Prøv avisen

Forretningen gik nu bedre under Taleban

Mahmoud Najar driver et lille snedkerværksted i Herat. Han håber, at der snart bliver fred i Afghanistan, så han kan få nogle flere kunder og tjene penge. -- Foto: Ulla Poulsen.

Mahmoud Najar er snedker med eget værksted i centrum af Herat. Han ønsker ikke tiden under Taleban tilbage, men erkender, at det var bedre at drive forretning i de år, fordi det var mere sikkert

Snedkeriet åbner sig ud mod den travle, støvede gade i hele lokalets bredde, sådan som alle butikker og små værksteder gør det i Herat. Forbipasserende kan hurtigt se, hvad der er til salg inden- for, og hos Mahmoud Najar signalerer det opstablede tømmer og finérpladerne tydeligt, at det er her, der er en chance for at få udført håndlavede vinduesrammer eller en ny stol. Sidstnævnte kan fås i finér for 1000 afghani, cirka 100 danske kroner.

Mahmoud Najar er 25 år og har arbejdet med træ, siden han var 10 år. Først nogle timer om dagen efter skole sammen med sin far, siden som lærling og nu som selvstændig snedker 12 timer om dagen, fra syv morgen til syv aften. Det blev kun til fire års skolegang, men han har styr på design og beregning af sine produkter og holder snor i forretningens regnskab. Et regnskab, som godt kunne være bedre, synes han.

"Jeg er ikke helt glad. Der er ikke så mange kunder. Det er gået ned ad bakke de seneste fem år. Jeg vil ønske, at der snart bliver fred, så vi kan få flere kunder og tjene nogle penge," siger han.

Mahmoud Najar peger på, at det i den retning gik væsentlig bedre under Taleban. Han brød sig ikke om styret og ønsker det ikke tilbage, men én ting kunne Taleban, og det var at holde disciplin og kontrol.

"Dengang kunne man rejse med en sæk fyldt af penge fra Herat til Kabul, uden at der var nogen, der rørte den. Priserne var også lavere, og inflationen holdt sig i ro. Nu er en afghani kun det halve værd i forhold til en dollar. Taleban er ikke fremtiden, men jeg må indrømme, at vi aldrig har haft så travlt som dengang," siger Mahmoud Najar.

Når han drømmer på Afghanistans vegne, ser han et fredeligt land, hvor kvinderne igen får lov til at udfolde sig. Han har selv en datter på seks år – den eneste pige ud af fire børn – og står det til ham, bliver hun læge eller ingeniør. Hun skal også have en ægtemand, der vil give hende lov til at arbejde.

"Hendes mor og jeg vil lede efter en mand, der kan være hendes ven, ikke en hersker. Han skal også have gået i skole. Uvidenhed er som blindhed," siger Mahmoud Najar.

Sønnerne derimod skal være snedkere som ham selv. Den ældste på otte år er allerede så småt begyndt at have sin gang i værkstedet. Han henter te og rydder lidt op, mens faderen og de halvstore drenge, der er i lære efter skoletid, arbejder.

"Jeg vil gerne have, at mine sønner får en god skolegang, men jeg håber også, at de vil være snedkere. I hvert fald en af dem. Det er tradition i alle familier, at en af sønnerne lærer et håndværk," fortæller han.

Mahmoud Najars egen opskrift på at drive forretning er at levere en god kvalitet, være ærlig og ikke stjæle fra kunderne samt forsøge at være udadvendt og social, så man kan lære andre mennesker at kende og skaffe sig en potentiel kundekreds.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk

Artiklerne fra Herat er blevet til på baggrund af en rejse i samarbejde med Den Danske Afghanistan Komité, DAC. DAC er støttet af Danida og har arbejdet i Afghanistan i mere end 20 år.

Store mængder af vandmeloner ses alle steder i Afghanistan -- som her foran en af butikkerne i Herats gader. I byerne har mobiltelefonen også holdt sit indtog. -- Foto: Ulla Poulsen.