Når støvet får lagt sig efter mandagens tredje israelske parlamentsvalg på mindre end et år, og det nyvalgte Knesset om nogle uger træder sammen, skriver Iman Khatib historie.
Den 55-årige mor til fire og uddannede socialrådgiver, der har en master i kvindestudier fra Tel Aviv Universitet og er daglig leder af et lokalcenter i byen Yafa an-Naseriyye nær Nazaret, bliver det første medlem af det israelske parlament nogensinde, der bærer det islamiske tørklæde hijab.
Iman Khatib er valgt ind i Knesset som nummer 15 på den hovedsageligt arabiske Fællesliste. Hun repræsenterer det islamistiske parti Ra’am, et af de fire arabiske partier, der er samlet på Fælleslisten. I valgkampen har hun holdt utallige valgmøder med arabiske kvinder og lovet, at hun vil sætte fokus på kvinders helt særlige problemer. Arabiske kvinder har traditionelt udvist lav deltagelse ved israelske valg.
Blandt Fælleslistens 15 nye Knesset-medlemmer er i alt fire kvinder. De øvrige tre er sekulære og valgt for henholdsvis Det Demokratiske Parti, Hadash, det arabisk nationale parti, Balad, og det liberale Ta’al-parti.
Fælleslisten satsede i valgkampen voldsomt på at øge valgdeltagelsen blandt Israels 1,9 millioner arabere, hvoraf omkring 650.000 er over 18 år og stemmeberettigede. Taktikken lykkedes.
Ved valget i april sidste år gik under halvdelen af de arabiske vælgere til valgurnerne. Ved valget i september lykkedes det de arabiske partier at banke deltagelsen op til 59 procent, og i mandags nærmede de arabiske vælgeres valgdeltagelse med over 65 procent sig yderligere landsgennemsnittet, der angives som 71 procent.
”Vi får 15 mandater. Jeg lever blandt mine vælgere, og jeg ved, at vi får 15,” sagde formanden for Fælleslisten, Ayman Odeh, til israelsk tv flere måneder før valget under en venlig trussel fra den interviewende journalist om, at klippet ville blive spillet på valgdagen.
Det er selvfølgelig blevet spillet utallige gange siden, og nu fastholder Odeh, at Fælleslisten næste gang vil få 18 mandater.
Senest de arabiske israelere deltog massivt i et valg, var i 1999, hvor Arbejderpartiets Ehud Barak vandt stort over Likuds daværende – og nuværende – premierminister Benjamin Netanyahu.
Siden har der været en voksende diskrepans mellem skiftende Likud-regeringer og det arabiske mindretal. I sommeren 2018 vedtog Ne-tanyahus højrenationale regering en kontroversiel nationalstatslov, der fremhæver jøders særlige rettigheder og blandt andet har fjernet arabisk som officielt sprog. Og de arabiske borgere følte sig yderligere fremmedgjort, da den amerikanske præsident, Donald Trumps, nyligt offentliggjorte Mellemøst-plan indeholdt et forslag om, at over en kvart million israelske arabere ved en nytegning af en grænse ville kunne flyttes til Palæstina.
Thabet Abu Ras, der leder sameksistensorganisationen Abraham Initiativet, forklarer, at den store valgdeltagelse ”vidner om, at de arabiske borgere i dag ønsker at være en aktiv del af samfundet og ønsker at påvirke udviklingen”.