Forgiftet politisk klima baner vej for højreekstrem terror

Højreekstremistiske terrorister som den bevæbnede tysker, der i onsdags angreb to vandpibebarer og dræbte ni mennesker primært med tyrkisk baggrund, næres dels af et radikaliseret sprog fra højrenationale partier, dels af en mistillid til, at de politiske magthavere kan løse det, de ser som problemer

En bevæbnet mand angreb onsdag aften to vandpibebarer i byen Hanau og dræbte ni mennesker, de fleste af tyrkisk afstamning. På billedet ses politi og redningspersonale efter angrebet. – Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix.
En bevæbnet mand angreb onsdag aften to vandpibebarer i byen Hanau og dræbte ni mennesker, de fleste af tyrkisk afstamning. På billedet ses politi og redningspersonale efter angrebet. – Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix.

Tyskland flagede i går på halvt for at markere, at onsdagens højreekstremistiske angreb i særligt grad har rystet tyskerne. Ja, at der ifølge avisen Tagesspiegel er tale om det ”værste højreekstremistiske angreb siden genforeningen” for 30 år siden. En bevæbnet gerningsmand angreb onsdag aften to vandpibe-caféer i Hanau i den vesttyske delstat Hessen og skød og dræbte ni mennesker, de fleste af tyrkisk afstamning.

Gerningsmanden, som mistænkes at være en 43-årig højreekstremist omtalt som Tobias R., skal derefter have skudt sin egen mor og siden sig selv. Hans lig blev få timer efter angrebene fundet i hans lejlighed med et våben liggende ved hans side. Han efterlod sig blandt andet et manifest på 24 sider, hvori han taler om behovet for at udslette befolkningsgrupper, som ikke er blevet udvist fra Tyskland, skriver avisen Bild. Manifestet indeholder konspirationsteorier, og den mistænkte skriver, at han følte sig forfulgt og overvåget. Angrebet har foruroliget et Tyskland, som de seneste år – og godt syv årtier efter nazismens sammenbrud – har været vidne til en lang række højreekstremistiske angreb.

”Racisme er en gift, had er en gift. Denne gift findes i vores samfund, og den er ansvarlig for alt for mange forbrydelser,” siger forbundskansler Angela Merkel, som taler om en ”ekstremt trist dag for vores land”.

Den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, som i går rejste til Hanau for at deltage i en mindehøjtidelighed, taler om en ”terroristisk voldshandling”. Og formanden for Jødernes Centralråd i Tyskland, Josef Schuster, påpeger, at det højreradikale angreb ligger i forlængelse af angrebet på en synagoge i tyske Halle i oktober sidste år, mordet på den vesttyske politiker Walter Lübcke sidste sommer og terrorgruppen Nationalsocialistisk Undergrunds (NSU) drab af ni mennesker med græsk og tyrkisk baggrund i 2000’erne.

”Et højreekstremistisk spor af blod løber igen gennem Tyskland,” siger Josef Schuster ifølge Tagesspiegel.

Tendensen er klar, mener Jo Jakobsen, forsker i international sikkerhed og professor ved Det Norske Universitet for Videnskab og Teknologi: Højreekstremistisk vold og terror er i stigning, både i Tyskland og i resten af Europa.

”Mens jihadistiske angreb i Europa er gået kraftigt tilbage siden slutningen af 2017, er højreekstremistiske angreb og angrebsforsøg steget. Begge typer terrorisme udgør i dag en væsentlig risici og vil sandsynligvis også gøre det i den nærmeste fremtid,” siger han og tilføjer, at tal fra terrorisme-databaser antyder, at højreekstremistiske angreb er steget støt de seneste fire-fem år, omend fra et lavt grundniveau.

”Europæiske efterretningstjenester har også fremhævet højreekstremisme som et markant større sikkerhedsproblem, end de gjorde for blot et par år siden,” siger han.

Årsagerne er flere. En er fremkomsten af jihadistisk terrorisme i Europa, især mellem 2015 og 2017, hvilket har bidraget til at øge polariseringen i mange samfund. En anden er stigningen i migrationen til Europa; symbolsk er især flygtningekrisen i 2015, som også var med til at forårsage øget polarisering, siger Jo Jakobsen.

”Derudover har det politiske højre, inklusive det yderste højre, haft forøget succes i de senere år, hvilket sandsynligvis bidrager til at legitimere endnu mere ekstremistiske ideologier. En proces, som forstærkes af det voksende udbud af sociale medier, som hjælper med at skabe transnationale platforme mellem radikaliserede mennesker,” siger han.

Flere tyske politikere har givet det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD) et medansvar for angrebet. Især partiets mest ekstreme fløj repræsenteret af den populære Thüringen-politiker Björn Höcke, som er i efterretningstjenestens søgelys for ekstremistiske udsagn, står for skud.

”Det miljø, som fører til handlinger som i Hanau, næres ideologisk af fascister som Höcke: foragt for demokrati, racisme, antisemitisme og islamofobi falder på frugtbar jord. Derfor holder jeg fast i det: #AfD er den politiske arm for højreorienteret terrorisme!”, skriver den socialdemokratiske politiker Michael Roth på Twitter.

AfD har taget afstand fra angrebet, og Björn Höcke siger i en meddelelse, at han har modtaget nyheden med ”rædsel og afsky”, og at ”vi sørger med de efterladte”.

Men højrenationale partier som AfD er med til at nære den forgiftede politiske debat, som spiller en rolle for de højreekstremistiske voldshandlinger. Det vurderer Bernhard Blumenau fra center for studier i terror og politisk vold ved St. Andrews Universitetet i Skotland.

”Den aktuelle radikalisering af det politiske sprog, som er blevet indledt af AfD, men også af partier i andre lande som Frankrig, Italien og Storbritannien, gør helt sikkert handlingerne mere legitime i gerningsmændenes øjne,” siger han.

”Det konfrontatoriske og højspændte politiske klima forklarer til en vis grad denne udvikling, men jeg er nødt til at understrege, at der ofte også er personlige, psykologiske problemer involveret,” siger Blumenau.

Bernhard Blumenau påpeger, at vi i Tyskland de seneste tre årtier har været vidne til adskillige tilfælde af højreekstremistiske angreb, men at de meget længe har fået meget lidt opmærksomhed fra både medier, politikere og efterretningstjenester. Men alle vestlige samfund har problemer med radikalisering på begge yderfløje, betoner Bernhard Blumenau.

”Men at de nu griber til vold har sandsynligvis at gøre med det faktum, at de ikke ser sig selv repræsenteret af den almindelige politiske konsensus og mener, at de er nødt til at tage ’sagerne i egne hænder’, fordi de almindelige politiske partier ikke reagerer på det, de ser som problemer,” siger han.

Samtlige eksperter betoner, at angrebene i Tyskland afspejler et generelt voksende problem med højreekstremistisk vold og mord i Vesten. Frankrig har været vidne til adskillige højreekstremistiske og antisemitiske angreb de senere år, i 2018 blev seks afrikanere dræbt i Italien, sidste år blev en moské angrebet i Oslo, ligesom 51 mennesker blev dræbt under angreb på moskéer i Christchurch, New Zealand, sidste år.

”Dette er ikke kun et tysk problem, det er et globalt fænomen,” siger Jo Jakobsen og tilføjer, at problemet delvist vil kunne bekæmpes, hvis politikerne begynder at tage det alvorligt.

Så sent som i mandags meddelte de tyske myndigheder, at man havde pågrebet 12 personer mistænkt for at stå bag en højreekstremistisk terrorcelle, som planlagde angreb.

”Vi ved, at faldet i jihadistiske angreb delvist skyldes øgede bestræbelser på at bekæmpe terror i Europa, og en tilsvarende ’kamp’ mellem højreekstremister og ordensmagten vil formentlig begynde i en ikke alt for fjern fremtid,” siger Jo Jakobsen.