2016 er et skelsættende år i Sydafrikas udvikling. For første gang siden landets grundlæggelse i 1905 forbliver dets befolkning samme størrelse hele året igennem, så den også vil tælle omkring 53 millioner indbyggere, når året er omme.
Vendepunktet er en god nyhed for de sydafrikanske myndigheder. Ifølge den nationale afdeling af FN’s Befolkningsfond, UNFPA, har Sydafrikas skiftende regeringer i årtier arbejdet frem mod at få stabiliseret befolkningstallet.
Allerede i 1960’erne begyndte regeringen at støtte familieplanlægning massivt, blandt andet fordi man frygtede, at den hurtige befolkningsvækst ellers kunne underminere landets økonomiske fremgang. Og i 1974 søsatte den sydafrikanske regering et nationalt familieplanlægningsprogram, der i løbet af 15 år fik 6 ud af 10 kvinder i alderen 15 til 49 år til at bruge prævention. Et resultat, der ikke tidligere var set i Afrika syd for Sahara.
Den hurtige befolkningsvækst i de afrikanske lande syd for Sahara-ørkenen har længe tiltrukket sig opmærksomhed fra såvel afrikanske regeringer som det internationale samfund. De forudser alle store udfordringer med at få skaffet tilstrækkelig med mad, dyrkbar jord og rent vand, uddannelses- og sundhedstilbud og ikke mindst arbejdspladser til de mange millioner nye afrikanske borgere.
Flest børn bliver der typisk født i de fattigste og mindst udviklede vestafrikanske lande som Niger, Tchad, Nigeria og Mali og i østafrikanske lande Somalia, Sudan og Sydsudan. I alle de nævnte lande får kvinderne i gennemsnit mellem seks og syv børn.
Helt anderledes ser det ud i Sydafrika. Kommer landet ”til at opleve nogen befolkningsvækst overhovedet, vil den udelukkende skyldes indvandring”, fastslår den sydafrikanske avis SABC News på baggrund af FN’s seneste fremskrivning for landets befolkningstal.
Brugen af prævention er udbredt i Sydafrika, hvor kvinderne i gennemsnit får 2,6 børn hver, og tallet ventes at falde yderligere her i 2016.
Udviklingen er også en god nyhed for resten af det sydlige Afrika. Sydafrika er ikke blot en økonomisk drivkraft i regionen, men også en drivkraft, når det gælder om at fremme familieplanlægning, vurderer Esther Muia, landechef for FN’s Befolkningsfond i Sydafrika.
”Landet spiller en central rolle i en række økonomiske udviklingsråd- og organisationer. Erfaringer fra Sydafrika er til stadig inspiration for andre lande i Den Afrikanske Union (AU). Det regionale samarbejde omkring Sydafrika er ligeledes vigtigt, fordi det består af 15 lande, hvor brugen af og adgangen til prævention stadig er noget mindre. Her kan Sydafrika også spille en vigtig rolle,” siger hun.
Til trods for at Sydafrika stadig kæmper med udbredt fattigdom, racespændinger, arbejdsløshed, økonomisk ulighed og dårlige offentlige skoler, er landet betydeligt rigere, bedre uddannet og mere lige end næsten alle andre lande syd for Sahara.
Sydafrika kan i de kommende år få en helt særlig samfundsøkonomisk situation, hvor der bliver flere i den arbejdsduelige alder og færre børn at forsørge, mens andelen af ældre endnu ikke er så stor som i den vestlige verden, siger Pernille Fenger, chef for UNFPA’s nordiske kontor. Men skal resten af Afrika kunne høste den mulige økonomiske ”befolkningsbonus”, kræver det intensiv opmærksomhed om at løse de vigtigste udfordringer, som unge afrikanere står over for.
”En af dem er at sikre, at kvinder selv kan bestemme, hvornår og hvor mange børn de får. Selvom dette regnes som en menneskeret, får en ud af fire kvinder i udviklingslandene ikke denne ret opfyldt. I dag er der 225 millioner kvinder i verden, som ikke ønsker at blive gravide, men mangler adgang til prævention,” siger hun.
I Sydafrikas nabolande Botswana, Namibia og Zimbabwe er befolkningsudviklingen stærkt på vej i samme retning som i Sydafrika, og det samme gælder for de nordafrikanske lande Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen. I den lille afrikanske ø-stat Mauritius får kvinderne kun 1,5 børn i gennemsnit. Det er færre end danske kvinder, der får 1,7 børn.