”I har jo nok allerede gættet det,” indledte Israels forsvarsminister Avigdor Lieberman i går middag et pressemøde, der havde holdt Israel i ave hele formiddagen.
Lieberman indkaldte allerede til pressemødet tirsdag aften. Få timer efter at både Israels regering og Hamas-bevægelsen i Gaza havde offentliggjort, at der var indgået en våbenhvile, som omgående ville standse eskalationen i og omkring Gaza.
Over halvandet døgn havde Hamas affyret flere end 400 raketter imod israelske byer og landsbyer, og Israel havde angrebet mere end 100 gange i Gaza i noget, der let kunne udvikle sig til endnu en Gaza-krig. Det var blandt andre den egyptiske efterretningstjeneste, Qatar og FN’s særlige Mellemøst-udsending Nickolay Mladenov, der formåede at forhandle våbenhvilen på plads.
”Jeg går af som forsvarsminister i dag, fordi våbenhvilen i går og hele aftalen med Hamas betyder, at Israel har overgivet sig til terror. Vi køber os en kortsigtet fred samtidig med, at vi på lang sigt skader Israels sikkerhed,” forklarede Lieberman sin beslutning i et slet skjult angreb på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.
Når Lieberman beskylder Netanyahu for at overgive sig til terror, henviser han til en aftale om at stabilisere forholdene omkring Gaza, som via Egypten og FN over de sidste mange måneder er indgået mellem Israel og Hamas. En aftale, som både Lieberman, dele af højrefløjen og oppositionen længe har kritiseret Netanyahu for.
En del af aftalen betød, at Israel i fredags lod kufferter med 15 millioner dollars i kontanter fra Qatar komme ind i Gaza, for at Hamas kunne betale godt 30.000 stats- og kommunaltansatte deres løn. Hamas har til gengæld lovet at standse de ugentlige marcher imod grænsehegnet, raketter og brændende balloner, der har gjort livet til et helvede for de israelere, der bor op til Gaza-striben.
”De penge gik direkte til terror, og demonstrationerne er blevet holdt alligevel,” slog Lieberman fast ved pressemødet.
Hamas kaldte til gengæld i en erklæring Liebermans afgang for en ”politisk sejr for Gaza”.
Benjamin Netanyahu sagde i går, at Hamas havde haft god grund til at trygle om en våbenhvile, men at han ikke kunne offentliggøre, hvorfor han vurderede, at det var en fordel for Israel at give efter for det ønske.
”I visse krisesituationer kan offentligheden ikke være en del af vigtige beslutninger. De må holdes hemmelige for vores fjender,” affejede Netanyahu kritikken ved en mindehøjtidelighed for Israels første premierminister, David Ben-Gurion.
Netanyahu er leder af Likud-partiet, det største af den højrenationale regeringskoalitions partier. Lieberman står i spidsen for det mindre Israel Vort Hjem-parti, og det er ingen hemmelighed, at de to garvede politikere begge betragter sig som den israelske højrefløjs retmæssige leder. Derfor overraskede det ikke, at Lieberman på pressemødet krævede, at der omgående bliver udskrevet valg.
I Israel kan enten premierministeren eller et flertal i Knesset beslutte at udskrive valg i utide. Det næste valg skal efter planen finde sted i november 2019.
Ved at trække sig og sit parti ud af koalitionen efterlader Lieberman Netanyahu med en ustabil regering med et flertal på 61 mandater ud af de 120 i Knesset, og der gik ikke mange minutter, fra forsvarsministeren afsluttede sit pressemøde, før hele det politiske landskab sydede af valgkamp.
Lederen af Det Jødiske Hjem, det næststørste parti i regeringskoalitionen, undervisningsminister Naftali Bennett, stillede omgående krav om, at han til gengæld for ikke at vælte regeringen med sine otte mandater bag sig vil have forsvarsministerposten.