Fortidens storhed og fald spiller ind ved briternes valg

Debatten op til næste uges britiske folkeafstemning om EU handler meget om briterne og de andre. Men historisk indvandring fra Europa og siden kolonier og Commonwealth betyder, at der ikke er en entydig britisk identitet. Som forfatteren Daniel Defoe skrev, er briterne en nation af bastarder

For mange på Brexit-fløjen er det forholdet til de gamle kolonier i Commonwealth, der rangerer højere end det europæiske fastland.
For mange på Brexit-fløjen er det forholdet til de gamle kolonier i Commonwealth, der rangerer højere end det europæiske fastland. . Foto: Bridgeman Art Gallery/Scanpix.

Solen gik efter sigende aldrig ned over Det Britiske Imperium, da dronning Victoria regerede omkring forrige århundredskifte. Den historiske baggrund er en del af den britiske selvforståelse.

Men det er også den fortid, der har åbnet Storbritannien for indflydelse fra alle dele af verden, og begge fløje i den aktuelle valgkamp op til næste uges EU-folkeafstemning bruger historien i deres argumenter for henholdsvis at blive eller forlade Den Europæiske Union.

Den irske Cambridge-professor Brendan Simms har netop udgivet bogen ”Britain’s Europe” om briternes forhold til Europa gennem konflikt og samarbejde de seneste 1000 år.

”En af de vigtigste pointer i min bog er, at først England og siden Storbritannien har spillet en vigtig rolle i Europa siden korstogene. At vi har ofret os for Europa gennem historien,” siger han.

Han forklarer den aktuelle splittelse med udgangspunkt i 17. og 18. århundrede, hvor de to fløje i britisk politik var The Whigs, som senere blev De Liberale, og så The Tories, som var forløberne for De Konservative.

”The Whigs ville være tættere forbundet med Europa, mens The Tories var mere fokuserede på flåden og kolonierne. Så der er en forbindelse fra The Whigs til dem, der i dag vil blive i EU, og fra fortidens Tories til The Brexiteers (tilhængere af at forlade EU, red.). Det spiller en rolle i folkeafstemningen, og du kan se det i retorikken fra folk som Boris Johnson og Michael Gove, og det har en større tiltrækningskraft at sige, at vi er tættere på det åbne hav end fastlandet,” forklarer Brendan Simms med henvisning til nogle af de ledende konservative skikkelser fra Brexit-fløjen.

Professor Stephen Chan fra School of Oriental and African Studies ved University of London har en særlig fokus på Commonwealth-landene, som er arven fra det tabte imperium.

”Brexit-siden har spillet på den britiske historiske identitet, men når de fokuserer på immigranter fra EU, så glemmer de immigranterne fra alle dele af verden, som også er her,” siger Stephen Chan, som selv er født i New Zealand af forældre, der flygtede fra Kina.

”Brexit er mobilisering baseret på frygt, men der er mange her fra det gamle imperium, som der ikke har været problemer med. Vi har haft raceoptøjer, men de var med anden og tredje generation af indvandrere. Og det var problemer, som handlede om klasse, marginalisering og manglende muligheder. Så der har været en stor forvirring omkring de spørgsmål,” mener Stephen Chan.

David Goodhart er forfatter til debatbogen ”The British Dream” (Den britiske drøm), som er en kritisk analyse af den måde, hans egen venstrefløj har åbnet grænserne for folk fra Commonwealth og siden EU-landene på.

”Størstedelen af immigranterne går ind for at blive i EU. Men sjovt nok har de etniske tilhængere af Brexit påberåbt sig forpligtigelser fra kolonitiden i forhold til folk fra Sydøstasien og afro-caribiske lande. Folk fra de lande er presset af den store indvandring fra EU-landene,” mener David Goodhart, der også er direktør for hjemmesiden Integrationhub.net, som drives i regi af tænketanken Policy Exchange.

I David Goodharts øjne er det ikke drømmen om at genrejse imperiet, der driver EU-modstanden.

”Michael Gove er meget bevidst om at forbinde Brexit med den progressive historie om afskaffelsen af slaveriet og kvinders valgret og koble det med at genvinde landets suverænitet og frihed,” forklarer han med henvisning til den britiske justitsminister.

Når det kommer fra folk fra Commonwealth, mener Stephen Chan, at der finder en graduering sted afhængigt af, hvilke dele af det gamle imperium folk kommer fra.

”Der er eksempelvis stor fokus på islam og folk, der kommer fra Pakistan. Men samme frygt er ikke rettet mod folk fra Malaysia, som er et andet muslimsk land,” siger Stephen Chan.

Han taler om, at der bliver skabt en følelse af frygt i kampagnen.

”Det er meget koncentreret i England. Andre steder i Storbritannien er der mere en liberal åben tilgang. Det er tilgangen fra det smålige England, så det er lidt svært at forstå, hvorfor det fylder så meget,” mener Stephen Chan, der slår en stor latter op, da han bliver bedt om at definere britisk identitet.

”Der er ikke noget rent blod i dette land. Vi er et sammensat folk,” siger han og opremser angelsaksere, vikinger, normanner, huguenotter og post-empire-immigranter.

”Vi har tilmed en monark med hollandske og tyske rødder, som er gift med en græsk og dansk prins. Vi er et sammensat folk. Jeg kan forstå, at nogle forsøger at slette det billede, men vi har som folk været en hybrid i meget lang tid,” siger Stephen Chan.

Brendan Simms er inde på samme spor.

”Daniel Defoe (1660-1731), som var en prominent forfatter og politisk polemiker og fortaler for kontinentet, sagde, at briterne var en nation af bastarder. Men det er ikke emnet ved denne folkeafstemning. Det handler mere om suverænitet og de britiske grænser. Jeg vil ikke i den sammenhæng sige, at briterne er egocentriske. Vi ser også på det europæiske fastland, at lande vil have mere kontrol med deres grænser. Men vi har i Storbritannien muligheden for at gøre det,” siger Brendan Simms.

David Goodhart understreger, at det er vigtigt at skelne mellem en følelse af at høre til og så nationalisme.

”Vi briter, og også I danskere, har vor egen historie og nationale identitet, men det betyder ikke, at vi føler os overlegne og vil dominere verden,” forklarer David Goodhart med tilføjelsen, at den gammeldags nationalisme florerer blandt dem med lave indkomster, begrænset uddannelse og mere blandt ældre end unge:

”Mange ældre kan huske et Storbritannien fra før EF, noget, som mange unge har svært ved at forestille sig.”

David Goodhart fremhæver ligeledes den nostalgiske følelse, der er for folk fra Commonwealth-landene.

”Der er en veneration mod de folk, som kæmpede for os gennem to verdenskrige, og hvorfor skal vi ekskludere dem til fordel for folk fra Slovenien, som vi ikke har et historisk forhold til?”, siger David Goodhart, som betegner sig selv som en tøvende tilhænger af EU.

Brendan Simms er enig i analysen af det særlige forhold til landene fra det forgangne imperium.

”Mange er meget åbne for Commonwealth-landene og ikke mindst at give adgang for folk med uddannelse fra Commonwealth i stedet for folk fra EU uden megen uddannelse,” forklarer Brendan Simms.

Det bliver understreget af, at selvom borgere fra de 54 Commonwealth-lande ikke har samme ret til at komme ind i Storbritannien som EU-borgere, så har Commonwealth-borgere og personer fra 15 oversøiske britiske territorier ret til at stemme ved folkeafstemningen, hvis de bor i Storbritannien. Det samme gælder folk fra Irland.

”Grunden til at irerne kan stemme, er, at da Irland blev selvstændigt i 1922, så skulle de, der forsat følte sig britiske, have muligheden for at stemme. Det samme gælder med Commonwealth-borgere. De havde kæmpet for os i to verdenskrige, så der en følelse af, at de er en del af en bredere fællesskab,” siger Brendan Simms, som mener, at briterne ikke kun skal blive i EU af historiske grunde, men også fordi det europæiske projekt faktisk ikke truer briternes suverænitet.

Her er argumenterne for og imod et britisk farvel til EU

Tilhængere og modstandere af en Brexit, altså en britisk udmeldelse af EU, fremsætter her deres bedste argumenter i forhold til 11 politiske områder