Prøv avisen

Folk i Mellemøsten søger trøst i troen

”Når man bliver forfulgt på grund af sin tro, så stiger ens tilhørsforhold til kirken helt naturligt. Det er her, man søger tilflugt. Det oplever jeg i Syrien, og det samme ser jeg, når jeg besøger mine kolleger i Irak, hvor forfølgelsen af kristne er endnu mere direkte.”

Kirkegangen stiger, og kristne samler sig oftere i bøn under krigen, fortæller syrisk biskop

Det smitter direkte af på troslivet, at kristne i Mellemøsten i årevis har oplevet vanskeligheder og direkte forfølgelse.

Kristne ledere fortæller om, at tilknytningen til kirkerne er blevet større blandt Mellemøstens kristne i takt med, at konflikterne og problemerne spidser til:

”Vi kan helt klart se et andet trosmønster i dag. Folk bruger kirkerne på en anden måde under krigen,” siger Jean Kawak, den syrisk-ortodokse kirkes ærkebiskop i hovedstaden Damaskus.

En af de mest tydelige ændringer er, at kristne har væsentlig mere fokus på bøn. Man samles oftere til bøn i kirkerne, og generelt går man mere i kirke, end før krisen tog til, fortæller han:

”Når man bliver forfulgt på grund af sin tro, så stiger ens tilhørsforhold til kirken helt naturligt. Det er her, man søger tilflugt. Det oplever jeg i Syrien, og det samme ser jeg, når jeg besøger mine kolleger i Irak, hvor forfølgelsen af kristne er endnu mere direkte.”

Forholdene for kristne i en lang række mellemøstlige lande er gennem årtier blevet stadig vanskeligere. Problemernes karakter og alvor er forskellige fra land til land, men den fælles konsekvens er, at kristne i en stødt stigende strøm forlader Mellemøsten.

Da problemerne varierer, har de også påvirket kirkerne i hvert enkelt land forskelligt. Hos palæstinensiske kristne på Vestbredden har de kristnes pressede situation ført til, at den evangelisk-lutherske kirke har udviklet en særlig palæstinensisk teologi - en befrielsesteologi, der pointerer Jesu tilknytning til de undertrykte. Under de årelange konflikter i Syrien og Irak, hvor de kristnes problemer har karakter af en egentlig forfølgelse, har situationen generelt ført til en øget spiritualitet i kirkerne, forklarer Paul Haidostian, teolog og leder af det armenske Haigazian Universitet i Libanon.

”I stedet for at fokusere på teologiske koncepter bruger kristne i Syrien og Irak i øjeblikket al energi på blot at overleve. Det kræver tiltro til bønnens magt, og det kræver, at man klynger sig til håbet. Det har givet mere plads til spiritualiteten,” siger han.

Spørgsmålet er, hvordan forfølgelsen og den øgede spiritualitet i længden vil påvirke kirkernes teologi? Indtil videre taler kristne mest om deres erfaringer, men teoretiserer ikke over dem:

”Vil de på sigt gøre det? Det tror jeg meget vel, man kan forestille sig. Men i så fald vil det kræve, at kristne får et sprog til at udtrykke sig med, og det vil kræve distance og tid,” siger Paul Haidostian.