svar på, hvilken race hun tilhører.
”Spørgsmålet er ikke så nemt, som det lyder. Der er mange kompleksiteter, og jeg tror ikke, at alle forstår det. Vi stammer alle fra det afrikanske kontinet,” siger Rachel Dolezal, der ved siden af sit nu tidligere arbejde for NAACP underviser i afroamerikansk kultur på Eastern Washington University, til lokalavisen Spokane Spokesman Review.
Sagen vækker opsigt i USA, hvor den har føjet et nyt kapitel til debatten om race og identitet. Amerikansk historie er fuld af fortællinger om sorte mennesker, der har foregivet at være hvide, men det modsatte er langt mere sjældent.
Debattører er uenige om, hvorvidt et menneske kan vælge at tilhøre en race, som han eller hun ingen genetisk forbindelse har til, på samme måde, som transkønnede kan vælge at tilhøre det modsatte køn af deres biologiske.
På det sociale medie Twitter har titusindvis af brugere givet deres besyv med under temaerne #transracial (transetnisk) og #wrongskin (forkert hud). Flere drager sammenligninger med den tidligere OL-atlet Bruce Jenner, der hyldes som en foregangsmand, efter at han for nylig sprang ud af skabet som transkønnet og nu er en kvinde under navnet Caitlyn Jenner.
”Hvis Bruce Jenner kan beslutte sig for, at han er en kvinde, hvorfor kan Rachel Dolezal så ikke beslutte sig for, at hun er sort? Hvis biologi ikke afgør identitet...”, skriver eksemplvis en bruger ved navn Jim Treacher.
Mange andre debattører er mindre forsonlige.
”Dolezal praktiserede kulturelt tyveri. Der er en skarp forskel på idéen om, at race ikke er en fastlåst kategori, og at enkeltpersoner kan have flere racemæssige identiteter, og på racemæssig fordrejelse. Racemæssig fordrejelse er kulturelt tyveri,” skriver Darnell L. Moore, der er redaktør for det multikulturelle nyhedsmedie Mic.
Men samtidig har Rachel Dolezal viet sin karriere til at kæmpe for afroamerikaneres lige rettigheder og lever efter alt at dømme som en sort kvinde både privat og offentligt, påpeger det sorte kvindeblad Essence.
Dolezal har blandt andet optrådt i medierne med kritik af politiets brutale behandling af sorte mænd og har gjort afroamerikansk kultur til sit akademiske speciale.
”Hvis hun ikke er en person, der går med 'sort ansigt' på arbejde og derpå går hjem til et hvidt privilegeret liv, kan vi så virkeligheden så tvivl om, hvordan hun betragter sig selv?” spørger bladets redaktører i en artikel.
I en opinionsartikel på CNN.com påpeger en anden sort debattør, Lisa Respers France, dog, at Rachel Dolezals identitetstyveri er politisk problematisk.
”Hvis det viser sig, at Dolezal med held gik for at være en sort kvinde i årevis, vil mange tage det ilde op, og dette er forståeligt. Ved at gøre således vil hun have givet opbakning til den konservative fortælling om, at positiv særbehandling og andre forsøg på at jævne den racemæssige spillebane tydeligt har givet sorte en form for fortrin,” skriver debattøren og fortsætter:
"Og så er der spørgsmålet om, hvordan det at være 'transetnisk' ikke er en mulighed for de fleste af os farvede, der stadig må leve vores liv i et samfund, hvor vi betragtes som mindre værd. Forvent ikke, at Dolezal får et fripas fra sorte med dette.”