Den svenske regering har formelt sendt en ansøgning om at blive medlem af af Nato mandag.
Finlands ansøgning ventes at være på trapperne.
De to lande, der tidligere har været neutrale, ønsker beskyttelse mod Rusland.
Det sker efter den russiske invasion i Ukraine, der begyndte den 24. februar.
Men ifølge Ruslands viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, vil medlemskabet føre til det modsatte.
- Det er klart for os, at Sverige og Finlands sikkerhed ikke vil blive styrket af det her valg.
- De bør ikke have nogen illusioner om, at vi bare vil finde os i det, siger Sergej Rjabkov til nyhedsbureauet AFP.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, markerer også sin utilfredshed. Han sagde i en tale mandag, at det kræver en russisk reaktion, at Nato udvider sin militære infrastruktur.
Men et russisk militærpres mod de to lande vil sandsynligvis ikke komme på tale. Det vurderer Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).
Han forklarer, at Rusland helst ville lægge et tungt militærpres på Sverige og Finland.
Men gør Rusland det, vil Nato gribe ind, siger han.
Det dilemma har russerne været fanget af i nogle år. Alligevel har de haft held med at true landene til at blive ude af Nato - indtil nu.
- Rusland er nødt til at protestere. De er nødt til at markere, at det her er helt uacceptabelt for dem, siger Flemming Splidsboel Hansen.
Selv om russerne ikke kan lægge et militært pres på de to lande, kan de alligevel forvente mindre handlinger fra russisk side.
De vil ifølge Flemming Splidsboel strække sig fra mundtlige fordømmelser til militærtrusler.
- Det kan være sådan noget som udstationering af tropper og nye våbensystemer på grænsen (mellem Rusland og Finland, red.).
Lørdag stoppede Rusland leveringen af strøm til Finland. Årsagen var ifølge Ruslands statslige energiforsyningsselskab, Inter Rao, at det ikke havde modtaget betaling.
Og netop sanktioner mod infrastrukturen er et af de midler, russerne kan tage i brug.
- De kan forsøge at påvirke forskellige former for infrastruktur. De kan lukke for el-leverancen - som de lige har gjort - lukke for naturgasleverancen eller lave tekniske problemer på grænsen, så lastbiler ikke kan komme over, siger Flemming Splidsboel Hansen.
Vi har i Danmark nærmest vænnet os til, at russiske militærfly krænker det danske luftrum. Det samme har vores nordiske naboer.
Den type mindre provokationer kan Finland og Sverige formentlig forvente flere af den kommende tid.
- Vi ser de her krænkelser af luftrum. Man kunne godt forestille sig, at de vil fortsætte - især her i starten, hvor Rusland ønsker at markere sig.
Men det er ikke kun luftrummet, der kan stå for skud.
- Det kunne også være sådan noget som at sejle ind i finsk territorialt farvand. For eksempel med Nordflåden, som er Ruslands store flåde nu.
Hvilke midler russerne vil tage i brug, er endnu usikkert. Flemming Splidsboel mener dog, at provokationerne allerede er ved at blive planlagt.
- Jeg er sikker på, at de sidder og tænker kreativt lige nu, i forhold til hvad de kan finde på.
/ritzau/