Forskere: Angreb på julemarked skal signalere religionskrig

Frankrig er ramt af sorg, efter at en terrorist tirsdag aften dræbte tre og sårede 13 på det historiske julemarked i Strasbourg. Gentagne angreb på julemarkeder i Europa er udtryk for et ønske om at ramme det religiøse og kulturelle grundlag for vestlige samfund, siger terrorforsker

Franske politimænd patruljerer ved siden af den gotiske katedral Notre-Dame i Strasbourg dagen efter skyderierne på Strasbourgs berømte julemarked.
Franske politimænd patruljerer ved siden af den gotiske katedral Notre-Dame i Strasbourg dagen efter skyderierne på Strasbourgs berømte julemarked. Foto: Jean Francois Badias/ Ritzau Scanpix.

Julemarkedet ved den gigantiske gotiske katedral i den franske grænseby Strasbourg er et af Europas ældste. Franskmændene kalder det for ”julens hovedstad”, og markedet er dybt forankret i både katolsk og protestantiske tradition.

Men siden tirsdag aften er julemarkedet blevet kendt verden over for noget langt mindre behageligt end julekrybber og krydret, varm vin. En mand formåede tirsdag aften omkring klokken 20 at komme ind i den sikkerhedszone, der omringer julemarkedet, hvorefter han åbnede ild og dræbte tre og sårede 14 – heraf otte alvorligt. Flere af ofrene blev skudt i hovedet.

Strasbourgs borgmester, Roland Ries, sagde i går, at skudangrebet ”uomtvisteligt var et terrorangreb”, og ifølge myndighederne blev gerningsmanden umiddelbart før angrebet hørt råbe Allahu akbar – gud er stor – på arabisk. Ifølge flere medier har de franske myndigheder desuden haft den nu efterlyste 29-årige gerningsmand registreret på en liste over radikaliserede personer.

Det er ingen tilfældighed, at netop julemarkeder, en århundredgammel europæisk tradition, bliver udvalgt til terrormål. Angreb rammer selve hjertet af vestlig kultur, mener Bernhard Blumenau fra et af Europas førende terrorforskningscentre, center for studier i terror og politisk vold ved det skotske universitet St. Andrews.

”Terrorister ønsker at forårsage maksimal psykisk lidelse, ikke bare for de umiddelbare ofre, men også ud over denne gruppe. At angribe et julemarked – et symbol på den kulturelt vigtigste tid i Vesten – gør netop det. Julen er en kristen højtid og som sådan fristende at angribe for islamister. Det er også en ferie forbundet med familie, glæde, hygge og tryghed, og ved at angribe et marked netop i denne tid signalerer islamisterne klart, at de ønsker at angribe selve det religiøse og kulturelle grundlag for vestlige samfund,” siger han.

Jihadister har haft adskillige planer om at angribe julemarkeder i Europa. En af de første attentatplaner var netop rettet mod Strasbourg i 2000 af en gruppe tilknyttet al-Qaeda. Ligeledes blev et julemarked ved Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche i centrum af den tyske hovedstad Berlin for to år siden udsat for et islamistisk terrorangreb, som dræbte 12 mennesker og sårede 48.

Jihadister kommunikerer gennem vold og betragter deres angreb som en religionskrig, påpeger terrorforsker Petter Nesser fra Forsvarets Forskningsinstitutt i Oslo.

”De angriber militære mål og politiet, fordi de ser dem som førende krig mod islam på grund af militære aktioner i muslimske lande eller anholdelser af ekstremister. De angriber kunstnere, der tegnede profeten Muhammed, fordi de ser dem som fornærmende over for deres profet og islam. Og et angreb på et julemarked er for jihadister både et angreb på tilfældige borgere, fordi de støtter politikerne i deres ’krig mod terror’, og et angreb på et religiøst symbol, som skal signalere, at de udkæmper en religiøs krig,” siger han.

Et terrordrab i sommeren 2016 på en fransk præst, der fik halsen skåret over i sin kirke i Saint-Etienne-du Rouvray, var et lignende forsøg på at ramme kristne mål. I september samme år forhindrede fransk politi et bombeangreb på Notre Dame-katedralen i Paris, og i 2015 blev julegudstjenesterne i Frankrig gennemført under skærpet sikkerhed efter et mislykket terrorforsøg mod en kirke i Villejuif nær Paris.

”Der har også været adskillige attentat-planer og angreb på jødiske mål af politiske og religiøse grunde,” siger Petter Nesser og henviser blandt andet til, at fire jøder blev dræbt under en islamistisk terroraktion i 2015 i et kosher-supermarked i Paris i et kosher-supermarked i Paris i kølvandet på angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo.

I Frankrig var 350 politifolk samt eliteenheder og soldater i går indsat i jagten på gerningsmanden i Strasbourg.

Den bedste måde at reagere på som almindelig europæer er imidlertid at trodse frygten og tage på julemarked, mener forsker Bernhard Blumenau.

”Selvfølgelig må man være forsigtig, men sikkerheden i hele Europa i forhold til disse begivenheder er høj og effektiv. Og risikoen for at dø i en bilulykke på vej til et julemarked er langt højere end at blive offer for terrorangreb. Så man kan ikke frustrere terroristerne bedre end ved at nyde julen og julemarkederne.”