Abu Zeid havde set frem til høstsæsonen i år. Efter en hård tørke i 2017 og støvstorme sidste år glædede han sig ligesom andre syriske landmænd over, at de havde fået masser af regn, så der var udsigt til den bedste høst i 10 år. Men den 60-årige Abu Zeid, der også arbejder som bioanalytiker på et syrisk regeringshospital, blev en lørdag eftermiddag ringet op af en ven, der fortalte ham, at hans kornmark i en landsby cirka 30 kilometer uden for byen Al-Qamishli i det nordøstlige Syrien, brændte. Han for ud, satte sig i sin bil og skyndte sig ud til landsbyen.
”50 hektarer er brændt ned,” fortæller han, mens en mørk røgsky dominerer luften.
En større gruppe mænd kigger alle mod kornmarkerne, der hurtigt bliver fortæret af flammerne. En ung mand tager sin blå trøje af og prøver i bar overkrop at slukke ilden med trøjen.
”Vi har ikke noget moderne brandvæsen. Indtil brandbilerne når frem, går der en time. Og så har ilden fortæret det hele,” sukker Abu Zeid.
Det bekræftes af Zelal Ceger, leder af Tev-Dem, en paraplyorganisation for alle kurdiske organisationer, som reelt styrer det kurdiske selvstyre i Nordøstsyrien.
”I hele området har vi måske 10 brandbiler,” siger hun.
Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der fra London dokumenterer udviklingen i Syrien, har brandene på under en måned fortæret mere end 39.000 hektar jord og forårsaget materielle tab svarende til næsten 2,3 milliarder kroner. Senest er brandene også begyndt at koste menneskeliv, da 10 syrere foreløbig meldes dræbt.
Selvom Islamisk Stats selvudråbte kalifat og dets brutale undertrykkelse af lokal- befolkningen er fortid i dag, efter at de kurdisk-syriske SDF-styrker i marts fordrev jihadisterne fra deres sidste bastion i Baghouz ved grænsen til Irak, så rører islamisterne fortsat på sig fra spredte lommer rundtomkring. Islamisk Stat har i sit nyhedsbrev al-Naba både i sidste og denne måned taget ansvaret for afbrændingerne af ”de vantros” kornmarker. Angiveligt som gengældelse for, at ”de vantro” i de forløbne år ”har brændt muslimerne, deres boliger og deres hjem”.
”Høstsæsonen er lang, og vi siger til kalifatets soldater: Foran jer ligger jord med byg og hvede, som er ejet af de vantro,” lød det i propaganda-bladet til organisationens lokale støtter.
”Efter slaget i Baghouz i år åndede jeg så lettet op. For nu var IS færdig, tænkte jeg. Men det er de måske ikke,” siger Abu Zeid.
Han er ikke afhængig af at afsætte sit korn, som han typisk sælger til det syriske Assad-styre og de kurdiske selvstyremyndigheder. Takket være sit arbejde som bioanalytiker kan han forsørge familien med tre døtre og to sønner.
Men for andre er afgrøderne en altafgørende indtægtskilde. En af dem er Bave Ali, der i en landsby mellem byen Tel Tamr og Al-Qamishli prøver at slukke ilden sammen med nogle venner. Alle bruger deres egne trøjer eller dyner til at kæmpe imod flammerne.
”Det påvirker alle aspekter af min økonomi, for jeg tjener alle mine penge på denne mark. Nu brænder det hele,” siger Bave Ali.
På den anden side af det kurdiske selvstyre i Nordøstsyrien ligger Irak og byen Sinjar. Flertallet af byens indbyggere var yazidier, som i sommeren 2014 blev udsat for et folkedrab af IS, som også fordrev og bortførte tusinder af yazidier. Også her hærger brandene i kornmarkerne. De har spredt sig til to massegrave med de jordiske rester af yazidier, som IS angiveligvis dræbte i landsbyerne Kojo og Tel Banat.
Det chokerer den 19-årige yazidi-kvinde Ekhlas Khidir. Som 14-årig så hun sin far blive skudt af de sortklædte jihadister, hvorefter hun blev kidnappet af IS og solgt som sexslave. Fire måneder derpå lykkedes det hende at flygte fra sine voldtægtsmænd. Hun flyttede senere til Tyskland, hvor hun i dag modtager psykologbehandling, og er nu på besøg i Irak.
”Noget af det sværeste er at se sin fars knogler brænde,” siger Ekhlas Khidir.
”Der er tusinder ligesom min far. De massegrave er beviser for os ved en kommende retssag mod IS,” siger hun.
En anden yazidi, der er berørt af afbrændingerne, er den 53-årige engelsklærer Hassan Ismail. Da IS indtog hans by i august 2014, flygtede han sammen med titusinder af andre yazidier op på Sinjar-bjerget. Her opholdt de sig en uge uden tilstrækkelig vand og mad. Ud af hans seks børn blev den ene søn på 23 år bortført af IS og er ikke set siden. Hassan Ismail mener, at det er jihadis-terne, der står bag brandene, og at formålet er politisk.
”IS prøver at ødelægge vores økonomi og område så meget, at vi ikke tør vende tilbage,” siger han med henvisning til, at 360.000 af Iraks engang anslåede 500.000 yazidier fem år efter IS-hærgen på deres hjemegn stadig bor i flygtningelejre uden for Nineve-provinsen.
Tilbage i Syrien erkender Abu Zeid, at det ikke er til at vide, hvem der står bag brandene.
”De kan også være blevet antændt af sig selv. Ved et uheld. Af naturlige årsager,” siger han.
Iraks premierminister, Adil Abdul Mahdi, har flere gange prøvet at nedtone brandenes omfang og sagt, at kun hver 10. af markbrandene skyldtes sabotage, mens resten kan være resultatet af el-defekter, cigaretskod eller dårlige landbrugsmaskiner.
”Vi har brande hvert år. Ikke alle er påsat af IS,” sagde han på en pressekonference i sidste måned og tilføjede, at ”nogle af dem er resultatet af interne konflikter mellem jordejere”.
Men står det til David Romano, professor i mellemøststudier på Missouri State University og forfatter til flere bøger om kurderne, er der ”ringe grund til at betvivle”, at gerningsmændene er IS, da organisationen ”selv tager ansvar for det”. En årsag kan være afpresning, mener han.
”Der har været rapporter om, at IS sætter ild til marker tilhørende landmænd, der nægter at betale skat til organisationen. På den måde synes afbrændingerne at fungere som en slags mafia-lignende taktik,” siger David Romano.
Den palæstinensiske redaktør og forfatter til flere bøger om IS Abdel Bari Atwan vil heller ikke blive overras-ket, hvis IS står bag.
”IS ønsker måske at bevise, at de stadig eksisterer, og hævne sig på kurderne, som har nedkæmpet dem,” siger han.
Samme mistanke har Zelal Ceger, leder af den kurdiske paraplyorganisation Tev-Dem i det kurdiske selvstyreområde i Syrien.
”Vi nedkæmpede IS militært, så nu prøver de at svække os økonomisk, fordi de ved, at vores jord er meget rig på hvede,” siger hun.
At de sortklædte jihadister stadig er aktive, sås tidligere på måneden, da en bilbombe dræbte 10 civile og 7 kurdiske soldater i IS’ tidligere hovedby Raqqa.
Indtil videre fortsætter brandene på begge sider af grænsen mellem Syrien og Irak. Imens håber Zelal Ceger, at Vesten, inklusive Danmark, kommer kurderne til undsætning.
”Hvis Danmark kan sende os brandbiler, vil det være godt,” siger hun.