Forbud mod religiøs hovedbeklædning breder sig i Europa

Burka og niqab er blevet symboler på islamisme. Flere europæiske lande tager skridt til at forbyde den religiøse beklædning, der dækker ansigtet

Burkaen er et symbol på den islamistiske og politiske islam, der skyller ind over den islamiske verden og muslimer i Vesten,” siger Naser Khader. På billedet: En kvinde i burka besøger Garmisch-Partenkirchen i Tyskland.
Burkaen er et symbol på den islamistiske og politiske islam, der skyller ind over den islamiske verden og muslimer i Vesten,” siger Naser Khader. På billedet: En kvinde i burka besøger Garmisch-Partenkirchen i Tyskland. . Foto: Michaela Rehle.

Mens det i nogle lande i Mellemøsten er påbudt kvinder at bære religiøs hovedbeklædning, ser det anderledes ud i Europa. Her findes der forbud mod niqab, burka og anden hovedbeklædning, der tildækker ansigtet. Og nu er endnu flere forbud mod de religiøse klæder på vej.

Frontløber for forbuddene er Frankrig.

Som det første land i Europa forbød Frankrig i april 2011 burka, niqab og andre beklædningsgenstande, der dækker ansigtet til, i det offentlige rum. Siden har andre europæiske lande eller enkelte byer fulgt helt eller delvist trop. Og Tysklands kristeligt-demokratiske indenrigsminister, Thomas de Maizière, har for nylig præsenteret et forslag om et burkaforbud, der skal gælde i landets offentlige institutioner, skoler og for eksempel ved personkontrol i trafikken.

Et forbud, der ligner det, den hollandske regering sidste år besluttede at indføre, men som mangler at blive godkendt af parlamentet.

De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, er fortaler for et forbud. Selvom han egentlig ikke bryder sig om at lovgive om andres tøjvaner, ser han niqab og burka som undtagelser på grund af deres symbolværdi.

”Burkaen er et symbol på den islamistiske og politiske islam, der skyller ind over den islamiske verden og muslimer i Vesten,” siger Naser Khader.

Årsagen til forbuddenes popularitet i Europa er den terrorfrygt, der præger europæernes hverdag i dag. Det mener Birgitte Schepelern Johansen, der er religions- sociolog og lektor ved Københavns Universitet.

”Vi ser et skifte efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001, hvor muslimer i stigende grad bliver set som en skjult trussel: at de taler med to tunger, eller at moskéer fungerer som udklækningssteder for terrorister. Niqaben rammer ned midt i den uro, hvor det at være tildækket og skjule sit ansigt bliver set både som en sikkerhedstrussel og som et symbol på denne fordækthed. Når vi i det seneste års tid har set en stigning i antallet af terror-angreb i Europa, og krigen i Syrien og Islamisk Stat er rykket tættere på, så byder niqaben sig til som et kraftfuldt symbol på denne trussel,” siger Birgitte Schepelern Johansen.

Connie Carøe Christiansen, der er seniorrådgiver i Kvinfo og tidligere har forsket i islam i Europa, peger på frygten for radikalisering blandt muslimer som årsag til, at flere europæiske lande er interesserede i at indføre forbud.

”Man er fra politisk side rådvild i forhold til at finde på metoder, der for alvor gør en forskel, når det handler om at imødegå den radikalisering blandt muslimer, som også finder sted i europæiske lande. At der findes meget radikaliserede grupper er med til at legitimere, at der bliver lavet forbud. I befolkningen er der også bedre forståelse for, at man laver lidt bizarre forbud som forbuddet mod burkini, der fulgte efter terrorangrebet i Nice, fordi folk er skræmt fra vid og sans,” siger hun.