2021 var et rekordår. Men ikke af den positive slags. Andelen af verdens befolkning, som lever i et demokrati, var nemlig på det laveste niveau siden 1989, konkluderer en ny rapport fra V-dem Institute, som hører under Gøteborgs Universitet.
I 2012 kunne 42 lande i verden karakteriseres som liberale demokratier, i dag er det 34 – det laveste antal i 25 år. Det betyder, at 70 procent af verdens befolkning, eller 5,4 milliarder mennesker, nu lever i et autokrati – en styreform, hvor magten er centreret hos én person. I 2011 var der tale om 49 procent.
”Det er bestemt en foruroligende udvikling,” siger Jacob Nyrup, der er postdoc og forsker i autoritære regimer ved universitetet i Oslo.
”Der er en række ting ved demokrati og frie valg, som gør, at folk lever bedre og mere værdige liv. For eksempel at man har reel mulighed for at kunne udtrykke sine holdninger og afsætte sin leder gennem en demokratisk valgproces. Men den mulighed er mange steder ved at blive undermineret i disse år.”
En af de væsentligste forklaringer på udviklingen er, at Indien nu ikke længere kategoriseres som et demokrati, men i stedet som et autokrati med valghandlinger. Landet med den 1,38 milliarder store befolkning er dog langt fra enestående.
Ifølge Jacob Nyrup har demokratiet gennem en årrække været under pres i en lang række store lande. Det gælder – udover Indien – Brasilien, Tyrkiet og Rusland. Lande, som har oplevet en glidende overgang fra noget, som mindede om demokrati, til varierende grader af autokrati.
”Tidligere brød demokratier ofte sammen mere abrupt, for eksempel ved et militærkup. Men i dag ser vi i mange tilfælde en mere løbende proces, hvor det i stedet er en demokratisk valgt leder, som langsomt underminerer det liberale demokratis grundpiller – for eksempel ved at placere egne folk i domstolssystemet, øge kontrollen med medierne, undertrykke oppositionen og lignende tiltag,” siger Jacob Nyrup.
Ifølge rapporten fra V-dem har 33 lande bevæget sig i en autokratisk retning de seneste 50 år. Og Europa er ingen undtagelse. Her er demokratiet blevet svækket i lande som Polen, Tjekkiet, Kroatien, Serbien og Ungarn – hvoraf de to sidstnævnte har afholdt valgt i søndags.
I EU bevæger 6 af 27 lande sig i en autokratisk retning, og det bør give anledning til dybe panderynker, vurderer Svend-Erik Skaaning, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og har været en del af arbejdet omkring rapporten fra V-dem.
”Man har ofte fremhævet EU som en garant for demokrati – både i forhold til medlemslandene, men også til landene omkring, som ofte skulle leve op til krav om demokrati for at komme i betragtning til EU-medlemskab. Derfor regnede man med, at både ledere og befolkninger havde en interesse i at holde sig på dydens smalle sti, men nu tyder det på, at det ikke er så sikkert, som mange troede,” siger han.
”Så længe, oppositionen har en reel chance for at overtage magten ved valg, er der stadigvæk håb for demokratiet. Men der er bestemt grund til bekymring, for undersøgelser viser, at når et land først har bevæget sig ind på en glidebane, så er der stor risiko for, at det går helt galt.”
I lyset af Ruslands invasion af Ukraine er der særlig grund til bekymring, vurderer Svend-Erik Skaaning, som peger på, at en stigende autokratisering kan lede til flere krige.
”Det er ganske plausibelt, at den ekstreme magtkoncentration, der er sket i Rusland, hvor Vladimir Putin er blevet enehersker uden kontrolinstanser, har øget risikoen for krig og risikofyldt politik i det hele taget,” siger statskundskabsprofessoren.
”Når der ikke er nogen, der taler magten imod, og folk frygter at miste hovedet, hvis de viderebringer dårlige nyheder eller er kritiske over for diktatoren, så bliver beslutningerne truffet på et dårligere grundlag. Der er meget, der tyder på, at det har været tilfældet i forhold til invasionen af Ukraine.”