Prøv avisen

Forsker: Flere moskéer kunne dæmme op for ekstremisme

En mand beder i moskéen på Dortheavej i København. Arkivfoto.

Manglen på uddannede imamer baner vejen for ekstremisme i Europa, vurderer forsker

Ekstremismen i Europa kommer især ind ad bagdøren via internet-imamer, der fra Syrien og Irak taler radikaliseret dundertale til isolerede og frustrerede unge muslimer.

Sådan lyder vurderingen fra Shpend Kursani fra Kosovos Center for Sikkerhedsstudier, der det seneste halve år har fulgt nogle af de 232 kosovo-albanere, der frem til januar i år havde kæmpet for Islamisk Stat i Syrien og Irak, og nogle af dem, der overvejer at tage af sted. Han er nået frem til, at særligt den manglende tilstedeværelse af ordentligt funderede moskéer lader til at være baggrunden for, at så mange af hans landsmænd tager afsted.

Selvom et muslimsk land som Kosovo i forhold til sit indbyggertal har sendt flest jihadister til Islamisk Stat, viser Shpend Kursanis forskning, at det ikke lader til at være udslagsgivende, at 95 procent af befolkningen i Balkan-landet er muslimer.

For stiller man antallet af IS-krigere over for antallet af muslimer i et givet land, er det lande med et ikke-muslimsk befolkningsflertal, der står for hovedparten af de udrejste krigere.

Det viser en optælling, som Kursani har foretaget blandt andelen af islamistiske krigere fra 20 lande i Europa samt USA og Rusland.

De øverste fem lande er således Finland, Irland, Belgien, Danmark og Norge, mens Kosovo nu ender helt nede på en 14. plads.

Forskeren forklarer, at der i Kosovo findes godt 660 moskéer, men at kun to eller tre af disse har haft radikaliserede imamer. Så det har været forholdsvis nemt at identificere dem, og desuden har man ligeledes rimelig let kunnet henvise troende til andre imamer og moskéer.

Men sådan er det langtfra i landene, hvor muslimer er i mindretal. Ifølge Shpend Kursani efterlader manglen på steder til at dyrke sin tro de unge, oftest rastløse mænd til, hvad han kalder ”youtube-imamer”:

”De har simpelthen deres egne kanaler på internettet, hvor de fuldstændig uimodsagt og filterløst buldrer frem med deres radikaliserede versioner af islam. Og når de unge mænd så ikke har nogen andre steder at søge hen og få sat spørgsmålstegn ved denne ekstremisme, så kommer de til at tro på, at den radikaliserede udgave er islam. De har ikke mulighed for at møde nogen alternativer.”

På baggrund af sin forskning anbefaler Shpend Kursani derfor, at man i Europa meget bredt satser på at få flere moskéer og få uddannet flere imamer lokalt.

Disse vil samtidig kunne trække allerede radikaliserede i en anden retning:

”De her mennesker er totalt hjernevaskede, og hverken staten eller forældrene vil kunne få dem tilbage. Men imamer vil kunne gå i dialog med udgangspunkt i Koranen og modbevise den radikaliserede udgave af islam ved at sige: O.k., prøv at overbevise mig - hvis du mener, at det her er rigtigt, så vis mig det. Og på den måde tilbagevise de ekstremistiske agendaer, ” siger Shpend Kursani.