Når verdenssamfundet i dag markerer den internationale pressefrihedsdag, sker det i skyggen af mandagens direkte angreb på pressefolk i den afghanske hovedstad, Kabul, hvor der blandt de 25 ofre for to selvmordsbomber var 9 pressefolk. Dermed har 27 journalister og 2 fotografer allerede mistet livet i år.
”Vi ser en tendens til at gå målrettet efter journalister, enten verbalt eller i form af fængsling eller ligefrem drab,” siger Jesper Højberg, direktør for ngo’en International Media Support IMS, der arbejder med at støtte lokale medier i konfliktramte lande.
”Helt overordnet handler det om, at der alt for mange steder i verden bliver vist så lidt respekt for de grundlæggende principper omkring uafhængig journalistik og medier. Og det er både i demokratier som det amerikanske, såkaldte demokratier som Rusland og selvfølgelig i ufrie lande som Kina,” siger han og tilføjer, at det eksempelvis for præsident Recep Tayyip Erdogan i Tyrkiet er nemt at fængsle journalister uden repressalier.
Der sidder i øjeblikket 35 journalister bag tremmer i Tyrkiet, som siden kupforsøget i 2016 har slået hårdt ned på regeringskritiske medier. Men der tegner sig en tendens, for flere og flere politiske ledere går i offensiven mod journalister. Det siger stedfortrædende redaktør hos Journalister uden Grænser, Catherine Monnet, hvis organisation i sidste uge udgav sit årlige World Press Freedom Index, der kortlægger graden af pressefrihed verden over.
”Det mest bekymrende er det had, som politiske ledere har over for medierne,” siger hun.
En bekymring, som Jesper Højberg deler.
”Åben hetz mod medier og journalister er ikke længere forbeholdt verdens diktatorer,” siger han.
Tendensen kan efterhånden også spores i de lande, der normalt er forbundet med en høj grad af pressefrihed. Fire ud af de fem lande med den værste udvikling af pressefriheden er europæiske: Malta, Tjekkiet, Slovakiet og Serbien. EU-landet Malta er det land, der med et fald på 18 pladser ned ad pressefrihedsindekset har haft den største forringelse. Det skyldes i høj grad mordet på journalisten Daphne Caruana Galizia, der blev sprængt ihjel af en bilbombe i oktober sidste år. Men også de mange trusler, hun var udsat for før sin død, har haft betydning, siger Catherine Monnet:
”Hele systemet var imod hende. Hun modtog adskillige trusler og ingen beskyttelse. Og i dag, et halvt år efter hendes død, har efterforskningen ikke ført nogen steder hen.”
Samtidig intensiveres konkurrencen mellem politikere og journalister i Europa, hvor lovgivninger bliver ændret for at kontrollere medierne, som det var tilfældet med offentlighedsloven i Danmark. Også statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nylige fake news-beskyldninger på Twitter mod Ekstra Bladet illustrerer, hvordan politikere og journalister til tider kæmper mod hinanden.
”Der hersker denne hostile media effect (fjendtlig medieeffekt, red.), som er en forestilling om, at jo mere politisk aktiv du er, des mere overbevist er man om, at journalister modarbejder en. Medierne er blevet mere kritiske, mere nærgående, og der er mere personligt fokus på politikere og deres familier, koner, børn,” siger Mark Ørsten, medieforsker ved Roskilde Universitet.
Catherine Monnet fra Journalister uden Grænser kritiserer fremtrædende politikeres brug af begrebet fake news med USA’s præsident, Donald Trump, i spidsen.
”Vi er begyndt at se effekten af Donald Trumps attitude mod pressen. Han er en valgt leder til et demokratisk land, og han er ved at gøre pressen til en fjende af folket. Det sætter et dårligt eksempel for andre. Der går ikke en dag, uden at en præsident kalder en information, han ikke kan lide, for ’fake news’,” siger hun.
Forringelserne af pressefriheden handler grundlæggende set om mangel på tillid, siger Mark Ørsten og mener, at der er ”mangel på politiske flammetalere for den frie presse”. IMS-direktøren Jesper Højberg fremhæver også tillidsbrud som den helt store udfordring, men han er ikke pessimistisk, når det kommer til udviklingen af pressefrihed, fordi der verden over er mange lokale initiativer i gang for at støtte den frie presse. Men det kan ikke stå alene.
”Ansvaret ligger både hos politikere og hos globale organisationer som FN og EU, der stadig hylder de frie værdier. Vi må alle indse, at det er vigtigt at have en kritisk presse og støtte op om den,” siger Jesper Højberg.