Foråret er en del af kampen mod corona

En omfattende coronaepidemi synes uundgåelig. Kampen handler nu om at forsinke spredningen, fordi sygehuse og sundhedsvæsen er mest pressede i vintermånederne af blandt andet influenza

For sundhedsmyndighederne handler kampen ikke længere om at standse smittespredningen, men at holde den stangen, indtil varmere vejr mindsker presset på sygehuse og praktiserende læger. Billedet er fra Japan, hvor kirsebærtræerne er begyndt at springe ud.
For sundhedsmyndighederne handler kampen ikke længere om at standse smittespredningen, men at holde den stangen, indtil varmere vejr mindsker presset på sygehuse og praktiserende læger. Billedet er fra Japan, hvor kirsebærtræerne er begyndt at springe ud. Foto: Athit Perawongmetha/Reuters/Ritzau Scanpix.

Corona-snebolden ruller. Torsdag var antallet af tilfælde i Storbritannien fordoblet på blot to dage til 116, og en omfattende epidemi bliver nu anset for uundgåelig.

Billedet er det samme i flere europæiske lande med Italien som det mest kritiske eksempel. Landet har næsten 3900 registrerede smittede – tæt på 10 gange så mange som Frankrig. Når det kommer til dødsfald, er Italien kun overgået af Kina og har flere døde end Sydkorea og Iran, selvom disse lande har flere smittede.

For sundhedsmyndighederne handler kampen ikke længere om at standse smittespredningen, men at holde den stangen, indtil varmere vejr mindsker presset på sygehuse og praktiserende læger.

Covid-19 – der mere populært er kendt som corona – er godt i gang med at lamme store dele af verden.

”Jeg forventer kun, at antallet af smittede vil vokse,” fastslog direktøren for den britiske sundhedsstyrelse, professor Chris Whitty, på et pressemøde torsdag.

Den britiske strategi er gået fra at forsøge at standse spredningen til at forsinke den, så presset på sundhedsvæsenet bliver udskudt. De kolde vintermåneder presser traditionelt hospitalerne, fordi i forvejen svagelige personer lider mere, når de blive ramt af influenza og forkølelser.

Men udfordringen for sundhedsmyndighederne er stor, fordi der går to til tre uger, fra en person er smittet, til symptomerne på Covid-19 bryder ud. Adam Kucharski er lektor og ekspert i spredning af epidemier ved universitetet London School of Hygiene and Tropical Medicin. Han fremhæver, at selvom kun én procent af de smittede dør, er dødstallene med til at illustrere smitterisikoen.

”Når du har et dødsfald, er den person sandsynligvis blevet smittet for tre uger siden. Det betyder, at man med stor sandsynlighed havde 100 smittede for tre uger siden. I de følgende uger kan det tal være fordoblet, fordoblet en gang til og så en gang mere. Og så taler vi om, at der er 500 smittede og måske et tusind,” siger han til den amerikanske avis The New York Times.

Det er i det lys, forsøgene på at standse smitten skal ses. Italien har taget de mest dramatiske skridt med at lukke skoler og universiteter, og store sportsbegivenheder er aflyst – på samme vis som statsminister Mette Frederiksen (S) nu har anbefalet at aflyse alle arrangementer i Danmark med flere tusind mennesker.

I Frankrig har præsident Emmanuel Macron opfordret folk til at holde op med at besøge plejehjem.

”Vi bør undgå at besøge vores ældre familiemedlemmer så meget som muligt,” sagde præsidenten ifølge den britiske nyhedsstation BBC – ironisk nok under et besøg på et plejehjem i Paris.

FN’s menneskerettighedskommissær, den tidligere chilenske præsident Michelle Bachelet, har peget på vigtigheden af at tage hånd om de svageste i samfundet.

”Vores indsats med at bekæmpe denne virus vil ikke lykkedes, med mindre vi har en holistisk tilgang, hvor vi gør meget for at beskytte de mest sårbare og forsømte mennesker i samfundet, både lægefagligt og økonomisk,” siger hun.8