Det svenske samfund er presset til det yderste som følge af den enorme gruppe flygtninge, der hver dag strømmer ind over landets grænser.
Ikke alene er bostederne overfyldte, men utilfredsheden med den åbne politik lader også til at være årsagen til fire ildspåsættelser af modtagelsescentre den seneste uge. Brande, der kædes sammen med frustration over de massive samfundsudfordringer.
På tre måneder er antallet af forventede asylsøgere mere end fordoblet. Mens man i juli forventede 74.000, regner Sverige nu med at modtage op imod 190.000 asylsøgere i år. I forhold til befolkningstallet ville det svare til 1,7 millioner flygtninge i Tyskland, hvor den seneste prognose lyder på over en million i år.
Samtidig forudser den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket, på grund af den store tilstrømning, at man til næste år vil mangle cirka 23 milliarder danske kroner til at drive asylsystemet.
”Flere mennesker end nogensinde søger asyl i Europa og Sverige, og situationen lige nu er uden sidestykke,” lød det fra Migrationsverkets generaldirektør, Anders Danielsson, på et pressemøde i går.
Anders Sannerstedt, der er docent i statskundskab ved Lunds Universitet, vurderer, at opjusteringen vil føre til yderligere spændinger i det svenske samfund.
”Dem, der synes, der kommer for mange flygtninge, vil blive endnu mere frustrerede, og det vil bidrage til splittelse. I Malmø har man måttet nedprioritere socialt arbejde med prostituerede og udsatte unge for at klare krisen, og den type nedskæringer vil skabe utilfredshed,” siger han.
Sveriges statsminister, Stefan Löfven (S), har erkendt, at landets asylsystem er presset til grænsen, men han har stadig ikke fået forhandlet en politisk aftale på plads om, hvordan man skal håndtere krisen.
Det forventes, at aftalen med de borgerlige partier vil betyde stramninger i flygtningepolitikken, hvilket vil være et brud med regeringens nuværende linje.
Anders Sannerstedt vurderer, at aftalen sandsynligvis vil betyde indførelse af en midlertidig grænsekontrol, skrappere krav til familiesammenføring og eventuelt, at man indfører midlertidige opholdstilladelser.
”Det er jo betydeligt højere cifre, end hvad man regnede med for kort tid siden, og det vil få konsekvenser i form af højere skatter eller nedskæringer. Det handler ikke blot om statsøkonomi, men er en bred samfundsudfordring, hvor alle kommuner måske bliver pålagt at tage imod flygtninge,” siger han.
Sannerstedt spår, at en politisk aftale om flygtninge-krisen langtfra vil tilfredsstille skeptikerne.
”De kritiske røster vil ikke blive tavse, men føle, at aftalen understreger deres pointe om, at flygtningene er en enorm belastning af hele det svenske system - fra skatter til ringere social service. Kommunerne vil fortsætte deres protester, og man kan forvente, at Sverigedemokraterne fortsætter med at vokse,” vurderer han.
Flere svenske migrationseksperter spår, at antallet af asylsøgere forventes at fortsætte på samme niveau indtil 2020.