Forsker ser reel risiko for endegyldigt tab af territorie i Ukraine

Minister og forskere er enige om, at fred i Ukraine har lange udsigter. De giver deres bud på krigens udfald.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at Vestens støtte til Ukraine er dét, der kan give landet det skub, der sikrer, at det kan være "herre i eget hus". (Arkivfoto).
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at Vestens støtte til Ukraine er dét, der kan give landet det skub, der sikrer, at det kan være "herre i eget hus". (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Med et stigende antal dødsofre, mangel på ammunition, jævnlige droneangreb og et stærkt pres på de ukrainske styrker ved frontlinjen ser situationen dyster ud for Ukraine to år efter Ruslands invasion.

Og en ende på krigen er meget svær at se for sig. Sådan lyder det både fra flere forskere og Danmarks forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V).

Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), vurderer, at en fredelig afslutning på krigen er urealistisk selv på meget langt sigt.

- Vi skal nok vænne os til, at der stadig vil være kamphandlinger. Der vil være uro, og der vil være tab - både militære og civile.

- Mit udgangspunkt er nok, at der desværre vil være konflikt og kamphandlinger i mange år endnu, siger han.

En lignende melding kommer fra Kristian Søby Kristensen, der er leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

Ifølge ham vil begge parter have en interesse i at lade krigen trække ud.

- For mig tyder det på, at Ukraine vil være i stand til at kunne opretholde en eller anden form for krigsindsats i hvert fald på kort sigt. Omvendt går det i øjeblikket bedre for Rusland på slagmarken, end det gør for Ukraine.

- Kort sagt har begge parter en stærkere interesse i at fortsætte krigen end at søge en fredsløsning, siger Kristian Søby Kristensen.

Også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har "meget svært ved at give et klart bud på", hvornår vi kan forvente en afslutning på krigen.

Men udfaldet af krigen hænger i høj grad sammen med, om Vesten fortsætter sin støtte til ukrainerne, påpeger Troels Lund Poulsen.

- Selv om situationen er fastlåst i øjeblikket i den østlige del af Ukraine, så er det ikke mindst vores indsats fra den vestlige verden og dermed også fra Europa, der kan være med til at give det meget markante skub i ryggen til Ukraine, der gør, at de kan blive herre i eget hus, siger ministeren.

Når eller hvis krigen en dag kommer til en slutning, er der ifølge Kristian Søby Kristensens analyse tre mulige udfald.

- Det ene er et ukrainsk kollaps, så vi får en mere eller mindre russisk-dikteret fred. Så er der det modsatte, hvor det alligevel viser sig at være for omkostningskrævende for Rusland at føre krig.

- Ellers er der en fortsættelse, hvor Ukraine med hjælp fra sine vestlige partnere kan etablere en forsvarslinje, som er stærk nok til, at ukrainerne kan være nogenlunde i sikkerhed, siger han.

Flemming Splidsboel har svært ved at forestille sig, at Rusland vil give køb på territorier, som landet har fået kontrol over i løbet af krigen.

Og det kan lede til, at ukrainerne må kaste håndklædet i ringen.

- Det er enormt svært for Rusland at afgive territorier. Det er det af politiske årsager, og fordi forfatningen forbyder det.

- Jeg ser snarere et scenarie for mig, hvor Ukraine, hvis det er presset helt i bund, siger: Nu kan vi ikke mere, nu er vi nødt til at afgive territorierne, lyder buddet fra Flemming Splidsboel.

Rusland invaderede Ukraine 24. februar 2022 og kontrollerer i dag knap 20 procent af Ukraines territorium. Dette omfatter Krimhalvøen, som blev annekteret af Rusland i 2014.

Også regionerne Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson i det østlige Ukraine, som Rusland i oktober 2022 hævdede at have annekteret, er helt eller delvist under russisk kontrol.

/ritzau/