Prøv avisen

Forbud mod Stalin-film blotlægger russisk splid om egen fortid

I denne scene fra ”Stalins død” ses skuespillerne Steve Buscemi, Olga Kurylenko og Simon Russell Beale ved diktatorens åbne kiste. – Foto: Capital Pictures/Ritzau Scanpix

Komedien ”Stalins død” er blevet fjernet fra russiske biografer, fordi den latterliggør historiske symboler, lyder det. Den sovjetiske diktator oplever voksende popularitet i et Rusland, som lider af lavt selvværd og famler efter en stærk national identitet, siger forsker

To fremtrædende russiske journalister skulle egentlig kun have dystet på ord, da de i sidste uge mødtes til en radio-debat i Moskva om arven fra den afdøde sovjetiske diktator Josef Stalin. Men debatten mellem den liberale Stalin-kritiker Nikolaj Svanidse og den Kreml-venlige konservative Maksim Sjevtjenko blev imidlertid så følelsesladet, at de to begyndte at slå løs på hinanden, så teknikerne i studiet måtte skille dem ad.

Slagsmålet på radiostationen Komsomolskaja Pravda fandt sted, mindre end en uge efter at de russiske myndigheder valgte at forbyde den sorte komedie ”Stalins død” i russiske biografer og afspejler, hvor splittede russerne er om arven efter den afdøde sovjetiske diktator. Filmen, som stadig kan ses i enkelte danske biografer, skildrer de politiske magtkampe efter Stalins død i 1953. Den britiske avis The Guardian beskriver filmen som ”fantastisk rædsels-satire”, mens den ifølge Kristeligt Dagblads anmelder viser, at ”latteren er et velgørende våben mod despoter” og kan ”udstille deres inkompetence, pille dem ned”. Man kan ikke spore samme begejstring hos de russiske myndigheder. To dage inden den russiske premiere valgte Ruslands kulturministerium at band-lyse filmen, blandt andet fordi den gør nar ad Den Røde Hær, som ofrede millioner af soldater i kampen mod og sejren over Nazityskland.

”Filmen vanhelliger vores historiske symboler – den sovjetiske nationalhymne, ordener og medaljer”, lyder en af ministeriets begrundelser.

Ifølge kritikere er forbuddet udtryk for, at den russiske præsident, Vladimir Putins, styre er bange for at miste grebet om magten.

”Vogterne af Ruslands politiske orden frygter ikke, at en eller anden hypotetisk seer skulle føle sig krænket, men at publikum meget klart ville forstå filmens budskab: ​​At ethvert magtfuldkomment regime i sidste ende går den samme ulykkelige slutning i møde,” skriver den Kreml-kritiske journalist Andrej Arkhangelskij i en kommentar i Moscow Times.

Den russiske politiske elite har aldrig taget et klart opgør med Stalin-æraens ekstreme voldskultur, som filmen kontant og galgenhumoristisk skildrer, mener Andrej Arkhangelskij:

”I de seneste 27 år har Rusland undladt at diskutere et afgørende emne, nemlig at totalitære regimer anser brugen af ​​vold ikke blot som et redskab, men som et mål i sig selv. Den officielle russiske linje er, at vold blev begået af ikke navngivne ’mørke kræfter’, som optrådte under vestlig indflydelse, eller også skete det bare ’af sig selv’, uden at der er nogen at bebrejde.”

Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Rusland, peger ligeledes på, at forbuddet vidner om en russisk stat med ”meget lavt selvværd og ingen selvironi”. Men forbuddet hænger også sammen med, at der foregår en rehabilitering af Stalin, som var skyld i, at millioner af mennesker mistede livet.

”Stalin har opnået en ny form for popularitet i Rusland, som er udtryk for, at man historisk set næsten ingenting har at holde fast i,” siger han.

Vladimir Lenin, lederen af den russiske revolution, som efter sin død blev balsameret og lagt i et mausoleum på Den Røde Plads i Moskva, er i dag politisk upopulær, påpeger Flemming Splidsboel Hansen. Revolutionen er blevet en dårlig fortælling for Putins styre, der slet ikke bryder sig om tanken om samfundsomstyrtende revolutioner.

Omvendt er en halv snes Stalin-statuer blevet rejst i Rusland siden 2012, dog ofte med protester til følge. Men russerne foretrækker i stigende grad det stolte billede af Stalin som sejrherren i Anden Verdenskrig og grundlæggeren af den sovjetiske stormagt frem for den frygtede leder, som var skyld i, at millioner mistede livet som følge af 1930’ernes store udrensninger og den store hungersnød i Ukraine.

”Man rehabiliterer Stalin ved at sige, at nok lavede han fejl, men resultatet var positivt. Han førte Sovjetunionen til sejr over nazisterne og lagde fundamentet for den supermagt, som Rusland stadig hviler på,” siger Flemming Splidsboel Hansen og henviser til, at Sovjetunionen for eksempel fik permanent sæde og vetoret i FN’s Sikkerhedsråd.

Flere undersøgelser peger også på, at det positive syn på Stalin vinder frem. Ifølge en undersøgelse fra det russiske analyseinstitut Levada Center fra 2016 ser 20 procent af russerne Stalin som ”en klog og vis leder, der førte Sovjetunionen til storhed og rigdom” mod 14 procent i en lignende undersøgelse i 2007.

”Putin har tidligere været god til at afbalancere spørgsmålet om Stalin ved at fremhæve ofrene og samtidig sige, at fundamentet til supermagten blev lagt i den periode. Men reaktionen på filmen vidner om, at den politiske top har rykket sig, så tyngden mere ligger på det positive ved Stalin,” siger Flemming Splidsboel Hansen.

De russiske myndigheder kan dog have forregnet sig med forbuddet mod den aktuelle Stalin-film. Ifølge journalist og klummeskribent Andrej Arkhangelskij har beslutningen netop ”fremprovokeret offentlig debat og skabt opmærksomhed omkring et ømt punkt i det russiske samfund”, som magthaverne frygter.

”Filmen har fået stor opmærksomhed, og den florerer på internettet, hvor russerne er meget anarkistiske, så mange russere vil få den at se,” siger Flemming Splidsboel Hansen.

Russiske betjente var i forrige uge på besøg i biografen Pioner i Moskva, fordi den fortsatte med at vise ”Stalins død”, efter at filmen var blevet forbudt af det russiske kulturministerium. – Foto: Aleksander Semlianitjenko/AP/Ritzau Scanpix