Prøv avisen

Forskere: De fleste terrorangreb bliver faktisk afværget

En kvinde holder et marokkansk flag frem under en demonstration, hvor det muslimske samfund i Barcelona fordømte det terrorangreb, der ramte byen – og som blev udført af unge marokkanere. Foto: Santi Palacios/AP/ritzau

Efterretningstjenester hindrer de fleste planlagte angreb i Europa, konkluderer terrorforskere, som bakkes op af rapport. Ringe samarbejde på tværs af lande er dog et stort problem, som har medvirket til udført terror

Da en ung marokkansk terrorist for en uge siden pløjede en varevogn gennem Ramblaen i Barcelona og dræbte 13 mennesker, lagde han sig i forlængelse af en række blodige angreb begået af jihadister i europæiske storbyer, som siden 2014 har dræbt flere mennesker end alle de foregående år tilsammen.

Men hvis terroristerne formåede at udleve alle deres morderiske lyster, ville langt flere mennesker formentlig have mistet livet i samme periode. For de fleste terrorangreb på europæisk jord bliver ikke til noget, eftersom efterretningstjenesterne afværger dem, vurderer terrorforskere. De bakkes op af en rapport fra tænketanken Center for the Analysis of Terrorism (CAT), som i perioden 2013-2016 har registreret 24 angreb, 6 fejlslagne angreb og 64 planlagte angreb målrettet Vesteuropa.

Tore Refslund Hamming er ph.d. i militant ekstremisme ved det italienske European University Institute. Han understreger, at det er umuligt at sige noget sikkert om antallet af afværgede angreb, idet alle tal ikke er offentligt tilgængelige.

”Vi kan dog være ganske sikre på, at der har været mange flere plots end angreb,” understreger han.

Han har selv registreret 18 plots planlagt af mennesker med tilknytning til al-Qaeda eller Islamisk Stat i Europa siden 2014 mod 31 udførte angreb i samme periode. Men antallet af plots er ”utvivlsomt højere end 50”.

”Jeg synes, at det er fair at konstatere, at efterretningstjenesterne gør et udmærket stykke arbejde. Men de vil aldrig kunne fange alle angreb, før de bliver ført ud i livet,” siger han.

Lars Erslev Andersen, terrorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), påpeger, at eksempelvis den britiske efterretningstjeneste MI5 fra tid til anden oplyser, hvor mange angreb man har afværget, og forholdet er, at mange flere afværges end gennemføres.

”Vi kan naturligvis ikke tjekke tallene, men jeg har ingen grund til at betvivle, at det er rigtigt, at der afværges flere angreb, end der gennemføres,” siger han.

Efterretningstjenesterne i EU er blevet væsentligt forbedret efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001 og især efter angrebene i Madrid i 2004 og i London i 2005. Det gælder også det internationale samarbejde, herunder samarbejdet med de amerikanske tjenester, som EU og Danmark er afhængige af, siger Lars Erslev Andersen.

”Men der er helt klart plads til forbedringer,” understreger han.

For eksempel viste efterforskningen i terrorangrebene mod satiremagasinet Charlie Hebdo i januar 2015 og i Paris i november samme år problemer hos både den franske og den belgiske tjeneste og i samarbejdet på tværs af grænser. Langt størstedelen af terroristerne var i tjenesternes søgelys og havde været overvåget, og adskillige var registreret i databaser.

”Alligevel kunne de rejse rundt, herunder ud og ind af EU til Syrien, hvor 12 personer forud for angrebet faktisk blev stoppet og tjekket, men fik at lov at fortsætte, fordi man ’kiggede i de forkerte databaser’,” siger han.

Ansatte i efterretningstjenesterne har siden erkendt, at der blev begået fejl og peger på manglende koordination i det interne EU-samarbejde. Efter terroren i Paris er der dog gjort meget for at forbedre koordinationen og brugen af Europols databaser, tilføjer Lars Erslev Andersen.

Tore Refslund Hamming peger ligeledes på fraværet af samarbejde mellem EU-landene som et hovedproblem.

”Der er initiativer på vej, hvor man begynder at sende efterretningsofficerer fra et land til et andet. For vi har jo set, at det ikke nødvendigvis er en belgier, der angriber i Belgien. Men generelt er de ikke gode nok til at samarbejde. Man har fokuseret på national sikkerhed og har ikke en kultur for at dele viden. Man giver ikke noget uden at få noget igen. Hollywoods karikaturer af FBI og CIA, der ikke kan finde ud af at samarbejde, er ikke så langt fra virkeligheden,” siger han.

Men det er også et ressource-spørgsmål, understreger Lars Erslev Andersen. Personovervågning er ekstremt dyrt, og tjenesterne må derfor prioritere meget skarpt, hvem der overvåges, og der er stor risiko for fejlprioriteringer. Samtidig har tjenesterne ikke fastlagte profiler for, hvordan en jihadist ser ud og agerer:

”Manden bag julemarked-angrebet i Berlin 2016 havde været overvåget og afhørt af en tysk efterretningstjeneste, som ’lod ham gå’, fordi han var stofmisbruger, hvilket ikke harmonerede med deres fortolkning af en jihadist. Men mange af de franske og belgiske jihadister var faktisk kriminelle stofmisbrugere.”