Prøv avisen

Fortidens raceadskillelse hjemsøger USA

Det, der begyndte som fredelige demonstrationer, endte nok engang i voldelige protester. 16 politibetjente blev såret, og urolighederne i Charlotte har resulteret i, at byen nu er i sat i undtagelsestilstand. Foto: Sean Rayford/Getty Images/AFP

Selvom situationen for afroamerikanere i dag er bedre end for 50 år siden, er USA stadig splittet. Det afspejler sig i de gentagne kampe mellem demonstranter og politi

Der findes to forskellige versioner af, hvad der skete i minutterne op til, at den 43-årige Keith Lamont Scott i tirsdags blev dræbt af en politibetjent i Charlotte i den amerikanske delstat North Carolina. Mens familien siger, at han sad ubevæbnet i sin bil og læste en bog, da han ventede på sine børns bus, lyder politiets forklaring, at han havde et skydevåben i sin hånd, som han nægtede at kaste fra sig, og dermed udgjorde en trussel.

Keith Lamont Scott var afroamerikaner og er nu del af en trist statistik af døde sorte, der er blevet skudt af politiet. Denne gang var politibetjenten, der skød, selv sort. Men det har ikke ændret ved, at tirsdagens drab nok engang har sat gang i protester mod politivold og racediskrimination.

Og det, der begyndte som fredelige demonstrationer, endte også nok engang i voldelige protester. 16 politibetjente blev såret, og urolighederne i Charlotte har resulteret i, at byen nu er i sat i undtagelsestilstand.

De gentagne sammenstød mellem sorte og politiet afspejler en splittelse mellem hvide og sorte amerikanere, der har rødder i historien. Det vurderer lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet Jørn Brøndal, der netop har udgivet bogen ”Det Sorte USA”.

For ligesom der er to forskellige opfattelser af, hvad der skete, inden Keith Lamont Scott blev skudt og dræbt af politiet, findes der også to forskellige opfattelser af politiets rolle i det amerikanske samfund.

”Blandt hvide er der den forholdsvis udbredte holdning, at man lever i et retssamfund, hvor politiet gør gode ting overordnet set, selvom en bøde kan være irriterende. Blandt afroamerikanere er holdningen ofte, at politiet repræsenterer en undertrykkende magt, og at der i USA stadig er problemer, der handler om race, og en tendens til, at politiet kigger med mere mistroiske øjne på afroamerikanere. Der er historisk substans i den sorte holdning, forstået på den måde, at i gamle dage frem til 1960 fandtes der et race-adskillelsessystem i sydstaterne, også i North Carolina. Sorte og hvide måtte ikke komme for tæt på hinanden i det offentlige rum, og politiet var et hvidt politikorps, der handlede mest på vegne af det hvide Syden,” siger Jørn Brøndal.

Den opfattelse hænger fast, og derfor gør det ikke den store forskel, at betjenten, der skød Scott, selv var sort.

”Nogle afroamerikanere hævder, at betjentes hudfarve ikke betyder så meget, fordi betjente repræsenterer en undertrykkende mekanisme, der stammer fra det hvide samfund,” siger lektoren.

Selvom vilkårene for afroamerikanere i dag er meget bedre, end de var i 1960’ernes sydstater, lever mange sorte fortsat adskilt fra den hvide majoritetsbefolkning, til trods for at USA de seneste otte år i Barack Obama har haft en sort præsident.

”Når vi taler om de her sammenstød, handler det meget om, at der stadigvæk i USA i dag er problemer. Selvom der er sket fremskridt for afroamerikanere, og halvdelen i dag hører til middelklassen, er der stadig store socioøkonomiske problemer. Mange afroamerikanere bor i ghettoområder og er i prak-sis isoleret fra den hvide befolkning, og deres karrieremuligheder er stærkt begrænsede,” forklarer Jørn Brøndal.

Han fremhæver, at Obama er kommet igennem med tiltag, der forbedrer sortes rettigheder. Han har blandt andet udpeget landets første sorte justitsminister samt nedsat en gruppe, der hjælper politikredse med konflikthåndtering. Alligevel kan det faktum, at USA for første gang i landets historie har haft en sort præsident, have skabt forventninger blandt afroamerikanere, som ikke er blevet indfriet. Og de frustrationer kan være blandt årsagerne til de mange demonstrationer.