Hanoi-mødet kan ende lige så symbolsk som Korea-topmødet i Singapore

Reelt var der ikke meget substans i de løfter, der blev afgivet for otte måneder siden ved det historiske topmøde i Singapore mellem Nordkoreas og USA’s ledere. Denne gang har begge parter brug for en mere konkret aftale. Men er det realistisk?

Donald Trump og Kim Jong-un mødes onsdag i Hanoi otte måneder efter deres første møde. Tirsdag ankom Kim Jong-un i eget tog til Vietnam og blev derfra eskorteret af sikkerhedsvagter gennem Hanoi.
Donald Trump og Kim Jong-un mødes onsdag i Hanoi otte måneder efter deres første møde. Tirsdag ankom Kim Jong-un i eget tog til Vietnam og blev derfra eskorteret af sikkerhedsvagter gennem Hanoi. Foto: NHAC NGUYEN/AFP/Ritzau Scanpix.

Hvad håber Donald Trump at få ud af mødet med Kim Jong-un?

USA’s hovedkrav er stadig, at Nordkorea helt og aldeles afvikler landets atomvåben og dets ballistiske missiler, der udgør en trussel mod USA. Men Trump er også godt klar over, at det ikke kommer til at ske her og nu – og udtalte fornylig, at det heller ikke hastede så meget, bare der skete noget. Og selvom den amerikanske præsident således har sænket barren i forhold til indrømmelser på det punkt, har han brug for, at nordkoreanerne kommer med en plan for afviklingen og tillader internationale våbeninspektører at overvåge, at planen holder. Hvis han opnår det, vil det være en lille sejr for Trump, og det har han også brug for, hvis han skal fastholde sin rolle som fredsskaber og drømmen om at få Nobels Fredspris.

Hvor realistisk er det, at Kim går med til at begynde afviklingen af landets atomvåben?

Det er ikke lige inden for rækkevidde. Kim Jong-un er til en vis grad nødt til at holde fast i sine atomvåben, eftersom det er det eneste trumfkort, han har til rådighed i forhandlingerne med USA. Samtidig spiller han højt spil – ikke bare ved at forhale afviklingen af dem, men ifølge amerikanske efterretningskilder er der øget aktivitet omkring missilbaserne. Dog kan den nordkoreanske leder blive nødt til at give Trump et eller andet, og så kunne man godt forestille sig, at Kim gik med til at tillade adgang for internationale våbeninspektører til at overvåge den afvikling, som han påstår allerede sker.

Efter Singapore-topmødet i juni sidste år lovede Kim også at påbegynde en afrustning, men er der overhovedet sket noget siden sidst?

Både ja og nej. I sin nytårstale på nordkoreansk tv erklærede Kim, at en afvikling allerede havde fundet sted. Både af Punggye-ri, hvor de underjordiske atomprøvesprængninger har fundet sted, og missilbasen Tongchang-ri. Men disse tiltag har ikke kunnet verificeres. Flere eksperter påpeger, at nedlæggelsen af førstnævnte testcenter har været en gratis omgang, fordi Nordkorea allerede har foretaget de prøvesprængninger, landet har brug for. Og i forrige uge meddelte den øverstbefalende for de amerikanske styrker i Sydkorea, general Robert Adams, at der siden Singapore-mødet kun sket en ”lille eller nærmest ingen forandring i Nordkoreas militære kapacitet”.

Har Kina som Nord- koreas nærmeste allierede ikke også en rolle at spille i al dette?

Bestemt. Det foregår ganske vist mest under radaren, men det er næppe tilfældigt, at Kim Jong-un i løbet af det seneste års tid har mødtes med præsident Xi Jinping hele fire gange. Nordkorea har helt klart brug for blive bakket op af Kina, da det giver Pyongyang-styret en stærkere forhandlingsposition over for USA. Og Kina ser også gerne en atomafrustning af Nordkorea, for så har USA ikke længere noget argument for at have tropper og missilforsvar i Sydkorea.

Hvad er så det mest sandsynlige udkomme af topmødet?

Som magasinet The Economist skriver ”a bad small deal” – en begrænset og ikke særlig god aftale. Da Nord-koreas afvikling af dets atomarsenal tilsyneladende ikke er et kardinalpunkt for Trump her og nu, vil det sandsynlige scenarie være en fredsaftale, hvor de to parter forpligter sig til ikke at true hinanden. Der tales om en erklæring om formelt at afslutte Korea-krigen, som vil kunne have stor symbolsk og politisk betydning. Men det er ikke det samme som en egentlig fredstraktat. Derudover kunne de måske blive enige om at etablere forbindelseskontorer i Pyongyang og Washington, som vil være det første skridt hen imod at normalisere forholdet mellem de to lande og oprette diplomatiske forbindelser.