Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Øko-hippier har forvandlet tysk politik

De Grønne, et kaotisk sammenrend af 1970’ernes øko-hippier, kommunister, feminister, fredsaktivister, terrorsympatisører og tidligere nazister, blev grundlagt i den vesttyske by Karlsruhe den 13. januar 1980. Dengang var de omtrent lige så foragtet blandt de øvrige partier, som det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD) er det i dag. På billedet ses partiets nuværende formand Robert Haback. Foto: Leon Kuegeler/Reuters/Ritzau Scanpix

Engang et kaotisk sammenrend af miljø- og fredsaktivister, i dag Tysklands største politiske succes i årtier. De Grønne fejrer 40 år og kan løbe med kanslerposten ved næste valg. Men partiet mangler noget afgørende, mener avis

Medgrundlæggere og tidlige medlemmer af De Grønne ville nok tro, at de var gået forkert, hvis de deltog i det tyske miljøpartis 40-årsjubilæum. For fire årtier siden var De Grønne omtrent lige så foragtet blandt de øvrige partier, som det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD) er det i dag. De Grønne var ifølge den nu afdøde medstifter Petra Kelly et ”anti-partiparti”, og den konservative bayerske CSU-leder Franz Josef Strauss betegnede de sweaterklædte miljøaktivister som et ”trojansk sovjet-kavaleri”. Men nu bliver De Grønne lovprist og lykønsket af politikere fra de traditionelle folkepartier.

”De Grønne har forandret landet, og landet har forandret De Grønne,” siger forbundspræsident og tidligere socialdemokratisk minister Frank-Walter Steinmeier i en tale ved fejringen i berliner-bydelen Weissensee.

Partiet er i dag lige så ”stinkende normalt”, som det dengang betegnede de øvrige partier, siger den kristeligt demokratiske formand for Forbundsdagen Wolfgang Schäuble til avisen Bild am Sonntag.

”Det viser, at påstanden om, at kritikere af systemet ingen chance har, ganske enkelt er forkert. Protester og bestyrtelse blev i sidste ende til demokratisk legitime beslutninger såsom udfasningen af atomkraft,” siger han om partiets store indflydelse.

De Grønne, et kaotisk sammenrend af 1970’ernes øko-hippier, kommunister, feminister, fredsaktivister, terrorsympatisører og tidligere nazister, blev grundlagt i den vesttyske by Karlsruhe den 13. januar 1980.

Siden Anden Verdenskrig var Tyskland stort set blevet regeret af fire partier, og de havde aldrig oplevet noget lignende: Bevæbnet med strikketøj, solsikkeblomster og farverige transparenter krævede de grønne politikere afskaffelse af atomkraft, stop for opstilling af missiler i Tyskland og solidaritet med fattige lande. Kravet om nye vinde kom fra en generation, der var vokset op i et patriarkalsk og konservativt Vesttyskland, som hyldede det kapitalistiske fremskridt og gik stille med den nazistiske fortid. I baggrunden spillede atomsupermagterne USA og Sovjetunionen med musklerne og skabte frygt for en ny verdenskrig.

Allerede i 1983 lykkedes det De Grønne at komme ind i Forbundsdagen, hvor de blev behandlet – og indimellem opførte sig som – uopdragne børn. Men de folkevalgte aktivister tog opgaven alvorligt, og Joschka Fischer, en tidligere venstreradikal og i dag De Grønnes mest prominente skikkelse, blev i 1985 partiets første miljøminister i delstaten Hessen.

I dag sidder De Grønne med i regeringer i 11 af 16 delstater, partiet står ifølge målinger til 23 procent af stemmerne, Winfried Kretsch-mann regerer i delstaten Baden-Württemberg som den første grønne ministerpræsident, og medformand Robert Habeck kan blive Tysklands næste kansler efter den kristeligt demokratiske Angela Merkel. Miljø -og klimaspørgsmål er blevet mainstream-politik, og det er i høj grad De Grønnes fortjeneste.

I 1998 kom De Grønne for første gang i forbundsregeringen, ledet af det socialdemokratiske SPD’s Gerhard Schröder. Konflikten på Balkan blev en lakmustest for det oprindeligt pacifistiske parti. De Grønne støttede en militærindsats i Kosovo, og Joschka Fischer – som da var udenrigsminister – argumenterede på baggrund af holocaust: Tyskland kunne ikke se til, når folk i Europa på ny blev interneret i lejre.

”Auschwitz er usammenligneligt med noget andet. Men jeg står på to principper. Aldrig mere krig, aldrig mere Auschwitz, aldrig igen folkedrab,” sagde han og fik i protest hældt maling over sig.

Tyske medier diskuterer, om partiet stadig er venstreorienteret eller snarere er blevet borgerligt.

Partiet har vist sig kompromissøgende og villigt til at gå i regering med Merkels konservative – en mulighed, som kan blive til virkelighed ved næste valg.

”Ligesom vi har ændret samfundet, har samfundet ændret os – og er heldigvis ikke frosset fast for 30 eller 40 år siden,” siger medformand Annalena Baerbock.

Men partiet får meget svært ved at vinde et forbundsdagsvalg, mener avisen Süddeutsche Zeitung. Dels har partiet ikke formået at vinde fodfæste i det tidligere Østtyskland. Dels er partiet slet ikke så mangfoldigt, som det var. Det overvældende flertal af vælgere er akademiske, økonomisk privilegerede og hvide.

”Arbejdere? Muslimer i forreste række? Ingen. Og de marginaliserede, for hvem de Grønne engang stod op? De tænker i dag ikke sjældent nationalt og stemmer AfD,” skriver Süddeutsche Zeitung.