Prøv avisen

Forsker beskyldes for at politisere ved at koble vikinger sammen med Allah

”Folk ønsker at finde arabiske spor, fordi det passer ind i drømmen om et mere inkluderende Europa,” siger Paul Cobb, der er professor i islamisk historie ved universitetet i Pennsylvania i USA, til det amerikanske magasin The Atlantic. Foto: Andrew Milligan/AP/ritzau - MODELFOTO

Det angivelige fund af ordet Allah i en svensk vikingegrav har skabt international opmærksomhed og debat. Tolkningen af fortiden er altid blevet brugt som politisk instrument, siger historiker og arkæolog

For nyligt brød en forsker fra Uppsala Universitet godt og grundigt igennem den internationale lydmur med en nyhed om, at vikingerne bar arabiske skrifttegn. Tekstil-arkæolog Annika Larsson mente, at hun kunne dokumentere, at en viking havde ordet Allah indgraveret i en del af sin begravelsesdragt. Kort efter blev svenskeren citeret i alverdens store medier som den britiske nyhedstation BBC og den amerikanske avis The New York Times.

Hurtigt meldte fagfolk sig dog også på banen og kritiserede Annika Larsson for ikke at have gjort sit arbejde ordentligt. Docent i islamisk kunst Stephennie Mulder fra universitetet i Austin i USA skrev på Twitter, at den brugte kufi-teknik først blev taget i brug flere århundreder efter dateringen af fragmentet fra Birka ved Stockholm. Ifølge Stephennie Mulder udstiller Larssons fejlskud ønsket om at fremstille et modstykke til en historisk fortælling, der domineres af hvid overlegenhed. Flere andre bakker op om den udlægning. Eksempelvis Paul Cobb, der er professor i islamisk historie ved universitetet i Pennsylvania i USA.

”Folk ønsker at finde arabiske spor, fordi det passer ind i drømmen om et mere inkluderende Europa,” siger han til det amerikanske magasin The Atlantic.

Annika Larsson har selv udtalt, at hun mener, at sporene af arabisk kultur tjener som bevis på, at nutidens indvandring og kulturmøde ikke er noget nyt.

I Sverige, hvor både kulturverdenen og universiteterne anklages for at bruge faglighed som politisk instrument, har kritikken også vakt debat i forskerkredse. Men ifølge Martin Rundkvist, der er arkæolog og beskæftiger sig med vikingetiden og religion, er det ikke de muslimske bånd, der undrer.