Folkedrab i Srebrenica skal til afstemning

I løbet af foråret skal det serbiske parlament stemme om en resolution, som fordømmer massakrerne i 1995 på bosniske muslimer i Srebrenica

På billedet ses overlevede fra folkedrabet i Srebrenica, der markerer årsdagen for den grusomme tragedie. Foto: Scanpix.
På billedet ses overlevede fra folkedrabet i Srebrenica, der markerer årsdagen for den grusomme tragedie. Foto: Scanpix.

Var det overhovedet folkedrab, da op mod 8000 bosnisk-muslimske mænd og drenge fra Srebrenica systematisk blev henrettet af bosnisk-serbiske soldater over flere dage i juli 1995 og ligene derefter smidt i massegrave? Eller var det blot en "alvorlig forbrydelse"?

Dette spørgsmål debatteres i øjeblikket blandt serbiske politikere, som i disse uger arbejder på at udfærdige en resolution, hvori Serbien for første gang officielt fordømmer de begivenheder, der fandt sted i Srebrenica for 15 år siden. Det sker, mens den tidligere bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic har indtaget anklagebænken ved FN?s krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien i Haag, hvor han står anklaget for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden i blandt andet Srebrenica.

Men resolutionen, der er fremsat af den serbiske præsident, Boris Tadic, har skabt splid i regeringen og befolkningen. Den er blevet et spørgsmål om moralsk forpligtelse og ansvar i et land, der stadig kæmper med at komme overens med fortiden. Men også et spørgsmål om at tækkes europæiske værdier og træde ud af skyggen som Balkans sorte får. Debatten raser i Serbien, hvor 55,2 procent af befolkningen mener, at det, som skete i Srebrenica, er stærkt overdrevet af Serbiens fjender.

Da præsident Boris Tadic kort efter nytår meddelte, at det serbiske parlament i løbet af foråret skulle stemme om en resolution, der fordømte begivenhederne i Srebrenica, kaldte han resolutionen "et afgørende etisk og værdimæssigt skridt fremad for Serbien".

– Den vil være et opgør med fortidens holdninger og tendensen på Balkan til kun at sørge over egne ofre. Vi bliver nødt til at gøre op med tiden under krigene, både for at Serbien kan blive et bedre fungerende land, og fordi det er en betingelse for senere medlemskab af EU, sagde Tadic ifølge det serbiske nyhedsbureau Tanjug på et pressemøde i Beograd.

Men det kan blive en tung skude at vende for Tadic. Tidligere premierminister, den moderat nationalistiske Vojislav Kostunica langede da også straks ud efter præsidenten. Han beskyldte, ifølge den serbiske tv- og radiostation B92, Tadic for at "nedgøre det serbiske folk" i et forsøg på at tækkes EU.

– Jeg kan ikke forestille mig en større uretfærdighed. Det eneste rigtige er at fordømme alle krigsforbrydelser i Jugoslaviens nyere historie, hvor det serbiske folk har været det største offer, sagde Kostunica ifølge B92.

Størstedelen af oppositionen støtter Kostunica og ønsker en resolution, der også medregner de serbiske ofre.

Det har fået flere ngo'er og intellektuelle til at protestere og understrege, at Serbien har en moralsk forpligtelse til netop at fordømme det, som skete i Srebrenica.

– Vi kan ikke fordømme alt det, som skete. De forbrydelser, der blev begået mod os, skal fordømmes af dem, som begik dem. Ligesom vi har et ansvar for at tage afstand fra de forbrydelser, der blev begået ud fra en politik og ideologi, som desværre herskede her i Serbien, udtaler historikeren Dubravka Stojanovic til avisen Blic.

Et andet spørgsmål, der kan skabe grus i Tadics maskineri, er, hvad serberne skal kalde det, som skete i Srebrenica. I 2007 afgjorde FN?s Internationale Domstol (ICJ), at massakrerne på de bosniske muslimer i Srebrenica var folkedrab begået af bosnisk-serbiske soldater, og at selvom Serbien ikke var direkte ansvarlig for folkedrabet, gjorde Serbien ikke nok for at forhindre det.

Alligevel har flere af regeringens støttepartier stillet sig på bagbenene over for at bruge ordet "folkedrab", blandt andet Et forenet Serbien. På en pressekonference i Beograd i sidste måned udtalte partiets leder, Dragan Markovic, at de "ikke kan støtte en resolution, der nævner folkedrab givet, at der ikke skete noget folkedrab i Srebrenica".

Ellers foretrækker de fleste partier at kalde massakrerne i Srebrenica "en alvorlig forbrydelse", eller de hævder, at det "ikke er afgørende, hvilket navn forbrydelserne får".

Samtidig mener 55,2 procent af serberne, at forbrydelserne i Srebrenica er overdrevne og stærkt fordrejede. Det viser en meningsmåling udarbejdet af det serbiske Nationale Råd for Samarbejde med Krigsforbryderdomstolen i Haag.

Disse holdninger skal ses i lyset af den massive propaganda, serberne har været udsat for de sidste 15 år, påpeger Milan Antonijevic, der leder den serbiske ngo Juristernes Komite for Menneskerettigheder (YUCOM) i Beograd, som i flere år har advokeret for en Srebrenica-resolution.

– Der har været en meget lang kampagne i de serbiske medier og den serbiske offentlighed, som har benægtet det, der skete i Srebrenica, som har sat spørgsmålstegn ved antallet af ofre. Ligesom vi ser Karadzic gøre i øjeblikket i Haag, hvor han siger, at folkedrabet i Srebrenica er en myte. Derfor er resolutionen et modigt skridt fra Tadics side, understreger Milan Antonijevic.

Mens debatten fortsætter, kæmper Tadic for at få et bredt flertal i parlamentet bag resolutionen for at vise EU, at et værdiskifte i Serbien er på vej. Der er endnu ikke sat endelig dato på, hvornår resolutionen bliver fremlagt i det serbiske parlament.

stubbe@kristeligt-dagblad.dk