Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Forskning: Livet er mest ulykkeligt, når man er 47,2 år

Undersøgelsen er baseret på data fra 132 lande, hvoraf 95 er u-lande og 37 er i-lande. Den konkluderer, at alle lande har en u-formet lykkekurve, og at det gælder på tværs af køn, uddannelse og social status, at livet opleves som sværest, når man er i slutningen af 40’erne. Modelfoto. Foto: Franck Camhi/Panthermedia/Ritzau Scanpix

Det er en kendt kliché, at den midaldrende mand bumper ind i en midtvejskrise og flygter på sin nye motorcykel. Men slutningen af 40’erne er faktisk det sted i livet, hvor tilværelsen er sværest, viser international undersøgelse

Det hedder sig, at alt godt kommer til den, der venter. Men sådan opleves livet ikke altid.

Både de formative år i 20’erne, hvor man skal finde sin livsvej, og alderdommen, hvor flere døjer med helbredet, kan opleves som svære. Men det er faktisk, når man er cirka midt i livet, at man rammer lavpunktet.

En ny undersøgelse, foretaget af det amerikanske økonomiske forskningsinstitut National Bureau of Economic Research, viser, at den alder, hvor man gennemsnitligt er mest ulykkelig, er 47,2 år. Det er i hvert fald tilfældet i mere velstående lande, hvorimod der går et år mere, før man bliver mest ulykkelig i mindre velstående lande.

Undersøgelsen er baseret på data fra 132 lande, hvoraf 95 er u-lande og 37 er i-lande. Den konkluderer, at alle lande har en u-formet lykkekurve, og at det gælder på tværs af køn, uddannelse og social status, at livet opleves som sværest, når man er i slutningen af 40’erne.

Ifølge ledende forsker bag undersøgelsen David Blanchflower, der er professor ved det amerikanske universitet Dartmouth College, har generne en indflydelse på den ulykkelige alder. Til det canadiske medie CTV News henviser forskeren til et studie fra 2012, der er foretaget blandt omkring 500 chimpanser og orangutanger, som viste, at aberne også oplever et dyk i lykkekurven, når de er midaldrende.

Den teori kan lykkeforsker og direktør ved tænketanken Institut for Lykkeforskning Meik Wiking nikke genkendende til. Han påpeger, at flere studier viser, at genetikken har betydning for, hvor lykkelige vi er i livet, lige så vel som den har indflydelse på, hvorvidt man får psykiske lidelser som depression og skizofreni. Men ud over generne er der ifølge forskeren god grund til, at livet virker mest ulykkeligt, når man er midaldrende.

”Der er et større ansvar både på arbejdspladsen og familiefronten, som man kæmper med at indfri. Samtidig er det et tidspunkt i livet, hvor vi må erkende at de store drømme, vi havde som yngre, såsom at blive fodboldspillere eller statsminister, nok ikke bliver realiseret,” siger Meik Wiking, der er 41 år og selv spøger med, at han nu kan se frem til nogle svære år.

Professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet Bent Greve ser primært sociale faktorer som forklaring på livets dyk i slutningen af 40’erne. Han fremhæver erkendelsen af brudte parforhold, en bristet drøm om børn eller et drømmejob, man aldrig fik, som forklaring på, at livet er særligt svært i den alder. Dertil kommer vanskelighederne med at få arbejds- og familielivet til at hænge sammen.

”Når man er ung, er der stadig noget at se frem til, og som ældre kan man mindes. Selvom man måske er syg eller har mistet nogle, man holdt af, så kan man stadig se tilbage på et liv, som har været godt,” siger Bent Greve.

I hans vurdering er midtvejskrisen uundgåelig før eller siden i livet. Men det hjælper at kende til den:

”Når man ved, at midtvejskrisen rammer mange, så ved man også, at det er en krise, man kommer igennem og til sidst ender med at have det godt igen. Det er en periode, som man må få det bedst mulige ud af.”

Ifølge den u-formede lykkekurve, som forskellig forskning påviser, er alderdommen også en lykkelig tid. Meik Wiking påpeger dog, at man skal have in mente, at livskvalitet og glæde holder mennesker raske. Dermed er der en højere dødelighedsrate blandt ulykkelige mennesker, hvilket også kan være en forklaring på, at ældre oplever mere lykke, da de tilhører den overlevende gruppe.

”Lykkeniveauet stiger igen, når vi når de 50 år og opefter. Det kan skyldes, at vi bliver bedre til at prioritere det, som er vigtigt for os i vores liv, og dermed bliver mindre optagede af, hvad andre mennesker synes, vi bør og skal,” siger Meik Wiking.

Her er et andet ordsprog rammende: Det skal gøre ondt, før det gør godt.