Lidt nede ad en smattet sidevej i udkanten af byen Batman i den kurdiske del af Tyrkiet spiller et par drenge bold på en bane, der har kendt bedre dage.
Ved siden af skaller malingen af en lyserød bygning, der før har huset en sportsklub, men som i dag huser omtrent 300 af de kurdiske yazidier, der i sommer blev jaget op på Sinjar-bjerget i Irak af Islamisk Stat for siden at slippe i sikkerhed i Tyrkiet.
Yazidierne i den nedlagte sportsklub kommer alle fra samme landsby i Sinjar-regionen, 10 kilometer vest for Mosul, fortæller Sado Khuduhr, en af de få engelsktalende blandt dem.
Han var tolk og chauffør for de amerikanske styrker i Irak. Nu bor han i et gammelt omklædningsrum sammen med mange andre fra landsbyen.
Alle blev tvunget til at flygte fra landsbyen den 3. august 2014. Det var tidligt om morgenen, da krigere fra Islamisk Stat trængte ind i landsbyen og begyndte at skyde.
”Jeg så med mine egne øjne, at de angreb os med raketter klokken tre om natten,” siger Sado.
Der var også kurdiske peshmerga-styrker i byen, men de var for få, så de måtte give op og selv tage flugten. I stedet kæmpede de lokale fra klokken tre til seks om morgenen for at forhindre Islamisk Stat i at indtage byen. Men de havde ikke samme tunge våben, som islamisterne havde.
”Over 100 personer i min landsby blev dræbt og mange flere bortført, også nogle af vores familiemedlemmer. Vi ved ikke, hvad der er sket med dem. Vi andre flygtede op i bjergene, hvor vi var i tre dage uden vand, mad og tæpper,” siger Sado.
Han er overbevist om, at Islamisk Stat vil slå ham ihjel, både fordi han er yazidi, og fordi han tidligere har arbejdet for de amerikanske styrker i Irak.
Han og de øvrige indbyggere fra landsbyen forsøgte at komme i sikkerhed og så ikke anden mulighed end at tage den lange tur over bjergene mod Tyrkiet til fods.
De gik langt, ifølge Sado over 100 kilometer, før de stødte på den kurdiske styrke YPG, der bragte gruppen i sikkerhed.
”Vi kan huske alt, hvad der foregik i de dage. Vi vil bare helst ikke huske det,” bryder Sados kone ind.
Hun sidder på gulvet i det gamle omklædningsrum, hvor familien bor, og er ved at brygge te til os. Hun og Sado har hørt fra naboer i hjembyen, at Islamisk Stat kom kørende med store lastbiler og plyndrede alt af værdi fra husene. Derefter solgte de husene til arabiske familier.
Mens teen bliver brygget, finder Sado et stykke papir frem med en dato for, hvornår han skal til samtale hos Associa-tion for Asylum Seekers and Migrants, ASAM, (Forbundet for asylsøgere og migranter). Her skal han møde op, inden han kan bliver registreret hos FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR.
”Nogle flygtninge venter i mange år, men det kan jeg ikke. Jeg er gammel,” siger Sado, som ser betydeligt ældre ud end de 43 år, der er angivet i hans papirer.
Samtalen hos ASAM skal finde sted om halvanden måned i den tyrkiske hovedstad, Ankara, og Sado aner ikke, hvordan han skal komme dertil. Det er langt væk, og han har ikke penge til en busbillet. Hvad han heller ikke ved, er, at der er meget lang ventetid. Titusinder af flygtninge er strømmet fra Irak til Tyrkiet i de seneste måneder, og det har skabt et uhørt pres i hele flygtningesystemet.
På grund af det store antal irakere, der søger international beskyttelse i Tyrkiet, er den gennemsnitlige ventetid fra mødet med ASAM og til den egentlige registrering hos UNCHR knap otte år. Registrering hos UNHCR gør en stor forskel for flygtningene. Den giver dem blandt andet sikkerhed mod at blive anholdt eller tvangshjemsendt og mulighed for at blive anerkendt som kvoteflygtninge.
”For dem, der er kommet efter maj 2014, er behandlingstiden meget længere, og der laves nu aftaler i 2022,” skriver UNHCR i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
Den reelle ventetid ventes dog at blive kortere, efterhånden som UNHCR arbejder sig gennem registreringerne, tilføjer FN-agenturet.
Uden for sportshallen møder vi en af Sados naboer. Han er uddannet tømrer og har blandt andet arbejdet som vagt for de amerikanske styrker fra 2004 til 2008. Ligesom Sado er han i livsfare, fordi Islamisk Stat ikke ser med milde øjne på de yazidier og andre, som har arbejdet for USA's styrker i Irak.
”Allerede inden Islamisk Stat kom til, havde jeg modtaget trusler fra civile i området. Min ven, der også arbejdede som vagt, blev dræbt af al-Qaeda i 2008,” siger tømreren, der ønsker at være anonym.
Feysel Revo Hemo på 32 år og hans hustru, 26-årige Zena Ibraheem, er også nogle af dem, der har håb om at kunne forlade sportshallen inden for kortere tid end de andre.
Oprindelig havde de også fået en aftale hos UNHCR i 2022, men den blev ændret til august i år på grund af Zenas tilstand, fortæller Feysel. Zena har fået en nyretransplantation og burde holde sig helt væk fra andre personer, fordi hendes immunsystem er svækket. Det er ikke nemt her i den midlertidige indkvartering, så hun bærer maske for munden for at mindske risikoen for infektioner. De får ikke lægehjælp fra Tyrkiet, men yazidier rundt omkring har samlet ind, så Zena kan få behandling og købe den nødvendige medicin.
”Ud over de andre yazidier er det kun kurdiske organisationer, der hjælper,” siger Feysel.
Abdullah Mehmetoglu fra det kurdiske parti BDP mener, at Tyrkiet forskelsbehandler yazidier og andre grupper af flygtninge.
”Folk her får ikke eksempelvis medicin fra tyrkisk side. Men nogle hospitaler her i området hjælper os alligevel, fordi lægerne er kurdere,” siger han.
Kurderne og yazidierne har en pligt til at hjælpe hinanden, siger han.
”Vi ser dem ikke som flygtninge. De er vores brødre,” siger han.
1683: Sado, der har arbejdet som tolk for de amerikanske styrker i Irak, bor sammen med sin kone og tre børn i et gammelt omklædningsrum i en nedlagt sportshal i udkanten af Batman, Tyrkiet.
1686: Sado, der har arbejdet som tolk for de amerikanske styrker i Irak, bor sammen med sin kone og tre børn i et gammelt omklædningsrum i en nedlagt sportshal i udkanten af Batman, Tyrkiet.
1731: I et tidligere sportsanlæg i Batman, en times kørsel fra den kurdiske hovedby Diyarbakir, er omkring 300 yazidier indkvarteret.
1743: Tømrerens fireårige søn sammen med sin far uden for den bygning i Batman, hvor de har søgt tilflugt.
1759: Zena fik en nyretransplantation i august, kort efter flugten fra Irak, men har svært ved at få den nødvendige behandling og medicin. Derfor er ventetiden nedkortet fra knap otte år til otte måneder for hende og hendes familie.
1774: Yazidi-børn leger mellem vasketøj og mudderpøle uden for det nedlagt sportsanlæg.