Prøv avisen

Forsvundne børn er Boko Harams glemte ofre

Disse piger i Damasak i den urohærgede nigerianske delstat Borno på grænsen til Tchad kigger med store øjne på regeringssoldater, efter at byen i marts sidste år blev generobret fra islamisterne. – Foto: Scanpix

Krigen mod Boko Haram er vundet ifølge Nigerias præsident. Erklæringen hænger dog dårligt sammen med realiteterne. Især hvad angår børnene

Der er gået et helt år, siden den yderligtgående islamistiske terrororganisation Boko Haram bortførte 300 skolebørn og omkring 100 kvinder fra byen Damasak i det nordlige Nigeria.

Siden har der ikke været noget nyt om de forsvundne børn og kvinder, og at dømme ud fra den nigerianske regerings passivitet i sagen kommer der heller ikke nyt, lyder kritikken fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.

Børnene har været væk i et år, uden at Nigerias regering har ”nævnt det med ét ord”, påpeger organisationens Nigeria-forsker Mausi Segun.

”Myndighederne bliver nødt til at vågne op og finde ud af, hvor børnene fra Damasak (...) er, og iværksætte en afgørende indsats for at befri dem,” siger hun i en pressemeddelelse.

Massebortførelsen i Damasak i Borno-delstaten, der er et epicenter for Boko Harams hærgen, har fået langt mindre omtale end bortførelsen af 276 skolepiger i Chibok, som i denne uge blev kidnappet for to år siden. 57 af Chibok-pigerne slap fri kort efter bortførelsen, men de 219 andre er fortsat sporløst forsvundet.

Med bortførelsen i Damasak er mindst 500 nigerianske børn faldet i kløerne på Boko Haram de seneste to år. Sidste år anslog Amnesty International, at 2000 børn blev holdt som gidsler af Boko Haram.

Så sent som for to måneder siden dræbte terrorgruppen 86 mennesker i handelsbyen Maiduguri, og så længe Boko Haram ikke er uskadeliggjort, vil massekidnapninger af børn og unge fortsat spille en afgørende rolle for terrorgruppen, vurderer professor i afrikansk politik ved det britiske Birmingham Universitet Paul Jackson.

”Det er en af gruppens vigtigste måder at rekruttere medlemmer på, fordi børn er nemme at manipulere og som regel yder mindre modstand end voksne. Derfor er børn langt bedre mål for en mobil organisation som Boko Haram,” siger han.

At ikke mindst unge kvinder er vigtige for terrororganisationen, bekræfter en nylig opgørelse fra den uafhængige amerikanske Foundation for Defense of Democracies (Organisation til forsvar af demokratier, red.), som viser, at Boko Haram har brugt mindst 105 piger og kvinder til selvmordsangreb siden juni 2014, heriblandt angrebet i Maiduguri.

I december erklærede Nigerias præsident, Muhammadu Buhari, ellers, at regeringssoldater i samarbejde med styrker fra nabolandene ”teknisk set” havde ”vundet” krigen over terrororganisationen.

Den erklæring flugter dog ikke særlig godt med realiteterne, understreger ph.d. i Bornos historie og lektor ved det britiske King’s College i London Vincent Hirribarren.

”Boko Haram er stadig i stand til at angribe og kidnappe i den nordlige del af Nigeria og de områder i nabolandene, der grænser op til Tchad-søen. Muligvis er islamisterne blevet for svækket af regeringens intensiverede militære indsats til at gennemføre aktioner i (hovedstaden) Abuja, men det betyder ikke, at de er overvundet,” siger han.

Når det er præsident Buhari magtpåliggende at fremstille det, som om regeringen nærmest har løst problemet med Boko Haram, er det, fordi han blandt andet blev valgt på netop det løfte sidste år.

Og Buhari har også gjort en indsats, vurderer Nigeria-forsker ved Diis, Dansk Institut for Internationale Studier, Sine Plambech.

”Han forsynede hæren med mere og bedre udstyr og en mere systematisk strategi, og samarbejdede med andre lande i regionen og udenlandske sikkerhedsaktører,” siger hun.

At hundredvis af børn og kvinder har været forsvundet så længe, viser dog, hvor svagt Nigerias regering står i den nordlige del af landet, samt at problemet med terrorgruppen langtfra er løst.

I mellemtiden vokser konsekvenserne af krisen stadig, understreger forsker i militante grupper i Vestafrika ved Diis Signe Marie Cold-Ravnkilde.

”Antallet af mennesker på flugt fortsætter med at stige, og mange er blevet frataget deres eksistensgrundlag,” siger hun.