Prøv avisen

Forebyggelse i Slotervaart

Teenagere af marokkansk afstamning på en metrostation i Amsterdam. I bydelen Slotervaart består forberedelserne til offentliggørelsen af politikeren Geert Wilders’ film i en oplysningskampagne med borgermøder, der handler om ytringsfrihed og religionsfrihed. – Foto: Erik Luntang.

islamkritik Demokratisk oprustning og en målrettet indsats mod radikalisering blandt muslimer kan forebygge uroligheder i forbindelse med højrepolitikeren Geert Wilders anti-islamiske film, mener muslimsk bydelsborgmester i Amsterdam

Mens højrepolitikeren Geert Wilders forbereder offentliggørelsen af filmen Fitna, med det formål at rejse en kritisk debat om islam, har bydelsborgmesteren i Amsterdambydelen Slotervaart travlt med demokratisk oprustning blandt de lokale muslimer. Godt 40 procent af Slotervaarts 45.000 indbyggere er allocthonen det vil sige folk med anden etnisk baggrund end hollandsk og marokkanerne er den største enkeltgruppe. De er muslimer, og det er den socialdemokratiske bydelsborgmester Ahmed Marcouch også selv.

Hans far kom til Holland som gæstearbejder i 1960erne, og i 1979 fulgte hele den talstærke familie med. Ahmed var 10 år og kunne hverken læse eller skrive, men det fik han hurtigt rettet op på. Den nu 39-årige Ahmed Marcouch har været bydelsborgmester siden 2006 Hollands første og hidtil eneste muslim på en sådan post.

Marcouch er kendt for sine kontante udmeldinger til sine marokkanske medborgere om at tale hollandsk, få et arbejde og tage ansvar for, at deres børn ikke skejer ud og havner i kriminalitet.

Han har ingen forståelse for unge, der brænder biler af og truer andre borgeres sikkerhed, sådan som det skete sidste efterår i Slotervaart. Men Marcouch mener ikke, at hverken Slotervaart eller andre bydele vil gå op i flammer på grund af Wilders film.

Jeg tror, at de store problemer vil komme uden for Holland, sådan som vi så det i forbindelse med Muhammed-tegningerne, siger han.

I Pakistan, i Iran og i andre dele af den muslimske verden. Det vil måske få en afsmittende effekt på muslimer i Europa.

Personligt tror han dog ikke, at der er grund til at frygte reaktionerne fra de muslimske miljøer i Holland.

Men vi må naturligvis være forberedt på uroligheder, siger han.

I Slotervaart består forberedelserne i en oplysningskampagne med borgermøder, der handler om ytringsfrihed og religionsfrihed, men også om Wilders film og om, hvordan man kan udtrykke sin vrede og kritik inden for lovens rammer, når man bliver provokeret.

Vi lærer folk om de demokratiske spilleregler, om lovgivningen og fortæller om, hvordan man kan gå rettens vej, hvis man føler sig krænket. En gruppe muslimer har allerede engageret en sagfører, som prøver at få filmen stoppet og det er jo meget demokratisk, siger Marcouch.

Bydelsrådet, som han står i spidsen for, samarbejder med de lokale imamer og moskéerne i Slotervaart om oplysningsarbejdet.

Der er også blevet ansat en kommunal anti-radikaliseringsmedarbejder, Aouatif Tawfik. Hun er en unge kvinde med et opvakt ansigt omkranset af et stramt sort tørklæde. Geert Wilders ville muligvis antage hende for en radikal islamist, men hun er det stik modsatte. Hendes arbejde består blandt andet i at tage rundt på skoler og opsøge marginaliserede unge i bydelen for at lære dem om konflikthåndtering og dialog.

Aouatif Tawfik er ansat med støtte fra regeringens særlige anti-radikaliseringspulje. Der er afsat i alt 28 milioner euro (cirka 210 milioner kroner) på landsplan til af forebygge radikalisering af unge ikke kun islamisk radikalisering, men også højreradikalisering. Initiativet er et forsøg på at dæmme op for en stigende polarisering i det hollandske samfund.

I sidste måned kom en såkaldt ECRI-rapport fra Europarådet om racisme i Holland, og rapporten konkluderede at islamofobien angsten for Islam breder sig, og at den muslimske befolkning i stigende grad oplever vold og diskrimination. Men Ahmed Marcouch maner også på det punkt til besindighed.

Islamofobi er ikke racisme, siger han og fortsætter:

Det er vigtigt at være opmærksom på. Vi skal tage det alvorligt, at de indfødte hollændere føler sig skræmte. De ser deres samfund forandre sig og læser eller hører om vold, der er forbundet med islam. De ser iranske ayathollaer og afghanske talibaner og bliver bange, og det er der ikke noget at sige til. Der er reelle grunde til at være bange for vold og terrorisme, og det skal vi, og er vi nødt til at tale om, siger Ahmed Marcouch.

Vi skal ikke fornægte, at der findes islamiske terrorister og radikale islamiske grupper og tænkere her i verden, men det er vigtigt at forstå, at de ikke repræsenterer muslimerne som sådan, fortsætter han.

For Marcouch er dialogen på tværs af religiøse skel derfor helt afgørende.

Vi er nødt til at have en bred diskussion af islams rolle i samfundet, for almindelige mennesker ved ikke meget om religionen. Derfor er det utrolig vigtigt at vise, at der er store forskelle muslimer imellem, og at de hollandske muslimer er i gang med en positiv moderniseringsproces, siger Marcouch.

Holland har en lang tradition både for tolerance og for indvandring og den tradition gør fredelig sameksistens og demokratisk dialog mulig, mener Marcouch.

Han er selv troende muslim og ser ingen problemer i at kombinere sin religiøse tro med sin respekt for de sekulære, demokratiske værdier, som det hollandske samfund bygger på.

Som borgere her i Holland har vi én fjende, og det er dem, der ikke værdsætter de demokratiske værdier. Det er fjenden, siger Ahmed Macouch.

udland@kristeligt-dagblad.dk