Første koran-oplæsning i Hagia Sophia i 85 år

Et af kristendommens store monumenter, Hagia Sophia, dannede i weekenden ramme om en oplæsning fra Koranen. Det sker efter flere politiske meldinger om at ville gøre bygningen til moské

Hagia Sophia, der i dag er museum, bærer præg af sin fortid både som moské og som kristen kirke. Arkivfoto.
Hagia Sophia, der i dag er museum, bærer præg af sin fortid både som moské og som kristen kirke. Arkivfoto. Foto: Bulent Kilic.

Koranens ord rungede i weekenden under Hagia Sophias imponerende kuppelformede loft. En imam reciterede et stykke fra Koranen under åbningen af en udstilling om muslimernes profet Muhammed i den mere end 1400 år gamle bygning, som er et af kristendommens vigtigste og mest imponerende bygningsværker. Det er første gang i 85 år, at en koran-oplæsning har fundet sted i Hagia Sophia ifølge det statslige nyhedsbureau Anadolu.

Den historiske og symbolske oplæsning i Istanbuls største kirkebygning kommer, efter at tyrkiske politikere i de senere år har udtalt, at de gerne ser Hagia Sophia, også kendt som Sofiakirken, omdannet til moské. De meldinger har skabt bekymring hos landets kristne minoritet og sekulære tyrkere, som mener, at AKP-regeringen og præsident Recep Tayyip Erdogan er i gang med at islamisere landet og tilbagerulle den sekulære stat.

”Oplæsningen af Koranen i Hagia Sophia kan naturligvis ikke adskilles fra politik,” vurderer Özge Genc, direktør for og grundlægger af den uafhængige tænketank Center for Public Policy and Democracy Studies, Podem.

Den historiske begivenhed har dog foreløbig ikke trukket de store overskrifter i de tyrkiske medier, og eksperten er ikke nervøs for, at Hagia Sophia reelt er på vej til at blive omdannet til moské.

”Det er en ideologisk og symbolsk melding, og jeg tror ikke, at det bliver forvandlet til politisk handling. Men det er en måde at vise sin position over for Vesten på,” siger Özge Genc.

I maj sidste år forlød det, at Erdogan, der dengang endnu var premierminister, havde planer om at åbne Hagia Sophia for fredagsbøn. Det skete ikke, men da det kort efter viste sig, at der var blevet fremlagt forslag i parlamentet om at bruge den gamle kirke som moské, blussede debatten op på ny. Allerede i november 2013 udtalte vicepremierminister Bülent Arinc, at han gerne så Hagia Sophia omdannet til moské. Den udtalelse blev i Grækenland fordømt som en fornærmelse mod millioner af kristne.

Men udmeldinger som vicepremierministerens er blevet en kliché i tyrkisk politik, mener Özge Genc.

”Jeg kan huske diskussionen om at gøre Hagia Sophia til moské helt fra min barndom. Det er en populistisk diskurs, og alle regeringer har brugt den,” siger hun og peger på, at staten har omdannet kirker til moskéer, længe inden at Erdogan kom til magten for 12 år siden.