Prøv avisen

Fortælleterapi hjælper flygtninge med traumer

”Så store traumatiske oplevelser forsvinder aldrig fra hukommelsen. Men det er muligt at skabe mere orden i ens hukommelse, så det ikke længere opleves, som om man stadig står midt i det, der har skabt traumet,” siger Issam Smeir. Foto: Riordan Boll Ivan/Polfoto

Mellemøstens tradition for mundtlige fortællinger gør, at mange flygtninge føler sig fortrolige med terapi, hvor svære traumer behandles ved at skabe en fortælling om ens eget liv, siger terapeut

At få sit liv til at fortsætte efter at have været udsat for tortur eller en anden grufuld krigsoplevelse er i sig selv en opgave, der nærmer sig det uoverstigelige. Og udfordringerne bliver kun endnu større af, at man samtidig lever på flugt i en flygtningelejr.

Der findes dog en række terapiformer, der kan hjælpe en igennem traumer fra krig og tortur. En af dem, der har vist sig brugbar blandt flygtninge i Mellemøsten, hedder narrativ eksponeringsterapi, NET. Det forklarer den jordansk-amerikanske terapeut Issam Smeir, der arbejder med at uddanne terapeuter i Mellemøsten i netop denne terapiform for Dignity, Dansk Institut Mod Tortur.

”Den har vist sig både praktisk og kulturelt at være velegnet især til flygtninge i regionen, selvom den ikke specifikt er udviklet til en mellemøstlig kultur,” siger han.

NET er en korttidsterapiform, hvilket er afgørende, når det handler om flygtninge, som ofte kun opholder sig kort tid det samme sted. Derudover er den oplagt som en slags psykologisk førstehjælp til flygtninge, da den kræver et minimum af ressourcer og er så simpel, at man ikke nødvendigvis behøver at være uddannet psykolog for at udføre den.

Grundidéen er, at en patient igennem et relativt kort antal behandlinger skal fortælle hele sin livshistorie. Terapeuten lægger et reb på gulvet, der skal forestille patientens livsforløb. Derefter skal patienten lægge blomster, hver gang der har været en god begivenhed, og sten, hver gang der har været en dårlig.

Målet er at få de kaotiske detaljer fra en traumatisk oplevelse til at danne en sammenhængende historie, der optræder i patientens bevidsthed som en begivenhed på linje med andre i stedet for at stå som en altødelæggende stopklods i livet.

”I Mellemøsten er der en udbredt tradition for mundtlige fortællinger. Mens man i Vesten er meget skriftligt orienteret, er det de mundtlige fortællinger, der er fundamentet i en arabisk kultur. Derfor har det vist sig, at denne terapiform virker naturlig for mange i Mellemøsten, hvor man føler sig fortrolig med at skulle behandle svære problemer igennem en fortælling om sit liv,” siger Issam Smeir.

Teorien bag terapien er, at den traumatiske begivenhed skal lagres på en mere hensigtsmæssig måde i hjernens hukommelse. Issam Smeir forklarer, at normale oplevelser bliver gemt i hjernen nærmest som en slags Word-dokument. Det er minder, man har kontrol over, og der er ikke nødvendigvis store følelser forbundet med dem.

Store traumer som for eksempel tortur, der kan give lidelser som posttraumatiske stressforstyrrelser, PTSD, bliver derimod lagret et andet sted i hjernen. Her ligger de gemt som YouTube-videoer og oven i købet videoer, der popper op af sig selv som tvivlsomme internetreklamer.

”Man har ingen kontrol med disse erindringer. De er ikke som andre minder. Det opleves, som om man genoplever selve episoden. Du kan sidde i en bus, og pludselig hører du stemmer fra torturen, du sveder, ryster og går i panik,” siger terapeuten.

Ved at guide patienten igennem den smertefulde proces at skulle genfortælle hele den traumatiske begivenhed i små detaljer og i en logisk rækkefølge og indsætte den på en livslinje sammen med andre begivenheder hjælper det hjernen til at lagre begivenheden igen, men denne gang som et Word- dokument i stedet for en invaliderende og ukontrollerbar YouTube-video.

”Så store traumatiske oplevelser forsvinder aldrig fra hukommelsen. Men det er muligt at skabe mere orden i ens hukommelse, så det ikke længere opleves, som om man stadig står midt i det, der har skabt traumet,” siger Issam Smeir.