Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Forsømmelse tager livet af små piger i Indien

Piger i de fire største delstater i det nordlige Indien, som her i Rajasthan i byen Pushkar, er særligt udsatte. – Foto: Rajesh K. Singh/AP/Ritzau Scanpix

Hvert år dør en kvart million piger under fem år i Indien på grund af kønsdiskrimination, viser nyt studie. Forklaringen skal findes i dybe kulturelle forankringer, men der er modreaktioner i gang, siger forsker

En lille pige på under fem år er syg og har brug for lægehjælp. Det samme har hendes jævnaldrende bror, men børnenes forældre har ikke råd til at tage dem begge til lægen. Kun ét af børnene kan få lægehjælp – og det bliver højst sandsynligt drengen.

Hvert år dør godt 1,1 millioner piger under fem år i Indien. 240.000 af disse dør på grund af diskrimination og forsømmelse, for eksempel manglende lægehjælp eller dårlig ernæring. Det viser et nyt studie i det medicinske tidsskrift The Lancets juni-udgave.

”Helt generelt er det bevist, at kvinder har en biologisk fordel i forhold til drenge, når det kommer til at overleve. Men vi har undersøgt 46 lande uden diskrimination for forholdet mellem dødeligheden blandt drenge og piger, og vi kan se, at pigedødeligheden i Indien er højere, end den burde være,” siger medforsker på studiet, postdoc Nandita Saikia, der er tilknyttet analyseinstituttet Iiasa i Østrig og Jawaharlal Nehru University i New Delhi.

Studiet har som det første nogensinde taget udgangspunkt i de lokale forskelle i Indien for nærmere at undersøge de faktorer, der kan ligge til grund for den skæve kønsfordeling på tværs af landets 640 distrikter.

Og det er ikke blandt muslimer eller stammefolk, at små piger oplever mest diskrimination. Problemet er især udbredt hos hinduerne. Samtidig har mere end 90 procent af Indiens distrikter en langt større dødelighed blandt piger end blandt drenge, og to tredjedele af dødsfaldene sker i de fire største delstater i den nordlige del af Indien, Uttar Pradesh, Bihar, Rajasthan og Madhya Pradesh, som alle er fattige, tætbefolkede stater.

Det er velkendt, at der er en skæv fordeling af drenge og piger i Indien, og fokus er ofte på abortering af pigefostre. Men det nye studie viser, at områderne med den største pigedødelighed ikke er de samme områder, hvor der foregår flest kønsselektive aborter, og det giver en ny dimension til skævvridningen.

Der er en forklaring på, hvorfor diskriminationen foregår i de fattige områder.

”Pigebørn er en udgift,” siger Stig Toft Madsen, seniorforsker hos Nordic Institute of Asian Studies.

Han fremhæver, at landbrug stadig har stor betydning for inderne, selvom flere får moderne industrijobs. Og det indiske samfund er fortsat et kastesystem, hvori der hersker social kontrol. Især i den nordlige del, hvor folk netop er fattige.

”I bondesamfundet er drengen den traditionelle arving. Sønnerne arver jorden og skaber indtægten. Pigerne giver ingen indtægter i sig selv. Det store problem er, at de skal på ægteskabsmarkedet, og så skal man betale en medgift,” siger Stig Toft Madsen.

Traditionerne er så stærkt kulturelt forankrede i det indiske samfund, at de kan være svære at gøre op med. Alligevel sker der ændringer i landet i kampen mod det skæve kønssyn, påpeger både Stig Toft Madsen og Nandita Saikia. Begge fremhæver, at Indiens regering længe har haft fokus på problemet, men hidtil ikke fået ændret meget.

”Der er forbedringer i gang i Indien, men problemet er der stadig,” siger Nandita Saikia.

Manglen på kvinder gør det sværere for mænd at finde en brud. Derfor har nogle indiske mænd de seneste 20-30 år hentet kvinder fra andre dele af landet, for eksempel fra Kerala i Sydindien, hvor kvinder har et højt uddannelsesniveau. Og det kan på sigt være med til at skabe ændringer.

”Når kvinderne konfronteres med forholdene i det patriarkalske Nordindien, vil nogle af dem blive katalysatorer til at ændre samfundet, fordi de er vokset op med et andet system,” siger Stig Toft Madsen.

Nandita Saikia håber, at studiet kan være med til at tydeliggøre, at der bør kæmpes endnu hårdere for de indiske kvinder:

”Antallet af døde piger bliver mindre og mindre, men det er ikke nok. Det er et af de højeste tal i verden. Denne form for diskrimination forsvinder ikke natten over, end ikke over en periode på 10 år. Det er nødvendigt, at vi ændrer vores attitude over for kvinder.”