I en årrække har Finland og Sverige haft et indgående sikkerhedspolitisk samarbejde og været hinandens tætteste allierede.
Men nu har finnerne åbnet for, at man i hvert fald for en periode kan ende med at sende Sverige uden for døren og søge mod et Nato-medlemskab på egen hånd.
Det kan komme til at skabe splid mellem de to nordiske lande, mener Mikkel Runge Olesen, der blandt andet har Nato som forskningsområde hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).
- Det ser jo ud til, at der er en grænse for Finlands solidaritet med svenskerne, og Sverige bliver formentlig fornærmet, hvis finnerne går enegang, så det skal ses som et udtryk for, hvor pressede finnerne føler sig, siger han.
Og det er altså ikke en umulighed, at Finland ender med at komme ind i varmen hos Nato, mens Sverige må vente ude i kulden, vurderer han.
- Det skal man også se i lyset af, at finnerne har været mere fremme i skoene i begyndelsen af denne ansøgningsproces - og det har været uanset den svenske holdning til et medlemskab i Nato.
Finland er tvunget til at overveje, om man vil træde ind i Nato alene, selv om de to nationer hidtil har ønsket at gøre det hånd i hånd.
Udmeldingen fra Finland kommer i kølvandet på Tyrkiets reaktion på dansk-svenske Rasmus Paludans afbrænding af en koran foran Tyrkiets ambassade i den svenske hovedstad, Stockholm.
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har reageret i stærke vendinger på episoden. Han har varslet, at Tyrkiet ikke vil støtte en optagelse af Sverige som nyt medlem af Nato.
Og da alle medlemslande skal bakke op om nye landes optagelse, har Tyrkiet altså mulighed for at blokere for Sverige, forklarer Mikkel Runge Olesen.
- Nato er jo formelt set bundet på hænder og fødder i forhold til Tyrkiet, lyder det.
- Men Nato-alliancens øvrige medlemmer kan lægge et betydeligt pres på Tyrkiet for at få landet til at rette ind. Og man kan eventuelt komme med nogle tilbud, så landet ender med at give Sverige grønt lys.
- Men der er ingen garanti for, at det vil lykkes.
Selv om Finland og Sverige har tætte bånd, står finnerne i en situation, hvor der efter invasionen i Ukraine skete et brud med en af grundstenene i finsk sikkerhedspolitik, forklarer forskeren.
- Historisk har man kombineret et stærkt finsk forsvar med et stærkt fokus på diplomatisk engagement med Rusland.
- Men efter invasionen fandt sted, blev der sået tvivl om denne strategi, og vi så et markant skifte i den finske folkestemning, der pludselig i langt højere grad ønskede optagelse i Nato.
- Og jeg ser det sådan, at finnerne åbner døren for at gå solo, fordi man nu ser medlemskabet som en kerneinteresse, lyder det.
/ritzau/