Forbundsdagen mindes armenierne. Regering giver efter for pres og kalder massakrer for folkedrab

Først ville den tyske forbundsregering ikke bruget ordet folkedrab, men nu efter voldsomt pres fra mange sider gør den det alligevel

Den tyske rigsdag vil holde en mindehøjtidelig på den præcise årsdag for det armenske folkedrab.
Den tyske rigsdag vil holde en mindehøjtidelig på den præcise årsdag for det armenske folkedrab. .

I morgen fremlægger Merkel-regeringen en resolution i Forbundsdagen i Berlin, hvori osmannernes massedrab på op imod 1,5 millioner armeniere betegnes som folkedrab. Resolutionen vil blive vedtaget i forbindelse med en mindehøjtidelighed i parlamentet, som finder sted netop på 100-årsdagen for, at folkedrabet for alvor tog fart.

Hidtil har forbundsregeringen ellers af hensyn til den tyrkiske regering forsøgt at undgå ordet ”folkedrab”, og så sent som i 2005 undlod det tyske parlament at bruge det i en lignende resolution, men nu siger udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier til avisen Süddeutsche Zeitung:

”Beretningerne om den daværende vold og grusomhed, om skrækkens ubegribelige omfang, ville også i dag bogstavelig talt gøre folk målløse. Man kan sammenfatte det, der skete dengang, under betegnelsen folkedrab, og jeg kan godt forstå grunden og især følelserne, når folk bruger dette ord.”

De seneste uger har forbundsregeringen været under voldsom kritik på grund af sin forsigtige kurs over for Tyrkiet. Ikke alene oppositionspolitikere, men også et voksende antal politikere inden for regeringspartierne CDU/CSU og SPD har forlangt, at ordet folkedrab kom med i resolutionen.

For eksempel skriver det kristeligt demokratiske CDU's næstformand Julia Klöckner i avisen Welt am Sonntag:

”Hundredtusindvis af armenieres død var hverken et uheld eller et tilfælde, men derimod folkedrab.”

Hos den tyske public service-radiostation Deutschlandfunk gør journalist Kemal Hür, der har tyrkisk indvandrerbaggrund, opmærksom på, at det også i nutidens Tyskland er vigtigt at kalde begivenhederne ved deres rette navn.

”Et folkedrab er og bliver et folkedrab - og det burde Tyskland vide bedre end noget andet land. Den tyske stats omtale af holocaust er vidt og bredt kendt som forbilledlig, og dét med rette. Ikke mindst på grund af, at Tyskland i dag er et multietnisk samfund, gør den tyske regering klogt i at anerkende de historiske kendsgerninger omkring folkedrabet på armenierne. Vi har skoleklasser, hvor både børn af tyrkisk og armensk afstamning sidder side om side. Når de i historietimerne lærer om Første Verdenskrig, må der ikke herske tvivl om, at Tyskland hverken deler Tyrkiets historieforfalskning, eller at armenierne var ofre for et folkedrab. Når folkedrab finder sted, må de ikke blive benægtet, og da slet ikke af et land som Tyskland.”

Fra kirkelig side er der også blevet lagt pres på regeringen for at få den til at bruge ordet folkedrab.

Margot Kässmann, der er tidligere leder af Tysklands Evangeliske Kirke, siger i avisen Bild am Sonntag:

”Når det kommer til stykket, har vi som tyskere jo også lært, at mordet på millioner af jøder var folkedrab, og at vi har pådraget os en stor skyld.”

Ifølge Margot Kässmann har tyskerne efter Anden Verdenskrig været igennem en læreproces, som har gjort befolkningen mere følsom over for spørgsmål vedrørende menneskerettigheder, krig og fred.

”Det kan vi i dag være taknemmelige over. Derfor er det også godt, at der nu selv i Tyrkiet høres stemmer, som forlanger, at folkedrabet på armenierne skal betragtes som en del af landets historie,” siger hun.

Udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier advarer dog om, at debatten i Tyskland kan bidrage til at ophidse stemningen i Tyrkiet og Armenien. Han opfordrer derfor politikerne til at tænke på, at der også er en tid efter mindehøjtideligheden i Forbundsdagen i morgen.

”Det vigtigste af alt er, at tavsheden holder op mellem Tyrkiet og Armenien, og at de to lande begynder at føre en oprigtig og seriøs dialog, men en stadig mere hidsig debat i Ankara og Jerevan kan gøre dette meget vanskeligt eller ligefrem umuligt”, siger han i Süddeutsche Zeitung.