Forskere finder manglende led i evolutionen

Fossilet efter en 375 millioner år gammel fisk giver forskerne en afgørende ny indsigt i, hvordan livet på Jorden flyttede sig fra vand til land

Forskere har fundet forsteninger af fortidsfisken tiktaalik roseae. Her ses en computertegning af fisken.
Forskere har fundet forsteninger af fortidsfisken tiktaalik roseae. Her ses en computertegning af fisken. Foto: VICTOR HABBICK VISIONS/SCIENCE P

Alle dyr med fire lemmer nedstammer fra fortidsvæsener, som oprindeligt levede i havene. På et tidspunkt kravlede fortidens fisk op på landjorden, men præcist hvordan dette banebrydende evolutionære skridt fandt sted, har længe givet store hovedbrud blandt forskerne.

Nu er resterne af en 375 millioner år gammel fisk dukket op, og i en ny undersøgelse påpeger forskerne, at fundet kaster afgørende nyt lys på overgangen mellem livet til vands og på land.

Det skriver Videnskab.dk, hvor professor Tobias Wang udbygger de nye resultater med en forklaring på, hvilke omdiskuterede teorier der tidligere har været om, hvordan fortidens fisk flyttede op på landjorden:

"Det, at dyrene gik fra vand til land, er en af de største evolutionære ændringer, der er sket. Det var meget skelsættende for livet på Jorden, og forståelsen af denne her overgang er selvfølgelig både vigtig og spændende," siger professor og biolog Tobias Wang til Videnskab.dk.

Han har ikke været en del af den nye undersøgelse, men han forsker i dyrs tilpasning til miljøet ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Læs også
: Fødder var ikke nok til at indtage landjorden

De forsteninger, som netop er kommet under amerikanske forskeres lup, stammer fra fortidsfisken Tiktaalik roseae (se faktaboks).

Selvom Tiktaalik roseae er en fisk, bliver den betragtet som et levn fra overgangen mellem fiskefinner og fødder - fortidsfisken har nemlig en række ting tilfælles med Jordens første landlevende dyr.

De nyfundne fossiler fra Tiktaalik roseae tyder ifølge den nye undersøgelse på, at landdyrenes bagben allerede begyndte at udvikle sig, mens deres forfædre levede i vandet en udvikling, der altså begyndte som en styrkelse af fortidsfiskenes bagerste finner.

Læs også: Fortidsdyr havde tænder i ganen

Denne opdagelse strider ifølge Tobias Wang imod eksisterende teorier om, at bagben først blev udviklet i tiden efter, at fortidens hvirveldyr var kravlet op på land.

"De nye fossiler tyder på, at bagben og forben udviklede sig nogenlunde samtidig. Tidligere troede man, at forbenene udviklede sig først, så jeg synes faktisk, at det er et vigtigt fund," siger professor Tobias Wang.

De første fossile rester fra den 375 millioner år gamle Tiktaalik roseae blev fundet i det nordlige Canada i 2004 af den amerikanske professor Neil Shubin fra University of Chicago. Dengang vakte fundet stor opsigt, og Tiktaalik roseae blev udråbt til at være the missing link det manglende led mellem havdyr og Jordens første landlevende dyr.

Læs også: Fortidsmonster havde slapt greb

Men i de første undersøgelser af Tiktaalik roseae havde forskerne kun fundet frem til forsteninger af de forreste dele af dyret. Da de senere lavede yderligere undersøgelser af deres udgravninger fra ekspeditionen i det nordlige Canada, opdagede de pludselig, at blokkene også indeholdt rester fra den bageste del af Tiktaalik roseae.

De nyfundne fossiler omfatter ifølge en pressemeddelelse fra det amerikanske University of Chicago hele dyrets bækken og rester en af dets haleparti og bagerste finner (bugfinner).

"I denne her forbindelse er bækkenet rigtig vigtigt, fordi det er der, bagbenene sidder fast," forklarer Tobias Wang fra Aarhus Universitet.
Forskere: "Fantastisk bækken".

Forskerne bag undersøgelsen kalder i pressemeddelelsen fra University of Chicago bækkenpartiet for "fantastisk."

Læs også: Frygtindgydende fortidsrovdyr havde supersyn

De skriver, at de blev særligt overraskede over Tiktaalik roseaesbækken, fordi det mindede om bækkenet på de såkaldte tetrapoder en type af hvirveldyr med fire lemmer, som var de første til leve på landjorden.

Selvom Tiktaaliks bækken-parti fortsat var fiske-lignende, så vidner de nye fossiler om, at fortidsfiskens bækken havde en udvidet størrelse, mobilitet og robusthed, som gjorde en bred vifte af 'gangarter' mulige, lyder det fra den amerikanske professor Neil Shubin.

Måske brugte Tiktaalik sine bagfinner som en slags pagaj gennem vandet, eller måske kunne fisken endda bruge bagfinnerne til at gå på havbunden, siger amerikaneren.

"Uanset hvilken gangart Tiktaalik brugte, står det klart, at tendensen til, at der lægges vægt på de bagerste lemmer og bækkenstyret bevægelse, begyndte i fisk, og senere blev denne tendens videreudviklet under tetrapodernes opståen," siger professor Neil Shubin i pressemeddelelsen fra University of Chicago.